Home Ure Omega Seamaster 300 og andre 2014 nyheder i video- og fotoform

Omega Seamaster 300 og andre 2014 nyheder i video- og fotoform

written by Nicolai Klingenberg 28. maj 2014
sdf
Pin It

På sjette sal på Hotel Skt. Petri ligger der en suite. Den er alle tiders. Her finder du tagterrasse med udsigt til Runde Tårn, men da jeg var forbi, fandt jeg også en række nyheder fra Omega. Jeg tog det lille sorte kamera med og skød en video, som gør dig – og mig – klogere på nogle af årets herlige nyheder. Som intro får du lige et skud af det ur, jeg havde på.

Mit Omega af ældre dato. Et chronometercertificeret Seamaster med en caliber 564. Remmen? Den kunne muligvis fornys - der er nemlig noget i gære på den front hos Omega

Mit Omega af ældre dato. Et chronometercertificeret Seamaster med en caliber 564. Remmen? Den kunne muligvis fornys – der er nemlig noget i gære på den front hos Omega

Nå – vi kan lige så godt kaste os direkte ud i løjerne. Tag godt imod Martin Issing fra Omega, som her fortæller om et par af årets nyheder, som i øvrigt tæller omkring 150 enheder.

 

På den ikke-mekaniske nyhedsfront er man dog også med, og det med nyheder i rem-format. Måske har du hørt lidt om det allerede, men kort fortalt handler det om nato-remme med Omega signatur. De koster en del mere end standard-stangvaren som findes på utallige webshops, men der er virkelig også en mærkbar kvalitetsforskel. Remmene er tykkere og har en særlig bagside, som er mere skånsom mod stålet. Eller guldet. Derudover har man allieret sig med en læderproducent, som får deres huder og dermed læder fra langtidsdigende kalve. Disse yndige kreaturer får dermed et højt fedtindhold i huden, som ender med at blive svært fedt og lækkert læder. Læderproducenten skulle vist have en finger med i spillet hos Hèrmes, når der laves visse sager, men nu også hos Omega. Slutteligt får du også et Omega logo på din eventuelle Omega nato-rem, hvilket nok skal få en del samlere til at udskifte no-name-nato-løjerne.

Remmene - og læderet ser du længst væk...

Remmene – og læderet ser du længst væk…

Den simple, men alligevel herlige mekanisk lever også i lænkerne. Man har formået (jeg mindes ikke, om det er i år, men det var nyt for mig), at lave en herlig mekanisme, som man også har set hos et konkurrerende brand, hvor man kan undlade at afmontere enkelte led, men i stedet skyde inderstykket lidt frem og tilbage. Dermed vinder – eller taber – mand en lille centimeter, hvis huden skulle være hævet af den ene eller anden årsag.

Det smarte lænkesystem.

Det smarte lænkesystem.

Vi snupper også lige et par skud af udvalgte nyheder. Vi begynder med en hyldest til året 1969 og Speedmaster Mark II. Det skal også nævnes, at de nye sager herunder kommer med fire års garanti.

as

Til den farveglade

asf

Og den mere klassiske

I 1957 lancerede Omega deres Seamaster 300 – uret var rettet mod mænd med hår på kassen og hang til undervandsarbejde. Uret er sidenhen blevet en legende, og de store visere, den roterbare lynette samt kombinationen af en sort skive med store indekser gjorde det til et ur, der nemt kunne aflæses under vandet. Der er seks varianter i spil, hvor den ene er limiteret til 357 eksemplarer. Og så er den lavet i platin. Dermed skulle brugen med garanti også komme hurtigere mod bunden, da uret er tungt. En udgave i rødguld kom også til København. Se bare denne Omega Seamaster 300herunder.

Den nye Seamster med vintage look - og dog. Den er i rødguld.

Den nye Seamster med vintage look – og dog. Den er i rødguld.

De fine “relanceringer” har selvsagt et langt mere moderne værk, og der er også arbejdet med bedre – eller nyere – materialer. Omegas pantenterede “liquid metal” indlæg findes i lynetten, og er tæt på umuligt at ridse. Men hvor bliver patineringen så af, vil nogen måske spørge? Godt spørgsmål. Ønsker man patinering, skal man nok lede efter brugsspor i stålet eller metallet i form af ridser og skrammer efter brug. Vi må heller ikke glemme, at Omegas egne værker fremadrettet vil blive udstyret med deres Master Co-Axial værk, som blandt andet er svært modstandsdygtigt overfor magnetisme. En urmager fortalte mig dog, at nutidens magnetiske apparater sjældent spolerer værket, men det kan ske – for min urmagervens vedkommende har han oplevet det en gang på et årti.

Stål og store visere.

Stål og store visere

Jeg har ladet mig fortælle, at relanceringerne har det med at dele vandene. Hvorfor lave noget, der ser ældre ud, end det i virkeligheden er? Og hvorfor snyde sig til et patineret look? Well – fordi man kan. Derudover kan det være svært – og dyrt – at finde et patineret eksemplar, hvor alt er 100 % originalt. På den anden side har vi dem, der vil smide deres egen historie og patinering i uret, og som ikke vil have eventuelt bøvl og besvær med en brugt vare.

sdf

sdf

Husker du i øvrigt det nye ESA ur, som blev nævnt i videoen? Godt. Du får et close up her.

European Space Agency har bestilt denne sag i titatinum, chronograph, nedtælling og tre alarmtyper, som rammer markedet i år.

European Space Agency har bestilt denne sag i titatinum, chronograph, nedtælling og tre alarmtyper. Uret rammer også det civile marked i år.

Og lige et goodie skud af nogle af dagens fremviste sager til at runde af på.

En kasse med lækkerier anno 2014
En kasse med lækkerier anno 2014

FØLG MED PÅ FACEBOOK HER

 

Pin It

Related Articles

  • Søren

    Omega er og bliver aldrig et luksus urbrand. Hvorfor vælge et Omega, når det dagen efter allerede er faldet enormt i værdi. Synd denne blog gør sig så meget i Omega, da brandet intet har med feinschmeckeri at gøre. Er selv ved at uddanne mig som urmager, og har flere gange besøgt Geneve og Omega museet i Bienne. Intet ved Omega er opsigtsvækkende. Eneste Omega jeg personligt selv kunne finde på, at smide penge efter var et Constellation med Pie Pan skive fra før 1970 med in-house værk.

    Er selv indehaver af et AP Rubberclad i guld, et Jaeger LeCoultre Reverso Gran Sport, et Rolex Daytona Big Red, et Rolex Seadweller Double Red, et Rolex 1675 med chapter ring og exclamation dial, et Panerai Luminor Marina AT Dial og et Patek Philippe Nautius 5980.