Brødrene Price – også kendt som Brdr. Price – inviterede til Nytårkur i Tivoli. Udenfor den gængse sæson. Og i herlige lokaler, hvor der tidligere har ligget en Michelinrestaurant. Følg trappen og kom med indenfor.
Et par trin op og så er vi i sving…
Undertegnede og medspisende ankom nogle minutter – måske nærmere et kvarter – for sent. Det var ikke for at være fashionably late, men jeg havde valgt at kaste mig ud i offentlig transport, og begyndelsen var helt i orden. Jeg kom dog til at springe på et S-tog, der kørte i modsat retning, men nok om det. Gudskelov var der både overskydende snacks og en sprudlende apéritif i vente. Knas og cava bliver nydt. Og så til bords.
De to brødre er selv på pletten. Ikke bag gryderne eller til højbords, men som velkomsttalere. Og de kan deres talekram. Price familien har en lang og underholdende fortid på dansk jord. I 1785 arriverer en engelsk underholdningstrup til Danmark. Fanebæreren hedder James Price, og han har taget turen mod øst for at optræde på Dyrehavsbakken – truppens akrobatik og lignende løjer begejstrede, og Kongeriget Danmark begejstrede familien, hvorfor de lod valgte at slå sig ned på dansk jord. Price-selskabet var iværksættere og formåede at etablere et morskabsteater på Vesterbrogade i 1802.
Der bydes velkommen
Tiden gik – og Tivoli kom til. Det blev døden for Prices eventyr på Vesterbrogade, men Georg Carstensen så muligheder i Price-imperiet, som blev involveret i Pantomimeteatrets opstart. Nu skriver vi 2012, og omend gøgl, dans og optræden er erstattet med gryder, potter, pander og smør, så er Price igen i Tivoli. Vi taler sæson to i Tivoli. Og vi sidder i et tidligere barområde i den nok så fine Glassal.
Herlige, historiske omgivelser
Vi går til bords, og den underholdende talestrøm fortsætter fra brødrene Price. Det pointeres, at vi kører mormor køkken af den lidt finere slags – og med et strejf/touché af Frankrig. Første anretning er en cremet jordskokkesuppe med dariole af blåmuslinger. En lille musling anretning, som overhældes med den herlige, cremede suppe af blandt andet jordskokker. Den sidder lige i skabet, og uden at ødelægge næste ret, så vinder nummer den første af de to.
Jordskokker, muslinger og velsmag.
Nummer to? En omgang hønseballotine med sauce suprême. Svært smør-rig. Og en omgang grønt – vistnok spinatblade, som jeg husker det – passer fint til. Retten er heftig, og overgås som sagt af den første, omend det som sådan ikke er sammenligneligt.
Fjerkræs-roulade
Næste tallerken skal vise sig at stå i oksens tegn. Et stykke oksemørbrad med sauce bordelaise, pommes château (blancherede kartofler, som steges efterfølgende i smør) og haricots verts. Saucen er sublim og indeholder blandt andet marv, champignon og rødvin, som er kogt ned. Eller ind. Den nok så fine mørbrad har – for vores vedkommende – dog fået for meget. Kødet synes drænet for saft og har fået rigeligt. Gudskelov skal det vise sig, at det ikke er tilfældet ved alle bordene, men det er nu ærgerligt.
Sublim sauce. Og tørke i oksen.
Kusinekagen er finalen på aftenen. Min kusine hedder Charlotte (eller en af dem), og desserten hedder Charlotte kage. Jeg fandt det svært morsomt i mine noter at notere den sammenligning, men dagen derpå synes det faktum ikke helt så sjovt. Bunden består af lady fingers, og desserten har fået et frisk strejf af appelsin. En herlig afslutning på en omgang tunge retter i øvrigt.
Kusinekagen
Der afrundes med kaffe i buffeten. Så kommer man hinanden lidt ved, som det hedder. Og det er jo i bund og grund også det, en Nytårskur handler om.
Vil du vide mere om Brdr. Price i Tivoli? Så klik her <–
Tosset med mad og skrivelser om pindemadder? Klik her <–
