Home Ure Longines Heritage Classic Chronograph 1946 – i år går uret se

Longines Heritage Classic Chronograph 1946 – i år går uret se

by Nicolai Klingenberg

Hvad skete der i den sidste del af 1940’erne? En Verdenskrig var blandt andet bragt til ende, hvilket angiveligt må have været årtiets bedste begivenhed. I afdelingen for de mindre, men flotte nyheder finder vi en daværende nyhed fra Longines, som nu er bragt til live igen: Longines Heritage Classic Chronograph 1946

Longines Heritage Classic Chronograph 1946
Dagens ur i flotte omgivelser…

Hvis du i øvrigt synes, at det lyder som et gammelt ur at bringe op til 2020-overfladen, så mærk dig venligst, at Longines har skabt ure langt længere. Siden 1832 er der blevet tikket og takket i Saint-Imier, hvor Longines har til huse, så lad os da bare kalde dagens inspirationsmodel for en youngtimer.

Okey-dokey. Der er godt nyt til de, der måtte døje med nedsat syn, for den sølvfarvede urskive er dekoreret med letlæselige arabertal. Hvis du ikke er helt hjemmevant i et ur med chronograph (det betyder stopursfunktion), så skal du vide, at sekundviseren har sin egen skive ved 9-markeringen. Den store slanke viser er nemlig kun i brug, når du sætter chronographen i sving. Hvordan? Med den øverste knap over urets krone.

Longines Heritage Classic Chronograph 1946
Nydeligt.

Den oprindelige model har du selv skulle trække op – sikkert hver eller hveranden dag – men i 2020 er det anderledes. Teknologien har gjort os mere bekvemme, og derfor kommer det nye Longines Heritage Classic Chronograph 1946 med et mekanisk urværk med automatisk optræk. Urværket er i øvrigt lavet til (men ikke af) Longines, og kreationen står ETA for, som er garant for pålidelige værker, som de fleste urmagere kan rumstere med. Drønsmart? Det kan du tro.

Uret kan holde sig tikkende i 54 timer, og så er diameteren også vokset siden “dengang”: 40 millimeter måler urets kasse, som er lavet af stål. Viserne er også at stål, som er gjort blåt (jeg ved ikke, om det er malet eller opvarmet til en temperatur, der giver den blå farve), og de tager sig aldeles godt ud.

Longines Heritage Classic Chronograph 1946 montere på dit håndled med en rem af sort læder. Hele molevitten koster i øvrigt 19.700 kroner.

Har du lige 28 sekunder mere? Alle tiders – så har jeg nemlig en video…

Der er mange flere ure på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk