I dag skal vi have rumsteret med indstillingerne til tidsmaskinen. Når disse er på plads, vil vi havne i år 1968. Helt bestemt den 15. april – det er nemlig her, at Erling Rasmussen køber sig et nyt armbåndsur i form af et Omega Constellation ref. 168.005…
Dagens sæt
Når jeg falder over et ur med mere eller mindre komplet tilbehør, så begynder hjernemaskinen altid at rumstere. Det handler ikke kun om tandhjul, men også om, hvad der har ligget bag det pågældende køb. Jeg ved for eksempel ikke, om Erling har købt uret som gave – eller til sig selv. Og måtte han have begavet sig selv, så kunne anledningerne have været mange: Den første løn, en konfirmation eller måske en gevinst i lotteri, som skulle materialiseres i form af et ur.
I dag skriver vi 2017. Uret nærmer sig dermed 50 år, og jeg vil vove den påstand, at det med lethed kan klare fem årtier mere. Tilsat et par services. Og en ny rem.
Styr på datidens forsikring
1968 var også året, hvor Danmark fik en kommende studievært i form af Cecilie Frøkjær, mens hitlisterne var uvidende om, at en nyfødt Kylie Minogue senere hen ville rumstere tungt på alverdens hitlister. Min far blev 20 dette år, min mor blev 19, men de kendte ikke hinanden. Endnu. Men hov – var det ikke også året, hvor HKH Kronprins Frederik blev født. Det kan du tro. Kronprinsen leve!
Få dage inden Erling erhverver sig sit nye ur, bliver Martin Luther King dræbt, og i januar gifter grev Ingolf sig. Det bliver et borgerligt bryllup med Ingen, som er datter af isenkræmmer Terneys, og omend kærligheden angiveligt er enorm, så mister Ingolf arveretten til den danske trone.
“Desværre Ingolf…”
Uret, som Erling kommer hjem med, er udstyret med et chronometer-certificeret urværk af den mekaniske slags, som oven i i købet trækker sig selv op, når han bevæger sig håndled. Omend man dengang ikke anvendte pudseløjerlige betegnelser, så ville det måske have moret ham at vide, at urets skive er en såkaldt “pie pan” – hvorfor? Fordi den med lidt god og morsom vilje ligner en tærteform på grund af kanterne yderst på skiven.
Tærtetid
Kigger man nærmere på serienummeret, vil man erfare, at uret er produceret lige omkring 1966. Dermed har der været lidt rejse- og ventetid fra uret forlod fabrikken til det havnede hos urmageren i Nakskov. Uret, jeg så, kom i øvrigt også med et flot forsikringsbevis, som altid bør opbevares i behørig afstand fra uret. Den slags beviser gør man sig ikke længere i.
Nakskov
Erling fik yderligere et chronometer-certifikat med til sit ur. Umiddelbart ligner det måske blot et stykke standardiseret stykke pap, men i Schweiz har man for vane at gøre tingene ordentligt, hvorfor urets serienummer også var – og er – at finde på pappet. Certifikatet er i øvrigt et bevis på, at uret har gennemgået en test på 15 dage eller 360 timer – og har gennemført testen med bravour.
Let sløret certifikat
1968 var også året, hvor den første Olsen Banden-film rullede over biografernes lærred, og hvis du er til is og skøjter, vil du more dig over det faktum, at Herlev Ishockey Klub blev grundlagt her.
Olsen Banden – omend ikke den første film, men du forstår nok, hvor jeg vil hen…
Nu skriver vi 2017. Hvem der ejer uret nu, hvad der skal ske med det, og hvilke oplevelser uret være overvære, må spåkuglen fortælle. Tak for opmærksomheden.
Anno nu
