Home Ure En læseranekdote om et Rolex GMT Master og 2. Verdenskrig

En læseranekdote om et Rolex GMT Master og 2. Verdenskrig

written by Nicolai Klingenberg 6. oktober 2014
Goodies
Pin It

Fra tid til anden dukker der herlige anekdoter op. I dag får du en af dem. Det handler om at komme frygteligt galt afsted på cykel, om at ligge i koma, gøre noget ved en urdrøm, gammel læder fra 2. Verdenskrig, en hyldest til en farfar, som hjalp modstandsbevægelsen og ikke mindst LeatherProjects. Det er den venlige læser Mads Herschend, som sendte mig nedenstående ur og fotos.

Goodies

Goodies

Jeg har i et års tid drømt om et Rolex GMT Master med den kendte Pepsi-lynette. Det klassiske stållook kombineret med de kække farver gør det – efter min mening – til et spændende ur, der kan bruges til alt. Jeg vidste dog også, at der ville gå et par år, før den langhårede studerende unge mand her ville have muligheden for at erhverve sig en klokke af den kaliber.

Det er dette ur, der blev drømt om - men uden denne rem... I hvert fald til at begynde med. Og remmen har en fantastisk historie.

Det er dette ur, der blev drømt om – men uden denne rem… I hvert fald til at begynde med. Og remmen har en fantastisk historie.

Ved siden af studie og arbejde har jeg de sidste par år fungeret som cykelrytter og kørt med i den danske A-klasse. Da vi d. 4. maj kørte løb i Sorø, var jeg så heldig at få lov til at kysse en Corolla fra 1994. Det resulterede i en helikoptertur til Riget og koma i fem dage, hvor skadelisten blandt andet lød på brækket ryg to steder samt tre hjerneblødninger.

Pas venligst godt på fremover, Mads...

Pas venligst godt på fremover, Mads…

Noget af det absolut første, jeg husker, jeg fortæller mine nærmeste, efter jeg er blevet vækket af komaen, er, at NU fortjente jeg altså en ordentlig klokke. Så da jeg bliver udskrevet den 5. juni, går der ikke mange dage, før jeg igen er forbi hos Per og Franz Jaeger & Me til en lille snak om ulykken og selvfølgelig lidt om ure. Det resulterede i (ikke så overraskende), at jeg pavestolt kunne vende hjem med mit Rolex GMT Master om armen med en smuk afbleget og patineret lynette.
Det har selvfølgelig en helt speciel betydning for mig, da jeg har det af en meget speciel grund. Det er min medalje, der bevidner resultatet: Mads 1 – Corolla 0…

On the go.

On the go.

Til dette betydningsfulde ur har jeg nu sammen med Jeppe, indehaver af LeatherProjects, lavet en meget unik rem, der har lige så stor betydning for mig, som uret har. Remmen er nemlig lavet af en geværrem, der har siddet på et tysk Mauser K98 fra tiden i København under 2. Verdenskrig. Og dette stykke læder er jeg kommet i besiddelse af en helt bestemt årsag. Da min farfar i sin tid var cirka 15 år gammel, var han grøn spejder i en spejdergruppe, der holdt til på Rådhusvej i Charlottenlund. Hans spejderleder, der var et par år ældre, havde kontakt til modstandsfolkene. Herigennem blev min farfar en af de unge drenge, der hjalp dem med diverse opgaver. Blandt andet lå de om aftenen i skjul i Charlottenlundskoven, hvor de havde spændt snublesnore ud mellem træerne og ventede i mørket på, at de tyske soldater kom forbi på deres vagt. Når de gjorde det, snublede de selvfølgelig, hvorefter min farfar og hans spejderkammerater sprang frem og overfaldt soldaterne og stjal deres våben og ammunition, som de efterfølgende indleverede til frihedskæmperne.

Før-skud med lænke - og den kommende rem med fantastisk historie i baggrunden.

Før-skud med lænke – og den kommende rem med fantastisk historie i baggrunden.

Fra et af de geværer min farfar stjal, gemte han remmen, som vi har arvet. Da jeg havde fået mit ”rigtige” ur, kom jeg på, at det kunne være fantastisk at bruge netop denne rem til mit ur. Jeg har i forbindelse med dette undersøgt mig frem til, at geværremmen oprindeligt er produceret af et tysk firma, der hed L&F – Linde & Funke KG, som producerede remmene i Iserlohn tæt på Dortmund. En by som min farfar pudsigt nok cirka 15 år senere i 60’erne ofte kom til, da han som grosserer havde forretningsforbindelser og gode venner i netop Iserlohn, der lavede hunderemme og udstyr.

Klokkeværk og and

Klokkeværk og and

Da jeg gennem mit arbejde hos CPHmade selvfølgelig kender Hr. Dencker og LeatherProjects, vidste jeg, at hvis der var en, der kunne arbejde med læderet, respektere dets historie og skabe en rem af den rette kvalitet, så var det Jeppe. Så jeg spurgte om han ville kaste sig ud i at sy en rem, der passede til et Rolex – et fortrukket mærke blandt aficionadoer – i stedet for et Mauser K98 – et foretrukket og det mest brugte gevær af tyskerne i 40’erne. Jeppe har nu skabt en rem, hvor læderets rå udtryk er beholdt. Og den rene stil med geværknappen som lukning klæder i den grad remmen.

Jeppe Dencker i fuld sving.

Jeppe Dencker i fuld sving.

Hele historien kan toppes af med, at remmen, der nu sidder på mit ur, er en arv fra min farfar, der var en de, som kæmpede for, at Danmark atter blev frit og sit eget. Dette skete i 1945 – nærmere bestemt den 4. maj.

Der ser du knappen...

Der ser du knappen…

Jeg fik muligheden for at erhverve mig mit GMT grundet min ulykke som cykelrytter. Det skete godt 69 år senere. Men sammenfald er der alligevel, da ulykken skete netop 4.maj.

Stort tak til Mads for ovenstående historie – har du en god historie, så tip mig på nk@my-pleasure.dk

Kom med på Facebook her

Pin It

Related Articles