Jesus havde valgt øl i dag!

Er du glad for øl? Eller for en velskreven tekst? Så er der godt nyt. Thomas Knudsen er fået fra at være læser til at være gæsteskribent. Han skriver om øl – og et møde med en særlig Gueuze. Tag godt imod Knudsen.

Forfatteren Thomas med brygmester Jan Paul fra Svaneke Bryghus.

Det opstod alt sammen i efterkrigstiden. Med den fattigfines flugt fra sit bondeophav og den stigende kontakt med et globalt udbud af varer og kulturprodukter. Man ville være eksklusiv, international og, ja, man ville drikke vin. Efterhånden gik man til fine middage hos hinanden og tog en rituel flaske vin med, som værtsparret så kunne rose for dens potentielt lovende kvaliteter, og så videre. Det blev jubilæumsgaven, virksomhedsvalutaen og den velmente, men tankeløse gave købt i skyndingen. Vinen blev en rekvisit i en ”moderne” omgangsform, hvor alkoholprocenter omsattes til fordragelighed og forudsigelig samhørighed. Vinen vandt indpas som kulturprodukt på bekostning af øllen, som var sat uden for det fine selskab.

Det handler om øl - og lidt om kultur.

Til alt held, for de store bryggerier, overlevede øl dog i forbindelse med manuelt arbejde, fodboldkampe og folkeligt samvær. Øllet blev synonym med selve arbejderkulturen og øllet blev lavkulturens forbrødringsdrik. En slags taktstok for solens vandring, idet den er fortrinlig under åben himmel. Dertil fungerer den fint som personlighedshøvl på nattelivets jagtmarker for parringsparate partnere in spe og almen primal kammerateri.  Endda uden den sure vinånde med tilhørende blåtør tunge. Alt sammen i oppumpede ølpriser med de vildeste avancer på op til ti til tolv gange indkøbsprisen -et rørlagt malkesystem, der har tømt mangen en pung og givet bondeanger dagen derpå -en sjælden gang et skrald.

Således skete udviklingen op gennem halvfjerdserne og videre. Nimbussen omkring øl forsvandt, De Forenede Bryggerier fik lavet en vasalstat af monopoler, supermarkeder, spillesteder, kiosker, åndsvage cafeer og flade provinsdiskoteker. Derefter var der kun det samme kønsløse sprøjt tilbage at drikke overalt. Man havde simpelthen skabt et omvendt kristent mirakel. Lavet øl om til vand. Ren antikrist.

Men trods denne tragik, så har ØL overlevet og tilsynekomsten af mange mikrobryggerier startende fra 1990`erne har skabt en reformation af ølmarkedet i Danmark i dag. Man behøver ikke at sælge hus og hjem, for at få en glimrende øloplevelse, ligesom selv relativt billige øl kan være gode øl. Tilmed giver øl i rigelige mængder slet ikke de svovldunkende tømmermænd, som vin straffer dig med. Derfor fortjener øllet fornyet opmærksomhed på bekostning af vin. Det er et ærligt og levende produkt, og Danmark er godt med på den internationale ølscene.

Jan Paul, Brygmester på Svaneke Bryghus

Jeg har altid drukket øl. Ikke særlig raffineret eller udsøgte øl. Men øllet smagte og øllet virkede. I løbet af de sidste år er min ølsmag dog blevet af betydeligt bedre kvalitet. For dette skylder jeg Jan Paul, brygmesteren på Svaneke Bryghus på Bornholm, tak. Han gav mig de første byggesten til at forstå brygningsprocessen, duftene, smagsnuancerne og de mange stilarter. Den ølkompositoriske palet, om du vil.

Ølskumringen

På et besøg hos selvsamme brygmester i sensommeren, introducerede Jan Paul mine øjne og smagsløg for noget helt specielt. På gården, udenfor Østermarie, i ølskumringen, som han så lyrisk betonede det, bekendtgjorde han: ”Thomas. Du fortjener at smage noget specielt, som kun få forstår at sætte pris på.” og forsatte: ”Dette her er en Belgisk vildgæret Gueuze , Gøøse, fra Drei Fontainen, årgang 1999, som jeg har fået af nogle gode venner.”

Og hvilket møde det var.

Men hvad er Gueuze? I Belgien produceres vildgærede Lambics . Det er spontangæret (luftens bakterier), der gærer ølurten med dens langtidsgemte humle. Lagringen foregår i gamle træfade. Dernæst ”stikker” (blandes) et årige lambics sammen med to og tre årige lambics, og så er der dømt Gueuze. Den puttes på flaske, hvor den eftergærer og har en lang holdbarhed på ti-tyve år, hvor den yderligere forfines i kompleksitet. Man har, lidt søgt, kaldt Gueuze for øllets champagne. Sandt er det, at gueuze snildt lever op til champagne i mange af de samme anledninger.

Der skænkes.

Jan Paul beretter: ”Da jeg gik på universitet, i Tyskland, for at blive ingeniør i ølbrygning, var jeg på studierejse i Belgien. Der stiftede jeg bekendtskab med Gueuze. Det vendte op og ned, på alt jeg havde lært. På studierejsen kom jeg til et bryggeri, hvor alt, hvad jeg vidste om brygning, blev vendt på hovedet.” Jan frigør langsomt ståltrådssikringen om korkproppen:

”I stedet for vanlige sterile omgivelser, var der beskidt og fyldt med edderkoppespind fra flere århundreder. Bryggeriet var en stor beskidt mikroorganisme,  der skulle overbringe luftens bakterier til ølurten i de store åbne fade. En spontan vildgæring ud fra de residerende bakteriestammer!”

”Der gik det op for mig ville jeg være rigtig brygger og ikke en røringeniør i bryggerbranchen –Jeg besluttede at være med i den levende del af brygningen”: erindrer Jan -imens proppen glider ud med en stram fis.

Brygmesteren skænker den 12 år gamle øl op i mit glas: ”Først vil du blive skræmt af en lidt surbitter eddikesmag, og dernæst vægtløst boble i en sværm af opstigende smagsindtryk. For til sidst at komme ud som skumfødt på ny”. ”Skål og tillykke med livet”!

DRIE FONTAINEN

Det er sandt.

Gueuzen kysser mine sure smagsløg og trækker mine mundvige op med florlette tråde. Den  bobler op, som et edderkoppespind af overjordisk lys, trækker et vod i mit eksistentielle mørke, og efterlader mig så fin, så fin.

Jeg  blev en anden af at drikke denne Gueuze, og den anden ville også gerne have Gueuze. Det var så frisk, metalisk og syrligt som kun østers ellers kan formidle til krop og hjerne.

Sengen venter.

Lykkelige historier er korte. Flasken med den Belgiske Gueuze blev hurtig tømt, og ærgerlig, men opløftet, sjoskede jeg over den dugvåde græsplæne på vej mod sengen i den gamle campingvogn, i udkanten af Jans have. Det var en stjerneklar aften på bælgsort bagrund og et stjerneskud både skar og oplyste himmelhvælvingen, mens jeg håbede på mere Gueuze i nærmeste fremtid.

CANTILLON

Tak til Thomas Knudsen for ovenstående tekst og billeder.
Har du en passion? Eller en god historie, der passer til My-Pleasure? Send et e-mail på nk@my-pleasure.dk