Home Ure En læsers mulige overgang fra ursamler til solist

En læsers mulige overgang fra ursamler til solist

by Nicolai Klingenberg

Ludwig Mies van der Rohe tog en frase til sig, som stammede fra et digt. Frasen lød: Less is more. Så langt, så godt. I dag handler om at have mere end nok. Og om muligvis at sælge sin ursamling for at “nøjes” med et ur. Læseren hedder Leif, og jeg blev nysgerrig på hans tanker omkring det potentielle skift. Det kom der dagens interview ud af. God læselyst – og tak til Leif for fotos og svar.

Denne Rolex Milgauss spiller en væsentlig rolle - og så alligevel ikke....

Denne Rolex Milgauss spiller en væsentlig rolle – og så alligevel ikke….

Først og fremmest – hvordan og hvornår opstod din interesse for ure?
– Siden slut 80’erne har jeg været interesseret i mekaniske ure. Hvordan interessen præcis opstod, kan jeg dog ikke sige.

Dit første ur?
– Mit første mekaniske ur, et Oris med håndoptræk og mekanisk alarm, købte jeg tilbage i 1994. Det købte jeg som brugt i Bonn på en ferietur med kæresten. Uret har jeg selvfølgelig stadigvæk den dag i dag. Det er sjovt, at man kan blive vækket af et armbåndsur uden beep-lyde og helt uden batteri.

Og hvordan gik det herefter?
– I 1999 fik jeg købt mig en Fortis Pilot 24h automatik, som jeg gik rigtig meget med. Fordi uret ikke havde safirglas, kom der meget hurtig ridser. Bare to år senere kom der så et Fortis mere til. Det var en Flieger chrono. Faktisk alt for voldsom for min arm, med 40mm i diameter og 15mm i højden, men jeg elskede det.

Der var ro til omkring 2008, hvor jeg så købte en Omega Speedmaster Professional med læderrem. Et klassisk ur, som ikke måtte mangle i samlingen.

En klassiker fra Omega

En klassiker fra Omega

Knap to år senere blev jeg forelsket i en IWC flieger chrono. Det passede perfekt i samlingen. Her kan man allerede fornemme min forkærlighed for sportsure. For at få råd, solgte jeg det nyere Fortis. Set i bakspejlet, vat det nok en fejl. Man kan jo altid bruge et godt arbejdsur, der kan tåle nogle slag – for eksempel når man er på tur med sin mountainbike. Hvad det betyder, oplevede jeg i oktober 2012. Jeg var i gang med at installere en antenne i 17 meters højde og med vindhastigheder på 15m/s. På min arm havde jeg mit Fortis 24h med læderrem, der desværre gik i stykker netop den dag. Jeg ved ikke, om det kunne tåle accelerationen, men uret overledede ikke at ramme betonen. RIP.

Efterhånden kommer der lidt mere fart på. I august 2011 blev det til en submariner med keramisk krans. En måned senere fik jeg tilbudt en GMT Master II NOS til en pris, jeg ikke kunne sige nej til – det var det bedste køb nogensinde rent prismæssigt.

Siden 2011 og maj 2013 har jeg købt to Rolex Milgauss. Først den med det grønne glas, derefter den med den hvide skive. Deres perfekte størrelse og proportion gør dem til et fantastiske hverdagsure. Ydermere bliver de ikke spottet som Rolex med det samme.

Der er to gange Milgauss i samlingen - men hvor længe de bliver vides ikke

Der er to gange Milgauss i samlingen – men hvor længe de bliver vides ikke

Nu overvejer du så at sælge hele samlingen – hvorfor?
– Efterhånden er samlingen så stor, at urene ikke får nok “wristtime”. Specielt IWC 3717 ligger meget i bankboksen. For mig er ure brugsgenstande, og værdien ligger i at bruge dem og glæde sig over detaljerne.

Det ligger i boksen, men det burde jo nok sidde oftere på håndledet

Det ligger i boksen, men det burde jo nok sidde oftere på håndledet

Der er to ure i spil – hvilke?
– Et Milgauss fra 70’erne med sølvfarvet skive samt et Patek Philippe Nautilus 5711 med hvid skive.

Hvorfor er det lige disse, der fascinerer dig?
– I 2010/11 så jeg en gammel Milgauss 1019 med sort skive første gang. Et ur produceret i 1962. Utrolig flot ur, som i den grad er underspillet. Da jeg lidt senere så en 1019 med sølvfarvet skive, var jeg solgt. Et Patek er nok en hver urnørds drøm. En Nautilus 5711 kan ikke være mere klassisk. Designeren bag uret, Gérald Genta har både designet for PP og Audemars Piguet (RO).

Det er en model som denne, der vækker noget i Leif. Og jeg forstår det egentlig helt fint - det er underspillet ur, du stort set aldrig ser. Foto: Chrono24.com

Det er en model som denne, der vækker noget i Leif. Og jeg forstår det egentlig helt fint – det er underspillet ur, du stort set aldrig ser. Foto: Chrono24.com

Hvad kan blive det afgørende for, hvilket ur, du vælger?
– Fordi jeg bruger dem som hverdagsure, skal de kunne holde til en del. Både vand og sand må ikke ødelægge uret med det samme. Et ur, der er over 40 år gammelt, kan måske ikke tåle så meget. Derudover kan det blive et problem med at skaffe reservedele, hvis nu de skulle gå galt.

En GMT Master blev det også til, da prisen var rigtig god

En GMT Master blev det også til, da prisen var rigtig god

Når du har truffet valget, hvordan vil du så få det andet ur ud af hovedet?
– Det er et stort dilemma. Jeg siger til mig selv, at beslutningen er truffet. Slut.

Hvad skal der så ske herfra?
– Man må trække stikket på én eller anden måde. Stoppe med at købe urblade, surfe på my-pleasure.dk med mere. NB: Her må jeg (Klingenberg) pointere, at Leif ikke bør stoppe de flittige besøg…

Man hører ofte om folk, der “får nok” og kun vil have et ur. Trækker du stikket fra “klokkernes verden” fremover?
– Når man brænder for ure, så har man enten ét ur eller mange. Hvordan jeg helt konkret vil gøre det, og om jeg kan stoppe med at samle er p.t. ikke til at forudsige.

Helt generelt, hvad er det så, der fascinerer dig ved armbåndsure?
– Det er helt fantastisk, at man kan bygge noget mekanisk, sætte det i gang, og så kører det bare. Helt fantastisk er tourbillon, evighedskalender og rattrapante – det er komplikationer, der i den grad fascinerer mig.

Omend der ikke er tale om tunge komplikationer i en GMT, så skal du ikke snydes for dette herlige skud.

Omend der ikke er tale om tunge komplikationer i en GMT, så skal du ikke snydes for dette herlige skud.

Hvad mener du, at enhver M/K bør vide om tiden?
– Jeg er ikke filosof, så jeg bør nok lade være med at komme med en kommentar her.

TRE HURTIGE:

Hvilket sted, hvor du har spist ude, vil du gerne anbefale?
Her er der sikkert mange, der vil anbefale Noma, Geranium eller MASH. I hvert fald, hvis det skal være i København. Hvis nu det er rigtigt, at morgenmaden er den vigtigste måltid, så vil jeg anbefale Sweettreat, en lille smuk café på Christianshavn. Maden er fantastisk og tilberedt med kærlighed. Som kaffenørd kan jeg sige, at man selvfølgelig også får uovertruffen kaffe på Sweettreat. Medarbejderne har altid et smil tilovers.

Hvilken feriedestination vil du gerne genopleve?
– Sydafrika er min favorit-destination og helt specielt Cape Town. Deres livsstil er helt exceptionelt. De er smilende og udadvendte. Maden er top notch. De ved, hvordan man tilbereder medium rare bøffer.

Hvad byder sommeren på?
– Det bliver en helt fantastisk sommer med masser af sol og kærlighed!

Glad for ure? Så læs mange flere artikler her

You may also like

5 comments

Lukas Smestad 2. juni 2013 - 23:11

Milgauss sekundviseren er fantastisk!

Reply
nicolaiklingenberg 3. juni 2013 - 08:58

Helt enig – den er ikke særlig konservativ… 🙂

Reply
amorbavian 3. juni 2013 - 09:44

Slå gerne op på Facebook når du vælger at sælge. Ku godt være interesseret i Milgauss og IWC.

Reply
Anders 5. juni 2013 - 22:11

Milgauss er et utroligt smukt ur, du har god smag 🙂

Reply
Tim Mai 5. november 2013 - 11:31

Din GMT kunne jeg godt tænke at være næste ejer til 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk