Du kan måske huske, at jeg har haft fornøjelsen af at lave en kampagne med schweiziske Victorinox, og selvom kampagne er overstået for længst, så spytter firmaet stadig labre sager ud. Seneste nyhed findes på urfronten, og det er under Victorinox I.N.O.X. serien, nyheden skal findes.

Det er denne her laban, det handler om. Og den fås med en pænere rem…
Vi skal have et kig på materialefronten, for i I.N.O.X. -serien har man netop tilføjet carbon til materialelisten. Men er brugen af carbon ikke også set hos andre urfirmaer? Jo lige præcis – men også i rumindustrien, hvor materialet kan tåle heftige varmegrader på omtrent 1.260 grader.

Sådan!
Uret er noget nær umuligt at ridse, og så er det særdeles egnet til dig, der måtte døje med eller have fobier omkring allergier – det er svært “neutralt” og nemt at bære, hvis du har sart hud, forlyder det. Omend uret er testet til at holde til det meste, så kan folk med hang til ekstra action montere en gummi-bumper på urkassen, som tager de heftigste stød.

Med bumper
Uret kan fås med en nydelige sort gummirem, og den mener jeg du skal vælge, da den flettede nylonline bare ikke pynter særlig godt på uret. Du sparer også nogle kroner med gummi, da det er den billigste variant af Victorinox I.N.O.X. Carbon – forvent i omegnen af 7.700 kroner.

Nope.
Værket? Det er quartz. Og det skyldes blandt andet, at man har udsat uret for helt tovlige og tossede tests, som jeg umiddelbart ikke tror, at et mekanisk urværk ville kunne holde til, men da jeg interviewede designeren af uret i New York i 2014, så ville han ikke afvise, at man rumsterede med tanken om at kunne tilbyde noget mekanisk…

Francois – designeren. Under et interview i New York.

Et andet Victorinox Inox værk
Diameteren ligger på 43 millimeter, og vægten er nede på 92 gram (med gummiremmen). Du kan læse mere hos Victorinox her

Nydelig-tydelig urskive
Vil du læse interviewet og få hele Victorinox Inox historien, ås kan du se fotos og andet godt fra New York turen her

En stålvariant – indefrosset i is. Som en af de mange tests.
My P på Facebook