Home Ure Cartier Santos anno 2018 – et designikon fylder 114 år

Cartier Santos anno 2018 – et designikon fylder 114 år

by Nicolai Klingenberg

Cartier Santos – et vaskeægte designikon

Nogle mener, at Breguet skabte klodens første armbåndsur, andre mener, det var Patek Philippe, som lavede et damesmykke, hvor en del af dette var et “armbåndsur”. Men ingen kan løbe fra, at Cartier Santos kom til i 1904, og det produkt lever stadig i dag.

cartier santos 2018

Ultra-klassisk omend de første modeller var med læderrem. En sådan kan du også få til modellen i dag

I forbindelse med den årlige SIHH-urmesse, som slutter i dag, er der tikket en del pressemeddelelser ind, så jeg dykkede durk ned i løjerne og trak den historie, du læser her.

Hos Cartier har man stor respekt for sin fortid, og derfor er Cartier Santos også nem at genkende anno 2018. Den firkantede form er derfor intakt, og rygterne lyder, at netop den form er et klokkeklart eksempel på datidens parisiske fascination for og brug af geometri. For eksempel er de fire ben på Eiffeltårnet også placeret i fire yderpunkter, som danner en – ta-daa – firkant.

cartier santos gold steel

Med lynette af guld

De otte skruer i lynetten er også bevaret, og brugen af stål skulle være en hyldet til storhedstiden udi urban arkitektur, hvor stålet var et altoverskyggende element.

Finder du stålet for folkeligt, kan du blot vælge en model af et mere ædelt metal. Guld for eksempel.

De første Cartier Santos modeller kom med læder, og det var bare sagen for ejerne – nu skulle man ikke længere være afhængig af at fiske lommeuret frem – uanset om det var monteret i en kæde eller ej. Efter jul kommer påske, og efter læder kom stål, og i dag kan en Cartier Santos ejer ikke blot vælge, men også selv skifte mellem talrige valg – kalveskin, alligatorskind, stål- eller guldlænke. Farver? Dem er der også nok af.

Det er lige lovlig kulørt for min smag

Fidusen er, at man har udviklet et Cartier QuickSwitch system, som der er søgt patent på. Den anordning sørger for, at man med et simpelt tryk kan udskifte enten lænke eller rem, og vupti: New look, new watch. Urværket i de nye sager? Det er mekanisk med automatisk optræk. Ingen quartz-ballade her.

Det er nu ganske fikst

Har du erfaret, at 300 meter vand og derover sjældent er dybder, du begår dig på, så vil du nok være fint tilfreds med den nye standard for Cartier Santos, som lyder på 100 meter. Uret er desuden gjort mere resistent overfor magnetisme, uden at man dog har sat en specifik Gauss-tolerance på klokkeværket.

Cartier Santos crown

Den blå safir i kronen er ganske typisk for Cartier

Der er kommer faktisk to størrelser af den nye serie Cartier Santos, som erstatter – navnemæssigt – Cartier Santos 100 serien. Medium-modellen måler 35.1mm x 41.9mm mens “large-modellen” måler 39.8mm x 47.5mm.

Cartier Santos leather

Medium-nyhederne uden dato

Cartier Santos gold

Large-modellerne

Måtte du ønske at kaste dig ud i noget særdeles ekstravagant, så har Cartier skabt to modeller med skeletteret urværk, hvor du kan vælge en variant af stål eller 18 karat guld – her kan du stadig vælge, om du vil have læderrem eller lænke (af stål eller guld).

Og med læder. Modellen fås også af stål

I øvrigt er det kun de store modeller, der tilbyder datofunktion – dog ikke på modellen med skeletteret urværk.

Jeg tager hatten af for Cartier, som har formået at holde live i en model, der er årtier ældre end for eksempel andre ikoner a la Rolex Submariner. Det vidner om, at Cartier ikke blot har en stor og flot designarv, men også om at de har skabt et design, der for længst er blevet en klassiker.

I øvrigt kan jeg personligt ikke tænke på Cartier Santos uden at tænke på Jan Fog, som bar et Cartier Santos. Hvil i fred.

Alberto Santos-Dumont – rundt om manden, der lagde navn til en ur-legende

Hvis du ikke var klar over det, så var det Albert Santos-Dumont, som blev aldeles kendt som lidt af en vovehals, da han varetog den første flyvning af en varmluftballon i 1897. Han opfandt ydermere La Demoiselle i 1907, som skulle vise sig at blive forgængeren til det, vi i dag kender som en flyvemaskine. Han var – og kan vel stadig kaldes – en moderne mand.

Alberto Santos-Dumont

Han minglede med datidens elite, og hans rolodex talte personer som Jules Verne og Gustave Eiffel, og han var særdeles vellidt qua sit engagement i velgørenhed og hertilhørende donationer af sin profit, som han skænkede til non-profit organisationer.

Der er flere ure på My-Pleasure.dk her

My Pleasure & Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk