Ulf og hans armbåndsur – et vintage Omega Seamaster 300 fra 1968

En dykkers dykkerur – vintage Omega Seamaster 300

Det er muligt, du har et ur, der kan tåle flotte vanddybder eller som måske udmærker sig ved at kunne udregne hastigheder? Tillykke med det. Men bruger du det aktivt? Måske ikke, og det er sådan set også fint nok.

I denne artikel skal vi dog høre om en mand, der har arvet et ur fra sin far – et vintage Omega Seamaster 300 fra 1968. Faren har brugt dykkeruret i sit virke som dykker. Og det er ikke så lidt, det har oplevet…

Ulf fortæller: Her er et fot af min far et sted i Rødehavet – sandsynligvis Aden – engang i slutningen af 60’erne iført uret. Kvinden er ikke min mor, men en eller anden tilfældig…

Ulf – du har et særligt ur, som din far i sin tid købte. Hvad har vi med at gøre?
– Det er et Omega Seamaster 300 fra 1968 – mener det er en særlig udgave uden datovisning lavet til Royal Navy, der ønskede et ur, der var så enkelt som muligt.

Uret er købt på Grønland – hvordan hænger det sammen?

– Min far rejste verden rundt dengang som tungdykker med kobberhjelm og blystøvler – byggede havneanlæg, bjærgede skibe, der var gået på grund – eller sprængte dem i luften, hvis de ikke kunne bjærges.

Det har sikkert været benhårdt og farligt, men var også vildt spændende og ret godt lønnet.

Hvad har uret oplevet på Grønland?
– Hvis jeg kender min far ret, har han købt det for at bruge det, som det værktøj, et dykkerur vitterligt var dengang. Det har helt sikkert handlet mere om at kunne udregne dekompressionstider for at undgå dykkersyge end at have noget dyrt bling på armen…

Du har ladet mig fortælle, at uret har været verden rundt flere gange?
– Som sagt rejste han verden rundt dengang – Grønland, Indien, Afrikas Horn, Rødehavet, Madagascar, Maldiverne. Som ung har jeg selv haft uret på min egen arm jorden rundt og på andre eventyr. Jeg har faktisk selv dykket en del med det og haft det med tilbage til Grønland. Så igennem sine nu snart 50 år har det nok været verden rundt mange gange.

Patina og indbygget verdenshistorie

Hvad har været DEN vildeste oplevelse, som uret har oplevet?
– Det er svært lige at udpege en enkelt oplevelse, men som sagt har det været overalt – på off-piste ski ned ad høje bjerge i Frankrig, dykket i dybe have verden over, surfet i store bølger mellem havskildpadder en tidlig morgen ud for Sri Lanka, fået ridser, skrammer, tæsk og oplevet – og overlevet – både ekstrem kulde og varme. Og alligevel passer det stadig rasende godt til en smoking. I den forstand er det vel egentlig indbegrebet af klassisk maskulinitet…

Dit vintage Omega Seamaster 300 har netop været i Schweiz uden ledsager…?
– Ja, tidens tand slider desværre også på kvalitetsure, så det har lige været gennem en nødvendig renovering i Schweiz. Den tur har desværre også fjernet lidt af patinaen – om end langt de fleste dele stadig er originale. Underligt nok er det nye glas allerede snart næsten lige så ridset efter et års tid, som det gamle var efter 49 år…

Indrømmet – ikke det bedste bagkasse-skud…

Du fik uret, da du var i tyverne. Hvad var anledningen?

– Jeg tror, at min far måske omsider var begyndt at se mig som en mand, da jeg var i starten af 20’erne og stod foran en længere dannelsesrejse.

Men selvom jeg alligevel nok ikke var verdens mest ansvarlige ungersvend dengang, har jeg altid passet sindssygt godt på det ur.

Der sidder en rem på uret…?
– Det er bare en helt plain gummirem, der skiftes hvert andet år. Men jeg har en rigtig stållænke liggende et sted: En af den slags, der har to størrelsesindstillinger – én til udenpå en dykkerdragt og én til normalt brug.

Jeg antager, at uret er en keeper?
– Ja, helt klart. Jeg har faktisk aldrig overvejet at skille mig af med det – ikke et eneste øjeblik i mit liv. Og så alligevel, for jeg glæder mig faktisk til den dag, hvor jeg kan give min egen søn det om håndleddet og sende ham ud i verden. Han er i skrivende stund kun 13, så jeg får lov til at beholde det nogle år endnu.

En søn må vente lidt endnu

Slutteligt – hvad skal enhver mand – efter din mening – vide om et vintage Omega Seamaster 300 med omtrent 50 år på bagen?
– Der er ikke så meget, der kan gå galt – mekanikken er jo bevidst holdt ret enkel.  Der er heller ikke tale om ure i samme prisklasse som Rolex, Patek, Chopard eller lignende, men er – efter min mening – heller ikke så prangende. Så alt i alt er det et lækkert diskret vintageur, der stadig fås til rimelige penge omend priserne stille og roligt er begyndt at røre på sig. Så køb roligt et – det bliver bare ikke mit…

—
Ligger du inde med et ur, der rummer en lignende historie? Send da endelig en mail på nk@my-pleasure.dk

Flere artikler om ure på My-Pleasure.dk her

Facebook her