Home Ure Vacheron Constantin går til stålet – og guldet – med Historiques Triple calendrier

Vacheron Constantin går til stålet – og guldet – med Historiques Triple calendrier

by Nicolai Klingenberg

Har du svært ved at holde rede på datoer, ugedage og måneder? Sikke noget. Heldigvis er hjælpen nær og lige om håndleddet, for Vacheron Constantin har netop lanceret to drønfrække nyheder, som tager afsæt i et par modeller fra 1940’erne fra selv samme hus.

Så er vi havnet i herreværelset.

Vi begynder med Historiques Triple calendrier 1942, som er lavet af stål. Diameteren på uret er 40 millimeter, som ligger i den lidt større ende af skalaen for et dress-watch – i hvert fald hvis vi ser på størrelsen historisk set.

Stål

Du får to visere til at aflæse klokken samt “small seconds” sekundangivelse, men også en viser til angivelse af datoen yderst på skiven og slutteligt to ruder til angivelse af ugedag og måned. Disse angivelser kan leveres med samme font, men i to forskellige farver. En minimal detalje, men som gør en ganske anseelig forskel.

Med små sekunder

Du holder uret på håndleddet med enten en brun eller mørkeblå alligator med stålspænde på.

Klip tobakken

Næste levende billede hedder Historiques Triple calendrier 1948, og denne variant fås i to udgaver. Begge er limiterede til 200 eksemplarer pr serie, og begge er lavet af 18 karat guld. Forskellen på førstnævnte model skal dog ikke kun findes i guldet.

Tilsat en avec

Ved seks-markeringen har man nemlig gjort plads til en flot månefase, og sådan var det også i 1948, da reference 4240L så dagens lys og nattens måneskin. L’et står for lunar, som er fransk for måne. Allors! Et baguet.

Med rødlig typorgrafi

Man har desuden valgt at kun at bruge arabertal til datoangivelse, og i stedet valgt en blanding af romertal og trekantede markører som timemarkeringer, hvorimod stålmodellen udelukkende var dekoreret med arabertal.

Elegant.

Igen kan du vælge mellem to farver på skriften og på remmene.

Her med guldkasse og mørkeblå rem

Fælles for alle fire nyheder er, at de har glasbagkasse, så du kan kigge løs på det mekaniske urværk, som du selv skal trække op. Når du har gjort dette, holder uret sig gående i 65 timer, hvorpå du skal trække det op igen.

Guldkasse og månefaseværk

Stålkasse og triple date med small seconds værk

Det var ordene og urene for i dag. Nu kan du passende skænke dig lidt godt og overveje, om sagerne er noget for dig.

Der findes talrige artikler om andre ure på My Pleasure lige her

Jeg fik ikke priserne med i svinget, men har du dem, skal du være velkommen til at poste dem i kommentarfeltet.

Og Facebook lever flot her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk