Home Rejser H̫tel Particulier Montmartre РMontmartres skjulte have

H̫tel Particulier Montmartre РMontmartres skjulte have

by Nicolai Klingenberg

Jeg overlader fluks ordet til Pernille Christiansen, som har forfattet dagens indlæg – læs mere om hende til sidst i artiklen. Værsgo’ Pernille:
I hjertet af det parisiske Montmartre ligger rue Lepic. Det var her Louis Renault i 1898 byggede sin første bil, over en toårig periode boede van Gogh bag husnummeret 54, og på Café des 2 Moulins er adskillige scener fra kultfilmen Amélie optaget. Og netop i denne historiske gade, finder man Hôtel Particulier Montmartre.

Tilbagetrukket fra en af de mest historiske gader i Paris ligger denne gemte oase.


Hotellet ligger tilbagetrukket fra vejen i en fredfyldt baggård med høje træer og velholdte roser, der på romantisk vis indrammer den ekstravagante herskabsvilla. Palæet har huset rigmandsfamilier i mere end 100 år, og i en periode holdt selve Hermès-familien til her.

Junior Suiten Vitrine er som taget ud af en Chabrol-film fra 70’erne. Her er dæmpet belysning og nervøs velour på væggene.

I 2007 blev privatboligen opkøbt og transformeret til hotel med fem suiter, eksklusiv restaurant og en privat have udformet af arkitekten Louis Benech. Den gennemførte luksus og varme atmosfære har hurtigt gjort Hôtel Particulier Montmartre til de kræsne pariseres yndlingsretreat, og det er her, de søger til, når de skal lade op med et spil petanque i haven eller en cognac i de tunge lænestole.

Junior suiten Vegetable er indrettet med 60’er møbler, skovprint på væggene og store vinduer, hvorfra sollyset strømmer ind.

Hver af hotellets suiter er indrettet forskelligt, og alle har et luksuriøst, men samtidig arty chic udtryk. De edgy indretninger er gennemført af moderne kunstnere som Martine Aballéa og Philippe Mayax, og mens ét værelse er dekoreret med minimalistiske  møbler fra Corbusier og Mies van der Rohe, finder man bag næste dør et værelse med dæmpet belysning og fritstående badekar på løveføder.

Når solen står på himlen, serveres der champagnebrunch på terrassen, mens hotellets hvide kat smyger sig om gæsternes ben, og fuglene kvidrer fra de høje træer. På menuen står frisk laks, nybagte croissants og sød honning slynget i bagerste hjørne af den velholdte have.

Om sommeren dækkes der op med champagnebrunch på den udendørs terrasse.

I vintermånederne rykkes der inden for i den varme pejsestue, hvor røde frottégardiner, privatbibliotek og syvarmede lysestager lukker gæsten ind i et gennemført rokokounivers, der ville have været selv den ekstravagante Napoleon værdig. Her kan gæsterne læne sig tilbage i de bløde lænestole, og nyde et udvalg af velkomponerede retter, mens mørket sænker sig og havelamperne tændes uden for.

Udtrykket er romantisk og nostalgisk, men samtidig moderne og stilfuldt, og det er netop det, der gør Hôtel Particulier Montmartre til noget helt specielt.

Kort sagt er Hôtel Particulier Montmartre et must for alle feinschmeckere på visit i Paris.  Her går alt nemlig op i en højere enhed: velkomsten er varm, værelserne gennemdesignede, restaurantens retter velkomponerede og vigtigst af alt, så har hotellet formået at bevare sin nostalgiske charme, men samtidig kombinere den med et moderne og luksuriøst udtryk.

Fakta
Priser: En suite starter ved 390 euro (ca. 2.900 kr.). Brunchen koster 36 euro (ca. 270 kr.) og middagskuverter starter omkring 80 euro (ca. 600 kr.).

Website: http://hotel-particulier-montmartre.com/

Tak til Pernille Christianen, som har forfattet dagens artikel.


Om Pernille:

Pernille er rejsejournalist og skriver for blandt andre Berlingske og Jyllands-Posten. I mere end otte år har hun rejst verden tynd for at finde de bedste get aways, men ét sted er hun altid vendt tilbage til: Paris. Her har hun nu bosat sig og blogger om alt, hvad den moderne rejsende behøver at vide på

Tosset med artikel omhandlende udlandet? Så læs mere om rejser her <–

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk