Home EkviperingKluns Den perfekte made to measure skjorte fra Xacus

Den perfekte made to measure skjorte fra Xacus

by Nicolai Klingenberg

Nå, så du kunne godt tænke dig en smart skjorte? Det forstår jeg fint. Det er en af de beklædningsgenstande, jeg har flest af – den kan bruges med og uden “omsvøb” i form af jakkesæt eller blazer, og så kan du få den personliggjort. I dag får du en masse viden, som jeg fik opsnappet til et Xacus event hos Axel, hvor der også blev afgivet bestilling på det, der meget vel kan vise sig at være den perfekte skjorte.

Det handler om at blive målet – men ikke vejet. Årsagen? Made to measure skjorter fra Xacus.

København. Axel på Gammel Mønt. Fint fremmøde, spørgsmål og repræsentanter fra både Italien, Aarhus og Axel. Vi skal gøres klogere på skjorter, og hvorfor ikke lade det komme an på en prøve. Elena Rossi er på pletten fra Italien, og selvom hun er en anelse kamerasky, er hun særdeles ferm i at læse både ønsker og stil. Og på at gøre mig klogere.

Vidste du for eksempel, at selvom en skjorte kan være størrelse 40, så kan den svinge med op til 10 centimeter her og der? Svaret skal findes i det “fit”, du vælger skjorten i. Basisviden? Muligvis. Men jeg vidste ikke, at forskellen kunne være så stor.

En del af mine mål. Der blev gjort lidt ekstra plads under venstre manchet…

Når vi taler made to measure fra Xacus, er det muligt at vælge fire forskellige fits – og efterfølgende tilpasse dem. Det kan være brystet, den nederste del, længen på ærmerne – eller bare det ene – torso længden foran eller bagpå. For nu at nævne et par muligheder. Og der er godt nyt til dem, der bærer ure. Går du for eksempel med et større ur, kan du få manchetten gjort et par centimeter større, så uret glider ubesværet frem, når tiden skal aflæses, eller klokkeværket fremvises til spørgende udi ure.

Hvilken manchet….

Folkene bag Xacus er i øvrigt to brødre, som er firmaets anden generation. Hele skjortesalget udgør årligt lige omkring 170.000 skjorter, hvor størstedelen selvsagt er “standardskjorter”, som ikke er tilpasset kunderne.

Til den kræsne metervare mand, skal det oplyses, at der findes over 250 forskellige stoffer at vælge i mellem. Og der kommer løbende flere sager til – dog med faste metervarer, som ikke udskiftes.

Kilometervis af metervarer…

Du er glad for det personlige, siger du? Så hold fast. Der kan selvsagt laves initialer på manchetterne. Ikke noget nyt i det, men bladrer du lidt ekstra af, kan du få skrevet et og andet – dog maks 20 karakterer – inde i knapperne.

Typografien skal du også tage stilling til.

Mere? Naturligvis. Du kan få særlige inderside på manchetterne og i nakken. Og der er flere forskellige manchetter at vælge i mellem. Dernæst kan det være rare at have lidt i brystlommen på sin jakke eller blazer, og her kan dine initialer eller anden tekst monteres på denne klud. Som i øvrigt har håndsyede kanter.

Kontraster til blandt indersiden af et og andet. Og du kan få matchende manchetknapper til.

I næste måned udvides repertoiret i øvrigt med kravestivere i stål, som kan tages ud, når det passer dig. Her kan du også få skrevet et og andet på.

Fra januar kan du få stål i flipperne…

En levering kan klares på cirka to uger fra den dag, du er blevet målt. Egentlig ville det være nemmere at skrive, at stort set alt er muligt, men så var indlægget blevet kortere. Og knapt så informativt. I øvrigt skal du også vide, at ryggen på skjorten er et kapitel for sig selv. Den kan tilpasses på flere måder, sys ind, justeres ind og ud – men alt sammen så det perfekte fit opnås.

Hvis du finder ovenstående en kende uoverskueligt, forstår jeg dig. Derfor er det jo heldigt, at der findes kompetent vejledning. Den står Axel for – og de ringer gerne efter Jakob Zeuthen, som er Xacus manden i Danmark. I øvrigt en rigtig rar mand.

Jakob i fuld sving med pen og papir. Og målebånd.

Når din bestilling er afgivet, er det bare at vente på, at der kommer en sort kasse. Den er nem at kende, for den har dit navn på. Prisen begynder ved 1.150 kroner, og du kan høre nærmere, hvis du giver Axel et ring.

Sikke en fin pakke…

Måske der er stemning for en fælles event? Eller vil du bare alene? Smid en kommentar, hvis jeg forsøge at stable noget på benene. Axel kan indtil da kontaktes på 8676 0777 (Aarhus) eller 3311 0112 (København).

Resultatet. Smider den på overkroppen inden længe.

Tosset med lignende skrivelser? Så besøg kategorien Årsagsrelateret ekvipering her <–

 

 

 

You may also like

3 comments

... 14. december 2012 - 22:02

Ser lækkert ud, men initialer er sløjt – kun overgået af kinakrave..

Reply
nicolaiklingenberg 15. december 2012 - 11:52

Vi er enige omkring kinakraven. Men ikke omkring initialer. 🙂

Reply
Jacob H 13. maj 2014 - 11:52

Fede skjorter! Der findes faktisk en lignende service her i København. De kommer endda ud til dig og tager mål og leverer også hos dig når din skjorte er færdig. Tjek det selv ud

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk