Var du ung, hip eller mobiltelefonejer i 2002, er jeg sikker på, at du har hørt om Motorola Razr. Du har måske også haft en Razr. Det er der i hvert fald 140.000.000 andre, der har haft, og telefonmodellen er den 2. mest solgt i verden. Nummer 1? Det er iPhone. Fluks før årsskiftet tog jeg til et uformelt og lettere dekadent lancerings-event på Hotel d’Angleterre for at se på den nye Motorola Razr.

Først vil jeg dog lige spring cirka ni år tilbage i tiden – der gik turen nemlig til Berlin med Motorola, hvor de lancerede en anden Razr, som vist aldrig slog helt igennem. Det var dog dengang, hvor man fint vidste, hvad en smartphone var – og hvad den kunne. Eventen var alle tiders – og pudsig. Jeg er ingenlunde forvent, men i ventetiden før selve eventen, blev der rundhåndhåndet delt muleposer rundt indeholdende et kvart kilo saltstænger. Sikke en omgang.
Jeg skal dog love for, at der er sket noget siden sidst. Vi var en lille flok, der indtog en suite på det flotte hotel for hernæst at mæske os i en flot blanding af finger food, Pol Roger Champagne og et tekniks vidunder. For det er faktisk, hvad Motorola Razr er anno 2020.

Det er den første telefon, der har en skærm, som ikke er opdelt, men som samtidig kan foldes helt sammen. Der er ingen samlinger i skærmen, da den er lavet af et plast-lignende materiale. Det er højteknologi, hvis du spørger mig. Skærmen minder om de papir- ok kartontynde TV-skærme, som også kan rulles sammen.

Mere? Der er gods i telefonen – den vejer “noget”, og den synes solidt og velbygget, og så er den rar at have i hånden. Du kan ydermere gestikulere til det udvendige kamera for dernæst at lade telefonen vågne op – eller vise et foto, du netop har taget. Vægten er i øvrigt på 205 gram.
Forside. og bagside…
Specs? Okey-dokey. Du får eSim, som er eliminerer det traditionelle, fysiske simkort, og det gør det blandt andet nemmere at skifte operatør – og at have flere telefonnumre på en telefon. Du får 128 gigabyte lagring og 6 gigabyte ram. Skærmen er på 6,2 tommer og formatet er i den grad egnet til at se film, serier og andet, hvis du er til den slags.

Det store kamera er på 16 MP (f/1.7), og det tager fine billeder – fotoet herunder er taget med telefonen og ikke redigeret. Det blev i øvrigt understreget, at testtelefonernes software ikke var endelig, hvorfor der kan være forbedringer i vente.

Prisen? Den kommer til at ligge på knapt eller lige omkring 12.000 kroner, og umiddelbart er Telia de første i Kongeriget Danmark, der får telefonen til salg. Husk, at skærmen ikke er glas, hvorfor den ikke vil kunne smadre på samme vis som en traditionel skærm. Derudover er den jo gemt væk, når telefonen er klappet sammen. Indsæt stående bifald. I øvrigt lyder rygterne, at Motorola Razr kun er en af flere kommende lanceringer.
Du skal ikke snydes for den “gamle” Motorola Razr skrivelse fra 2011 – den er lige her
Du kan også prøve Facebook her