Turen gik til det nordlige Sverige. Så nordligt, som jeg aldrig har været tidligere. I noget land overhovedet. Agendaen? En ny mobiltelefon, Icehotel, muligt nordlys, snescootere, saunsa, hundeslæde og ødemarksfeel-good for alle pengene.
Vi er fremme – og klokken er ikke meget mere end 13. Velkommen til Kiruna!
Hvorfor vi havnede i Kiruna, finder vi først ud af senere, men det var Sony, der inviterede. De satser stort på deres nye smartphone, Sony Xperia V, som lander i næste uge, hos forhandlerne landet over. I øvrigt er alle fotos i dette indlæg taget med den telefon, og inden du tænker et og andet, så skal det siges, at lysforholdene var alt andet end gode. Et problem? Det må du afgøre, men jeg synes, at resultatet er glimrende – det skyldes blandt andet en ny intelligent auto-funktion, men tilbage til det senere.
Årets Icehotel er begyndt at tage form – og står klart om få uger. Mere om hotellet længere nede.
Vi er for alvor landet i ødemarken. Klokken er ikke meget mere end 13.20, men havde vi været i Danmark, havde lyset indikeret, at vi er sidst på eftermiddagen. Næsen er det først, der lader sig mærke af de nye breddegrader – vi er 200 kilometer nord for polarcirklen, og selvom det kun er minus en håndfuld grader, så er det er mærkbar forskel.
Og så blev klokken omtrent 16…
Området er – ganske kort fortalt – blevet til på grund af en ting. Jern. Og udvinding af selv samme. Det er blevet en milliardforretning for svenskerne, og Kiruna hører til blandt de rigeste byer i landet. Udover den heftige jernmængde, er området også begyndt at tiltrække turister. Turister, der vil have en oplevelse udover det sædvanlige. Og det får man. Efter lidt mere end 24 timer ”up there”, er jeg vendt tilbage med indtryk, jeg ikke havde set før. Nordlyset forblev en saga, selvom vi skulle have de optimale forhold netop nu, og spørger man de lokale, så skænker de det ikke selv en tanke. Vores guide og leverandør i overnatningsmuligheder er 9. generation, som har levet på slægten – han er vokset op med midnatssol om sommeren, mørke om vinteren og betragter det famøse nordlys, som vi ser på regn – det er meget almindeligt. Men ikke lige på vores tur.
Storslået. Intet mindre.
Rent faktuelt, så handler nordlys om fysik, elektroner, atmosfæriske forbindelser og elektricitet, når nordlyset viser sig. Det kommer typisk efter klokken 18, og det kan vare 10 minutter til en hel nat. For 10.000 år siden, da jordens poler stod anderledes, var nordlys i et fænomen, der kunne ses helt nede i Frankrig, og sagnene har fortalt, at man for længe siden mente, at det var refleksioner fra sild i havet, man så på himlen, mens andre mente, det var guderne, der spillede bold eller en gigantisk ræv, der løb over himlen. Den dag i dag forsker man i øvrigt stadig i nordlys – kunne man bare få trukket den enorme mængde elektricitet de 100 til 200 kilometer ned fra himlen, ja så, var der energi nok til”¦ Det må fremtiden eventuelt vise.
To zoner tak…
Vi er i øvrigt langt uden for den gængse mobilmast – vi er i en camp, hvor der hverken findes wc eller strøm. En generator leverer lidt strøm til et par små lamper, mens varmen leveres af brænde- og olieovne og levende lys. Og vi har taget turen hertil på hundeslæde. En tur, der passer perfekt til årstiden, den kommende højtid og området i særdeleshed. Her er fladt, men tæt at nåletræer, og lyden af pigdæk på vejene, er for længst erstatte af en sagte susen fra hundeslædens meder, der går gennem sneen. Jeg føler mig virkelig lille, selvom der er to andre på slæden, ti hunde foran og en slæde-maestro bagerst. Der findes bjørne i området, men der er gået i hi, ligeså vel som frosten har muliggjort, at vi kan krydse en større sø på vej til vores camp, og hundene kan stille tørsten i frossen sne – mens de løber.
Vores camp
Velfremme bydes vi velkommen af camp-ejeren. Der er ild i bålet, sneen lyser området op, og en lun glögg bliver sendt rundt. Med dertilhørende peparkaka – det er jo snart jul. Vi får instrukser om et og andet, og lykken er gjort, da saunaen viser sig at være gjort klar – der springes i et par baderør, store snestøvler og så af sted til en omgang sauna og en spand med snekølede øl. Ødemarkslivet er muligvis øde, men godt for sjælen.
Sauna-tid feat. nedkøling.
Før vi tog den 40 benede transport (10 hunde med fire ben hver), blev vi vist rundt på Icehotel, som netop nu bygges op for 23. gang – efter hver sæson smelter ”hytten”, og året efter bygger man nyt. Forvent en konstant indetemperatur på cirka minus fem grader – og det er her, man kan overnatte, når stedet åbner om et par uger igen. Ved hjælp af soveposer, dyreskind og lidt vovemod, kan sæsonens kommende gæster se frem til at bo, overnatte, skåle og sågar blive gift på særdeles nordlige breddegrader. Og særligt englænderne er glade for matriklen. Hvert år inviteres kunstnere fra nær og fjern til hotellet, hvor de kaster sig ud i diverse kreationer af is-skulpturer, og året i år vil være det første, hvor en særlig suite med eget bad og sauna bliver opført.
Levn fra 2011-baren på Icehotel
Isen spiller selvsagt en væsentlig rolle heroppe – dels er den hovedbestanddelen af Icehotel, men isens klarhed er et sjældent syn, hvorfor man også eksporterer isen til hele verden i store blokke, som glas til ice barer eller helt til Sahara, hvor det frosne vand ankom til en event i form af skulpturer og overlevede en times tid i den bagende sol.
Beviset på, at du faktisk sover i sne og is. Der bliver dog mere hyggeligt, når tæpper, lyssætning og kunst kommer på plads.
Is på lager til både eksport og indretning af årets hotel
Men tilbage til ”mobilen” for det er i virkeligheden Sony Xperia V’s skyld, at vi er havnet heroppe. Jeg har tidligere fiflet med en Sony telefon, hvor det var kameraet, jeg fokuserede på, da det i min verden er en af de vigtigste esktra funktioner, en mobiltelefon rummer. Og selvom det var godt sidst, så er det nu blevet endnu bedre. 13 megapixel er kameraet blevet opgraderet til (bruger du den nye og forbedrede auto-fuktion, svarer resultatet til 12 megapixels, da en processor optimerer billedet), og der skydes selvsagt i full HD, hvis du vil rode med video. Det ville jeg – og filmen har du herunder.
Den nye autofunktion i kamerafunktionen stammer fra Sonye Cybershot kameraer, og nu giver det for alvor mening, at de to tidligere separate afdelinger nu arbejder sammen. Man vil i øvrigt også ses som en stor Sony familie fremadrettet, så brugeroplevelser, produktsamhørighed og funktioner vil blive endnu bedre.
Ifølge japanske undersøgelser, så er efterspørgslen på vandafvisende mobiltelefoner heftigt stigende. Og det har man lyttet til hos Sony. Experia V kan smides i en balje vand med en dybde på en meter i en halv time uden problemer – og smudstesten er også sublim. Altså: Vi bruger telefonen til mere og mere og i længere og længere tid, hvorfor det kan være problematisk med vandstænk, mados, sand på stranden, øl fra festen og så fremdeles, men man er helgarderet med Experia V. Og det er særdeles vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en håndværkermobil af ufiks størrelse eller med begrænset funktioner: Telefonen kører på 4G, har en dualcore processor på 1,5 ghz, som er testet hurtigere end en quadcore processor, NFC teknologi (uhyggelig nem parring med fx Bluetooteheder) og et glimrende design. Og telefonen får da også en tur i kanden med vand under præsentationen.
Velkommen til bords
Vi er tilbage i vildmarks-campen. Middagen bliver båret ind og består af lokale dyr, som tæller blandt andet elg og ren i svært delikate former. Med tyttebær, sublime svampesauce og kartofler. Det smager, og varmen sætter sig i kinderne, mens vi skåler i Pinot Noir, strækker ben på den snebeklædte terrasse og nyder en cognac til kaffen, som er det sidste indspark efter en herlig cheesecake. Det er tid til at gå til ro.
Forret feat. fillet af ren og egnsbrød samt lingon. Sidstnævnte hedder vist tyttebær på dansk.
Og videre til den tungere elg, der er tilberedt a la pulled pork. Den har fået 12 timer ved lav varme og blev i følge vores vært oprindelig “opfundet” ved en fejl, da en dame glemte elgen i ovnen, da den var til optøning.
Cheese cake finale!
Næsten morgen står vi op før solen, og det vil sige, vi kan sove længe. Vi spiser morgenmad ved 8-tiden, mens solen er synlig fra 9.30 – men det er dog noget lysere. En hundeslæde skal bringe os til vores næstsidste stop, hvor hver vores snescooter venter.
Og så blev det morgen – det er tid til grød.
Iført heldragter, store luffer, varme støvler og en enestående udsigt til en fantastisk natur går turen mod lufthavnen – til tider med hastigheder på 84 kilometer i timen. Et enkelt pitstop bliver det også til, hvorpå turen ender lige foran lufthavnen.
Selfshot med luffer, hjelm og Gilleleje-habit
Et døgn og et par timer i ødemarken er overstået, en ny telefon har bestået testet og dokumenteret det hele. Tak for opmærksomheden og for turen.
Pit-stop.
4 comments
WOW det ser fedt ud! Jeg har før hørt om is-hoteller – så TAK for sneakpeak behind the scenes. Det skal da opleves en dag!
Selv tak – og tak for ordene.
Tak for en spændende beretning fra en dejlig anderledes destination. Kiruna har længe stået på undertegnedes ønskeliste over eksotiske rejsemål… Spørgsmål: er Experia V et anstændigt alternativ (som helhed) til f.eks. en iPhone?
Selv tak – og tak for pæne ord. Experia skuffede ikke mig, da jeg prøvede den – jeg har dog ikke gennemtestet den, men det lover og tyder godt!