Home PindemadderBobler Rebrew: Holmegaard puster liv i en gammel flaske – og nye glas

Rebrew: Holmegaard puster liv i en gammel flaske – og nye glas

by Nicolai Klingenberg

I min verden kan den gode historie ofte findes i historiebøgerne, og det bliver absolut ikke mindre godt af, hvis nogen nytænker og hylder historien. Og det gør Holmegaard netop nu. Således modtog jeg en flot hilsen med et sæt glas, et par øl, en humleplante og lidt mundgodt.

En flot kasse!

Man har valgt at navngive det historiske slag for Rebrew, og “humlen” (ba-dum-tisj) i det tiltag er en ganske særlig specialøl fra Carlsberg, lavet på gærstrenge fra 1883, der – ved første lancering – blev hældt og tappet på 30 mundblæste flasker, som Holmegaard havde leveret. Anledningen til det første, lille antal skal findes i det faktum, at flaskerne blev mundblæst – ganske som det også var tilfældet dengang, da Holmegaard pustede for Carlsberg. Vi snupper fluks en film.

Omend jeg ikke var blandt de få, der modtog de første 30 flasker, så kom der altså en flot lille kasse til døren i dag. Heri lå der to Holmegaard Bouquet ølglas, som egner sig mesterligt til Rebrew-øllen, som Carlsberg har begået. Dertil skal der nydes lidt knasende godter i form af mandler, der har fået en kærlig omgang honning og øl under tilblivelsen samt en pose luftigt knækbrød, hvor man også har anvendt Rebrew. Posen er allerede væk. Og øllene er på køl.

Giv agt på den anden side af gården…

Men skal en øl bare ikke i et glas? Jo. Men glasset afhænger af øltypen, når man spørger Holmegaard. De arbejder for eksempel med tre ølglas i deres Humle-serie: Det høje, tulipanformede glas til hvedeøl/pilsner, det klassiske pokalformede glas til den velkendte ale og det lave, mere buttede glas til den fyldige stout.

Sortimentet

Har du svært ved at vælge? Det skal du ikke være ked af. Tag nu et glas som Bouquet ølglasset – det egner sig nemlig fortrinligt som et allround-ølglas. Hvorfor? Fordi glasset har en flot, rummelige overflade, som giver øllen plads til at lade både smag og duft træde frem. Og nå ja – holder du af at skåle lettere heftigt, så er Bouquet-glasset oplagt, da det er slagfast. Tak for der det, Peter Svarrer (ja, det er navnet på designeren).

Opdækning. Ej hos mig.

Skrivelsen er præsenteret i samarbejde med Holmegaard, som du kan besøge her

Skål med på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk