Jeg er og bliver en heldig kartoffel. Eller en pomme de terre chanceuse, som man siger i Frankrig. Jeg har gode venner, en pragtfuld familie, et fantastisk job og en sund appetit på det gode liv i almindelighed. Jeg befinder mig i det sydfranske, hvor solen har skinnet fra en skyfri himmel, poolen har fået nye mosaiksten, og Andreas er ved at begå endnu et sublimt måltid i køkkenet.
Ud af huset, ned ad bjerget, spadsere ved vandet, ind i byen og en lang frokost. Ingen bagkant. Alt er fint.
Jeg vil ikke gøre det meget længere, men jeg er glad for, du ville kigge med. Husk, at det klæder dig, at være god ved dig selv og tilbringe fine stunder i ditto selskab. Så lever vi både længere og bedre.