Skænk dig glad med No. 5 Karaffel
I 19070 designede Per Lütken et af sine mere end 3.000 (!) glasdesigns – og som så mange andre var No. 5 Karaffel en formgivning for Holmegaard. Efter signende har serien No. 5 fået kultstatus sidenhen, og serien rummer ydermere øl-, snapse- og sjusglas. Nu blæser Holmegaard, som har sponseret denne historie, nyt liv i den ikoniske karaffel for at hylde Per Lütken.

Se, hvor nydeligt! Her med rom i No. 5 Karaffel
Ret skal være ret – barvogne og bedre spirituosa har været oppe i tiden – og glassene – på det sidste. Man kan fristes til at sige lidt mindre, men til gengæld mere af det gode. Det samme kan gælde tilbehøret: Gode glas og karafler gør oplevelsen endnu bedre, og Holmegaard beskriver da også glassene i No. 5 serien som “kraftige og med læbevenlige kurver samt en naturlig tyngde”. Og det er ikke løgn. De mundblæste glas er en fornøjelse at drikke af.

I bunden af skabet…
Omend det er nemt at hælde en “sjus” i glas og karaffel, så kan du med lethed også bruge sagerne til vand. Iskoldt vand endda, for åbningen på karaflen er stor nok til, at du kan smide isterninger i. Vælger du spiritus i karaflen, så er der selvsagt en flot – og tung – prop, som slutter godt til, så englene tager mindst muligt.

Nu med isterninger…
Lemonade? Saft? Eller vand med “pynt” i form af lime eller mynte? Absolut. Der er bare noget nydeligt og ordentligt ved at diske op med lidt ekstra – det varer til, at du enten selv laver din ketchup eller som minimum serverer den i en skål frem for en grim plastictube, der rummer en liter.
Nu skal der heller ikke gå Emma Gad i den, men jeg kan fortælle, at prisen på en No. 5 Karaffel ligger på 799,95 kroner – højden er 31 centimeter, og der er plads til 0,85 liter.

Flot prop – og med plads til 0.85 liter (vand i dette tilfælde)
Den relancerede model er selvsagt 100% tro mod det oprindelige design, og der er flere informationer hos Holmegaard her
Og når nu vi er ved Holmegaard, så gense lige champagne-smagningen med selv samme brand her
Glad for bolig-relateret indhold? Find i så fald mere på My-Pleasure.dk her
F A C E B O O K