Home Pindemadder To stykker smørrebrød på Hotel Hesselet

To stykker smørrebrød på Hotel Hesselet

written by Nicolai Klingenberg 31. oktober 2011
Pin It

I forbindelse med en herlig tur til Fyn, som stod i trykstartens tegn, blev der efter godkendelse af tryk budt på smørrebrød. Stedet ligger ved Nyborg – en anelse gemt – med en smuk udsigt og en stemning, der ikke hænger på træerne. Velkommen til Hotel Hesselet.

Indgang til Hesselet - og frokost.

Der var forholdsvis tomt, men til gengæld hang der en atmosfære over hotellet, som vidnede om det gode liv. En doven hund i receptionen løftede hovedet, mens hotelmutter hilste venligt. Vi tog et kig på de omkringliggende lokaler, hvor nyt møder gammelt – blandt andet i form af wellnessafdeling og bibliotek med væg til væg tæpper. Jeg kunne nærmest fornemme fester, jubilæer og fødselsdage hænge i lokalerne.

Læg venligst mærke til de røde mursten - de skaber en helt særlig stemning.

Et bibliotek.

Men nok om det. Vi går til bords med udsigt til Storebælt og broen mellem Kongerigets øer – en tung tåge omsvøber hotellet, men man fornemmer nemt, hvorledes og hvor smukt her kan være på en skyfri sommerdag eller en vinterdag, hvor himlen er blå og temperaturen lav.

Gråt-i-gråt, men vandet anes - og kun et oprigtigt stenkast fra vinduet.

Menukortet kommer til bordet og omdrejningspunktet er smørrebrød. Så er jeg glad. Og med et par hundrede kilometer på dagens CV, har sulten meldt sig. To stykker skulle dog kunne gøre det, lyder det. Valget falder på Hesselets hjemmesyltede sild og en omgang tatar. I nævnte rækkefølge i øvrigt. En øl bliver droppet til fordel for et enkelt glas vin, hvilket fungerer ganske fortrinligt. Der skåles, og kort tid efter kommer første portion til bordet.

Et par sekunder efter viste ægget sig fra en smilende side.

En sidetallerken gør silden selskab og indeholder kapers, krydderfedt og purløgsmayonnaise, og silden er sublim. Den er mør – måske kender du den der fornnemelse af, at en sild kan være lidt stiv i det. Således er det ikke her. Desuden er den marinerede saltvandsfisk akkompagneret af et smilende æg, som er kogt til perfektion. Det er for længe siden, jeg har fået et smilende æg, mindes jeg straks.

De tre medspillere. Krummerne er vores egne.

Tallerken nummer et bliver taget af bordet og frem kigger en dækkeserviet med et tryk, som lyder Tranquebar – her er der tale om navnet på en dansk handelskoloni i tæt på 200 år i det daværende Dansk Ostindien. Omend det er fortid, så spørger jeg til navnet, og får historien om, at det refererer til en porcelænsserie som findes på Hotel Hesselet, men dog i gemmerne.

Fra dengang vi gjorde os i kolonier.

Oven på sådan en omgang letfordøjelig historisk fakta, skal det gøre godt med en tatar – og den kommer straks tanken har været oppe at vende. Ikke så mange dikkedarer – medspisende Torben, som har spist her flere gange, husker tataren som rørt, men det er dog ikke. Til gengæld helt frisk og med obligatorisk peberrod af den friskhøvlede slags, capers og friske løg. Desuden grønt i store mængder, som dog – til denne ret – ikke er nødvendig i min verden. Det hele glider dog ned uden besvær, men med stor tilfredshed.

Tatar. Og grønt. Der var i øvrigt rigeligt med kød.

En stille stund går, vi taler om et og andet, og så går turen ellers over den bro, vi har kunne ane i horisonten. Kommer jeg forbi en anden dag, vil jeg ikke være bleg for at stikke hovedet ind forbi Hotel Hesselet igen.

Tak til Torben for god mad, tur og introduktion til trykstartens forunderlige verden.

Tak for denne gang - næste gang kan det være på sin plads med et tryk på knappen

Vil du vide mere om hotellet og dets restauranter, kan du klikke dig ind på Hotel Hesselets hjemmeside her.

Pin It

You may also like