Home Pindemadder Om at spise flæskestegssandwich hos Meyers Deli

Om at spise flæskestegssandwich hos Meyers Deli

written by Nicolai Klingenberg 2. marts 2014
Det er her, der trylles. Manden var vist spændt på udfaldet at skrivelsen, så jeg håber, han læser med.
Pin It

Det er ikke så ofte, at jeg spiser frokost ude i weekenden. Men i lørdags skulle det være således. Min bardomsven Frederik havde indtaget en famøs flæskestegssandwich en del gange før og mente, at vi skulle mødes – og indtage en omgang gris i bolle. En mægtig idé, så jeg drog afsted til Meyers Deli i Magasins underetage.

Det er her, der trylles. Manden var vist spændt på udfaldet at skrivelsen, så jeg håber, han læser med.

Det er her, der trylles. Manden var vist spændt på udfaldet at skrivelsen, så jeg håber, han læser med.

Vi var ingenlunde de eneste, der havde fået den idé, for stedet summede fint af liv, og jeg kunne ikke spotte et eneste ledigt bord, men det lykkedes at få et bord til to. Sagerne bliver lavet fluks efter afgivelse af bestilling i det synlige køkken, og jeg vil skyde på, der gik omkring 10 minutter før alarmen gik. Du får sådan en fiks brik, der roterer og brummer, når din ordre er klar og ventetiden blev brugt på at opdatere hverandre på et og andet, men det har sådan set ikke noget med denne historie at gøre.

Fulde huse

Fulde huse

All right. Frederik henter maden, og det er tid til at smage. Kreationen består af en ølandshvedebolle, der omsvøber et par gode skiver kamsteg fra frilandsgris. På siden findes sprøde svær, hjemmesyltede agurker og rødkål, et par skiver æble samt en sennepsdressing, der kradser godt i næsen.

Med hjemmebagt bolle - og her fra oven

Med hjemmebagt bolle – og her fra oven

Jeg synes også at kunne smage noget julet a la kanel, og jeg skal heller ikke glemme de små stykker purløg, der er pyntet med. Når nu det hedder en flæskestegssandwich, havde jeg forventet en klassisk bolle med sesamfrø, men de der var tale om tungere sag, der selvsagt var hjemmelavet. Den mætter med garanti mere end den “klassiske”, men jeg kunne godt tænke mig at se en hjemmegjort sag med sesamfrø. Du får lige et sideskud af grisen.

Så er der serveret.

Så er der serveret.

Prisen er helt i orden. 100 kroner. Det mener jeg ikke, at der er ret mange caféer, der kan kreere noget match til – jeg kan selvsagt tage fejl, så hvis du kender et godt sted med en lignende frækkert, må du endelig smide en kommentar med et godt bud. I øvrigt kan jeg informere om, at du kan få to slags kartofler til ovenstående sandwich samt to “dips” for 35 kroner mere.

Følg My Pleasure på Facebook her

Pin It

Related Articles