På første klasse i skyerne med Emirates
Der sker ting og sager i de højere luftlag, og hos flyvefirmaet Emirates har man valgt at slå et ekstra slag for den dekadente rejseoplevelse. Rejser du med Emirates på First Class i deres Boeing 777, får du ikke et “herrestort sæde”, men istedet din egen suite.
Man har skelet til den transport, der foregår på vejen og på fire hjul, for de førnævnte suiter er skabt med en skelen til Mercedes-Benz og firmaets gøren og laden udi luksus, komfort og kvalitet.
Hold på hår og smoking, får her kommer en hæsblæsende video
Nok gak og løjer. Hvis du måtte indkvartere dig i din egen rejsesuite, kan du forvente af få 12 kvadratmeter enerum. De fleste suiter har egne vinduer, men måtte det ikke ikke være tilfældet, har Emirates udviklet virtuelle vinduer, som giver dig et nøjagtigt udsyn til det, I måtte passere. Vinduerne er nemlig koblet til realtidskameraer; “Se, en sky!”…
Det vil ligeledes være muligt at smøre diverse lotions og cremer fra Byredo på dit korpus, mens du huserer i privaten, og måtte du komme på geniale tanker, så venter der dig en lædernotesbog. Mere? I den grad. Støjreducerende hovedtelefoner, din egen pyjamas samt et uhyggeligt flot spisekort, som angiveligt ledsages af mindst lige så flotte drikkevarer.
Flere rejseartikler på My Pleasure her