Jeg har netop modtaget en flot informationsmeddelelse fra Cartier – den omhandlede et par urnyheder, som jeg gerne vil dele. Og hvis du hører til dem, der har hang til noget slankt til håndleddet, som ikke fylder al verden i højden, og som ret beset kan kaldes for et dresswatch, så er det nu, du skal klappe i hænderne og hilse to nye ure fra Drive de Cartier kollektionen velkommen.

Hvis du synes, det her er slankt, så bare vent…
Første nyhed byder på en flot månefase, som er blevet en realitet qua det nye urværk – 1904-LU MC – lancering. Værket er mekanisk med automatisk optræk, og Cartier lover, at månefase-komplikationen kun skal justeres en gang hver 125. år, hvilket ret beset betyder, at justeringen kan skrives ind som en note i testamentet, såfremt uret skal gives videre. Urskiven er guillocheret, romertallene vækker genkendelighed i Cartier-regi, og du kan vælge at erhverve dig en model, som enten er udført i stål eller i hvidguld.

Skal justeres en gang – hver 125. år…
Er der mere? Det kan du tro. Og i dette tilfælde skal vi have fingrene frem, får selvom værket er mekanisk, så skal du selv trække værket op, når det kommer til Drive de Cartier Extra-Flat, som er mindre en syv millimeter højt. Det lyder særdeles elegant, og som et ur, der forsvinder nemt under manchetten.

Slanke sager af hvidguld – og dermed limiteret
Cartier har valgt at lancere den ekstra flade i pink guld, men også i hvidguld – sidstnævnte er dog limiteret til 200 eksemplarer. Cartier selv vælger at beskrive uret som kollektionens første “aftenur” til mændene. Nuvel.

Rødguld på farten
Jeg kan ydermere berette, at urene skulle være at finde hos Cartier-forhandlerne allerede til april måned. Størrelsen på Extra-Flat lyder på 39 millimeter i diameter, mens månefase-sagen er en millimeter større. Afslutningsvis en lynhurtig video…
Men hvordan ser det ud, hvis man slasker en del af Cartier linjen sammen på et foto? Der må jeg henvise til nedenstående foto.

Her får du altså de engelske tekster – og det går fra top til bund: Key ring – Steel key ring with wax seal decor ”” Cufflinks – Pink gold watch crown, cufflinks solid pink gold, hawk-eye cabochon ”” Pen – Santos-Dumont, rollerball pen black composite, pink golden finish, palladium-finished screw on clip, blue resin cabochon ”” Drive de Cartier large date, retrograde second time zone and day & night indicator watch in steel – Manufacture mechanical movement with automatic winding 1904-FU MC ”” Drive de Cartier extra-flat watch in pink gold – Manufacture mechanical movement with manual winding 430 MC ”” Drive de Cartier watch in pink gold – Manufacture mechanical movement with automatic winding 1904-PS MC ”” Drive de Cartier moon phases watch in steel – Manufacture mechanical movement with automatic winding 1904-LU MC ”” Drive de Cartier moon phases watch in pink gold – Manufacture mechanical movement with automatic winding 1904-LU MC