Home Tech Denon Home – ind med musikken og ud med det fattige liv

Denon Home – ind med musikken og ud med det fattige liv

by Nicolai Klingenberg

Der finde talrige ting, der beriger mit liv – min familie, venner, underholdning, vin, god spise og underholdning. Såsom musik. Et liv uden musik er ærlig talt et fattigt liv. Jeg mestrer ingen instrumenter selv, og jeg må derfor lade andre om at spille, trutte og gøre ved. Når det sker, så begejstres jeg. Jeg mærker livet endnu mere. Og lige nu der spiller det hele. Bogstaveligt talt. Det skyldes til dels Denon Home…

Denon Home
Bare touch på knappen – så er der gang i kassen (som ret beset er en Denon Home 150)…

Du får lige lidt historie. For år tilbage erhvervede jeg mig en højtaler, der virkelig ser godt ud. Den spiller også glimrende, men pludselig begyndte den at stå af. Wifi fungerede ikke, der skulle opdateres noget, dernæst noget andet, og pludselig gav jeg pokker i apparatet. Det er en falliterklæring – både fra min side, men også for producentens.

Herefter fulgte en tid med radiolytning og diverse Bluetooth-løsninger, som lige går an – men heller ikke mere. I den forbindelse fulgte lidt research, som nu er blevet til en test. Jeg tester Denon Home-serien, og hvor er det dog skønt at have musikken tilbage. Det lyder ikke bare godt – det ser også godt ud, for i dag dansede vores ældste søn og min hustru, som vorherre havde skabt dem. Skørt og livsbekræftende siger jeg dig.

Denon Home 250
Denon Home 250 – uden dans og i et andet hjem.

Musikken var dansk og af ældre dato, mens Denon-apparaterne overdøvede (de fleste) bump i gulvet fra danseduoen. Men vi spoler lige tiden tilbage til testdag nummer 1: Installationsdagen.

Med mit ældre apparat in mente og en lovprisning om, at “det er drønnemt at installere højtalerne” gik jeg til sagen med oprejst pande, men også med en smule skepsis, som dog blev bragt aldeles til skamme. Det var nemt. Og det krævede praktisk talt ingen datakundskaber. Download HEOS app’en, tryk på en knap på højtalerne, og så er du klar. Jeg driver ikke gæk med dig, du.

Denon Home
En sort 150’er i et soverum

“Men skal man ikke udfylde en masse og registrere sig?” Jo, hvis du vil have adgang til favorit-valg på de tre touchknapper på højtaleren. Og det vil du – måske ikke første dag, men hvis du en dag vil undlade at bruge telefonen og app’en, men bare lynhurtigt vil høre radio, en særlig playliste eller en podcast, så trykker du bare på en af de tre knapper – og du kan selv definere, hvad der skal ligge på hvilken knap. Radio Soft spiller for eksempel snart julemusik, hvorfor den ligger på min knap 2. På 1’eren ligger P8 Jazz. Trættes jeg af et af valgene, så vælger jeg bare nyt via app’en.

Denon Home
Apparatet tåler både let smuds og fugt – tekstilbeklædningen er dansk – Kvadrat er navnet

Jeg må medgive, at det, der vandt mit hjerte, var enkeltheden i opsætningen. Det. Bliver. Ikke. Nemmere. Du kan arrangere dine højtalere i grupper, så de spiller synkront – det sker blot ved at trække en højtaler over i en anden på app’en. Vil du spille separat, så trækker du dem blot fra hinanden igen.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at du frit kan flytte rundt på højtalerne fra rum til rum, hvis du er en spare Franz. Med tiden kan du så tilkøbe flere enheder, men den tid den lyttefornøjelse. Denon Home tåler i øvrigt fint at stå i både badeværelser og køkkener, da de er vand- og smudsafvisende. Ah ja -stoffet er dansk og fra Kvadrat.

Denon Home 150 højtaler
Testapparat i vort køkken

Lyden? Jeg ville nok have fået den fulde oplevelse med alle tre enheder – den største hedder Denon Home 350, men til gengæld vil jeg sige, at jeg har ikke har fattet lyd, bas eller kraft i almindelighed med den lille Denon Home 150 og dennes storebror/søster Denon Home 250. Jeg har ikke holdt fest, så jeg ved ikke, om løjerne vil kunne spille op til decideret dans, men til gengæld er jeg blevet bedt om at skrue ned, mens alle endda var vågne. Det er et fint tegn.

sort Denon Home
Bambus i vase – hvad den lytter til, ved jeg dog ikke.

Derudover kan man glæde sig over, at folk i etagebyggeri eller med kabinetfobi umiddelbart ikke behøver at dedikere en kubikmeter eller to til højtalere.

Du kan læse meget mere om Denon Home hos HiFi Klubben her

Der er mere teknik på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk