Frederique Constant er blevet en smule dansk
Indrømmet. Der dukker virkelig mange nye armbåndsure op for tiden, og sådan har det faktisk været i de senere år. Kickstarter kampagner stormer frem, og i Danmark har vi både set succeser og mindre succeser. Så langt, så godt. Jeg tog turen ind forbi About Vintage i København, som jeg tidligere har lavet en podcast med – de havde nemlig noget nyt og stort i ærmet…

Det er her, vi skal ind og se på nyheden…

Thomas Andersen fra About Vintage
Sagen kort fortalt? Et limiteret armbåndsur med månefase, som er blevet til i samarbejde med Frederique Constant. Modellen hedder 1988 og er opkaldt efter det år, hvor Frederique Constant blev etableret. Et nyere ur-hus? Absolut. Men huset har skabt omtrent 15 egne in-house værker. Det er ganske flot. Og så er prisen – som oftest – aldeles medgørlig.

I kassen…. Model 1988.
Nå. Der er lavet 100 eksemplarer af uret, og da jeg var forbi, var jeg svært nysgerrig på, hvordan de ure, skulle sælges. Det er utvivlsomt med både stolthed og let nervøssitet, når “man” er en ung spiller på et relativt konservativt urmarked, hvilket jeg betegner About Vintage som værende.
Svaret på min nysgerrighed blev stillet. 40 af urene er allerede reserveret via forudbestillinger. Det tal kom bag på mig – positivt ment. Vi snupper lige et par ord fra stifterne selv – på engelsk. About Vintage er muligvis dansk, men markedet er internationalt.
Nuvel. Jeg sidder i butikken, der tidligere har fungeret som galleri. Den ligger omtrent midt på Gothersgade, og her er kringlede kroge, flot facade og trapper, som snor til mødelokaler og et øvre kontor. Svært charmerende lokale, men det har jo ikke al verden med nyheden at gøre.

Butikken på Gothersgade

Baglokalet…
Tidligere har About Vintage solgt ure, der kostede mellem 1.700 og 7.500 kroner. Og i dette prisspænd finder du også mekaniske værker med automatisk optræk. Det glæder mig. Det nye “alliance-ur” med Frederique Constant koster 24.999 kroner, og med i prisen følger tre remme.

Et udpluk af About Vintage modellerne

En automatisk labane
Diameteren? 38,8 millimeter. Det er en klædelige størrelse med en finurlig decimal. Remmen kan du skifte uden brug af værktøj, og det mest “komplicerede” ved uret, er dets månefase. Og nå ja – der er også en nydelig datoangivelse. Urskiven? Den er blå, mens bagkassen er af glas, så du kan se værket – og dettes ophav. Gang reserven? 42 timer. Og garantien lyder på to år.

Om håndleddet

Værk

Ur-knold
I øvrigt har jeg nu – otte dage efter besøget – netop skrevet til Thomas fra About Vintage, der løfter de 40 solgte ure til 50. Det går tilsyneladende stærkt. Udover Danmark har kunderne hjemme i Japan, Hong Kong, Schweiz og Amerika.

Convex buet safirglas
Måtte du have lyst til at læse mere eller bestille et af urene, kan dette ske hos About Vintage her

Boks og papir – uret har du set.

Her er det igen…
Du kan lytte til podcasten med gutterne her
Der er flere ure på My-Pleasure.dk her
Facebook & My-Pleasure.dk her