Klarlund blæste endnu engang til kom-sammen med obligatoriske pindemadder og sponsorbobler fra Laurent-Perrier – og ure naturligvis. Denne gang var det Audemars Piguet, der skulle lures nærmere på.
De fleste forbinder sikkert AP med serien Royal Oak Offshore, men i ”Classic collection” finder vi serien Jules Audemars. Urene passer bedre på betegnelsen “dresswatches” og er knapt så dominerende og eksperimenterende, når det kommer til materiale sammensætninger.

Manden med hatten hedder Simon Rasmussen. Han er kåret som landets bedste stylist. Og går med Rolex. I guld.
For lige at slå fast, hvad Audemars Piguet egentlig står for, fik jeg en videosnak med Stig Andersen, som du kan se lige herunder:
Og tilbage til elegancen – og i nogle af kreationerne er der fine funktioner såsom dual time og månefase – for slet ikke at tale om grande complication løjerne, som jeg dog ikke spottede.

...ville valget dog falde på denne sag med månefase. Selvom månen ikke titter frem her, synes jeg, at en komplikation som netop månefasen giver skiven liv.
Lidt på afstand og gennem glas fik jeg dog også øje på en stopursfrækkert med spændende skivelayout.
Til de Offshore glade kan jeg friste med de to herunder, som dog ikke er fra 2011 – der er dog en 2011 sag i ovenstående videoklip.

Mumsi! Guld og glade dage - endnu en Royal Oak Offshore. Ej heller en 2011 model. Er du til 2011 sagen, skal du se med i videoen.

Denne her sag kom til efter Vulcano'en - en AP repræsentant fortalte ved en anden lejlighed, at den blå farve går til langt mere. Kunderne havde vist ytret ønske om selve farven. Modellen er dog ikke en 2011 sag.
Tak for god ro og orden, fine ur-kig og god snak om alt fra ure til business.
Hvordan ser du på “urmoden”? Hælder du mest til det eksperimenterende eller det klassiske? Eller en kombination? Og tror du, at vi vender tilbage det de simple efter et par år med flere og flere eksperimenterende projekter? Ordet er frit!
11 comments
Super lækkert indlæg, med et godt indholdsrigt interview.
De eksperimenterende ure vil jeg tro er på toppen de næste par år, men de klassiske vil altid holde og vil altid være toppen.
Men det er jo bare min tro og holdning.
Tak for det, Christopher. Og tak for feedback! :O)
Uha det Jules dual time er fint, hvad ligger sådan et på i pris?
Spørgsmålet oven over svare vidst næsten på dit spørgsmål 🙂
Lækkert interview med Stig, men for hulen da hvor det uskarpt når du filmer urene i hans hånd! Hånden / fingrene ser egentlig ud til at være i ok fokus, men urene er meget uskarpe…
Ellers lækkert at få lidt info om de nye ure som AP kommer med i den nærmeste fremtid… Har selv lige fået en AP Royal Oak (ref. 15300) og for fanden hvor er den bare lækker 😀 Lænken er suverænt det lækreste jeg nogensinde har gået med…
Godt videoindslag og nydelige billeder. 🙂
@Steffen: Prisen har jeg ikke lige her – men regn med noget sekscifret, tror jeg. Med 1 som første tal!
@Simon: Tak for det – og ja, jeg kan godt se, det ikke står knivskarpt! Jeg tror, jeg vil prøve med mit kamera næste gang for at se, om det bliver bedre. Og stort tillykke med dit nye AP – mailer du et foto? NK@MY-PLEASURE.DK
@Philip Bo: Herligt – tak for det!
Jeg er vild med deres klassiske model 🙂
Rigtig godt indslag og overvejer selv meget et AP ur. Et perfekt valg som fritids ur hvis man bruger Patek Philippe til jakkesættet.
Mange tak, Christian! 🙂 Er det et Royal Oak Offshore, du overvejer? Og hvad har du pt?
Ja det er det:) Bruger selv Patek Philippe eller IWC til daglig brug. Som fritids/sports ur bruger jeg et Porsche Design ur som jeg gerne vil af med….
Jeg er sindsyg vild med mit Offshore, som for mig er det ultimative fritidsur 🙂
En anden fordel er den anonymitet som AP har ifht. f.eks. Rolex og lign. iblandt “normale mennesker”
Og fint indlæg og video i øvrigt .-)