Facebook Pinterest YouTube

En læser og hans ur-Panerai Luminor Marina

Endnu en læser – der nærmest er navnebror med den sidste – deler i dagens indlæg ud af hans passion for ure. Manden hedder Cim, og han har ikke kun et Panerai i samlingen. Læs med om, hvad der ellers gemmer sig – og hvordan det lige hænger sammen med mænd og “pyntesyge”.

Så er der dømt italiensk ophav med schweizer værk

Hvilket ur er det, du har om håndleddet?
Panerai Luminor Marina 104

Hvor har du købt det – og hvornår?
Det er en gave fra mit livs kvinde, og jeg fik uret for et par år siden.

Hvad faldt du for ved netop Panerai?
Uret er råt, enkelt og meget simpelt på den gode  måde. Jeg synes, det er underspillet og maskulin elegance.

Og Panerai Luminor Marina 104 i fuld vigør - hatten af for skjorte og manchetknap.

Panerai har også udviklet sine egne værker – var det noget, du kunne finde på at “opgradere” til?
Bestemt.

Har du flere ure i samlingen?
Jeg har et Omega Seamaster De Ville, som er et arvestykke fra min afdøde far .

Et minde om en far i materiel form.

Er dine  ure keepere, eller kunne du finde på at bytte til noget andet ?
Begge ure er 100 % keepere.

Hvilket ur er drømmeuret?
Jeg føler, jeg har dem , men hvis jeg tvinges, bliver det nok  IWC Portuguese Chrono i hvidguld.

Bør enhver mand investere i et lækkert ur – og i så fald hvorfor?
JA, Hvis du en gang har prøvet glæden ved et lækkert ur med historie og stil, tangerer det kærlighed. Og det er stort!

Hvilke reaktioner har du fået på dit ur?
Mange. Specielt på mit Panerai for dets enkelthed.

Går du kun med ur, eller er du “pyntesyg” på andre områder?
Alle mænd er “pyntesyge”. Det er bare ikke alle der vil indrømme det :) Men ud over ur og manchetknapper er det bare pynteklud og disse tre armbånd, som jeg altid går med – med undtagelse af jagt og badning.De er ganske enkelt blevet en så normal daglig ting at jeg overhoved ikke tænkte på dem.

Tre-på-et (det vil sige armbånd på håndled). Kraftige herligheder.

Har du et ur? Eller flere? Og har du lyst til at dele dine tanker med mere om de tikkende herligheder, så send en mail på
nk@my-pleasure.dk

 

  • http://hmmgodstil.wordpress.com/ Christopher

    2 fede ure, ved ikke rigtig med armbåndene men det er jo en smags sag ;)

  • Kim T

    Kommer helt til at savne det Panerai, som jeg solgte……..

  • http://My-pleasure.dk Nicolai Klingenberg

    @Kok: Jeg er klart til et par armbånd af og til. :)
    @Kim: Ved lige, hvad du mener – havde en 111′er, men den røg som del af bytte.

  • Kim T

    Den sidste Pam, jeg solgte var også en 111 :-)

    Mht. armbånd, så har jeg altid det på som en Thailansk munk satte på min arm for et år siden.

  • Claes

    Jeg er vild med Omega’en!

    Der er altså heller intet, som arvestykker. De har bare noget helt specielt over sig. Uvurderligt.

    Claes

  • Nicolai Klingenberg

    @Claes: Helt enig – nærmest uanset, hvilket mærke, der er tale om… :)

  • Kim S

    Jeg kan kun sige jeg deler opfattelsen af Panerai og derfor har jeg for mindre en 2 timer siden netop investeret i mit første (pam328)

  • Nicolai Klingenberg

    @Kim: Stort, stort tillykke! Et billede måske? :O)