En quickie i Hansens Gamle Familiehave

Der var indkaldt til møde med klassisk frokost som omdrejningspunkt. Stedet hedder Hansens Gamle Familiehave, og mit måltid havde lidt parisisk islæt over sig”¦

Fotoet er taget på vejen ud, og det skal altså lige siges, at der var langt flere, da vi spiste.

Jeg har kørt forbi ”haven” talrige gange – særligt da jeg boede på Frederiksberg, og jeg har altid været nysgerrig, når jeg så det hyggelig hegn og de gamle skilte. Men jeg har altså ikke været nysgerrig nok til at slå et smut forbi før indeværende uge.

Lad det være sagt med det samme. Her er hyggeligt. Og det er til at betale. En gammel oase, vil jeg nok betegne stedet som – med herlige klassiske elementer såsom smørrebrødsstativ og ternede duge. Ikke noget hokus pokus med rygende fuglereder og samerdolke – men dog et flot udvalg af blandt andet årgangschampagne. Det var ikke, hvad jeg havde forventet – men i min optik et herligt input, selvom der ikke blev poppet nogle flasker for mit vedkommende.

Et pengeskab, hvis man spekulerer i investering. Vintage Champagne var som skrevet ikke lige det, jeg havde forventet at finde i en "gammel have".

Haven har en lang historie, Storm P har spist der flittigt, og i de lune måneder er taget skudt til side, så du kan spise under åben (parasol)himmel. Ganske fornøjeligt og anderledes, når man tænker på, hvor centralt stedet ligger. Du mærker ikke trafikken på Pile Allé, som ellers kan være ganske tung.

Nå, men kortet kom til bordet, og bestillingerne afgives ved hjælp af krydser på en smørrebrødsseddel. Jeg satte mit kryds ved pariserbøf og valgte rugbrød som underlag. Maden kommer til den ternede dug – en af de medspisende fik en forkert bestilling, men vi ventede pænt til den rette anretning blev bragt til bordet.

De medspisendes valg - en tatar (retten der ligner en XL 3Stjernet) og en æggesag, der dog var fejlleveret.

Min pariserbøf var fin – men ikke imponerende af størrelse. Og ikke voldsomt overraskende hvad smagen angår. Den var tilpas tilberedt efter mit hoved – det vil sige langt fra gennemstegt – mens tilbehøret til sagen var en anelse kønsløst. Tilbehøret er efter min overbevisning ikke hjemmelavet, men indkøbt udefra. Det faktum er der ikke noget i vejen med, men når man har prøvet den gennemførte og hjemmelavede oplevelse, er der altså lang vej hjem.

Min frokost - pariserbøf med diverse sidevogne.

Jeg kan nemt komme tilbage på stedet, men i så fald er det med mindre forventninger og et fokus på det hyggelige miljø – jeg er dog mere end sikker på, at et større selskab kan få det ualmindeligt festligt i oasen.

En kulørt desserttallerken hos en medspisende - den var rigtig god, forlød det.

Vil du se menuer og priser? Så besøg Hansens Gamle Familiehave her.

Vil du hellere ringe? Så lur nummeret af på servietten.