Home Ure Omega Railmaster genopstår – nu større og endnu mere antimagnetisk

Omega Railmaster genopstår – nu større og endnu mere antimagnetisk

by Nicolai Klingenberg

Omega Railmaster genoptår

Sidste år fyldte en semi-legendarisk Omega model 60 år – faktisk flere – men her skal det handle om den nye Omega Railmaster, der nu er tilbage i sortimentet hos Omega.

omega railmaster

Med sort, børstet skive og med nylonrem.

De ældre varianter af Omega Railmaster har i nyere tid reddet flot med på vintagebølgens prisstisninger, men flere fup-udgaver er dog også dukket op på vintagemarkedet med skiver, der ikke helt lover, hvad de har skrevet på sig. Blot en venlig indskydelse, hvis du måtte være på jagt efter noget gammel og originalt.

Nå. Vi springer fluks tilbage til 1957, hvor den første Omega Railmaster bliver skabt. Modellen var tiltænkt det arbejdende folk ved jernbanerne – eller folk der måtte arbejde nær områder med elektricitet og magnetisme, som uret var udviklet til at kunne modstå. Uret var simpelt, men ganske elegant.

omega railmaster dial

Med stålfarvet, børstet urskive og natorem af læder

I dag hylder Omega så fortiden igen-igen. Det faktum skiller vandene – nogle vil kun have det gamle, mens andre gerne vil have noget nyt, som kommer med garanti og i en opdateret variant; både hvad angår størrelse og funktion. For eksempel tåler det nye Omega Railmaster en højere magnetisme (15.000 gauss) end den oprindelige – men den “funktion” findes også i andre Omega modeller.

Omega calibre 8806

Værket…

 

Anno 2018 kører vi en urkasse med en diameter på 40 millimeter – og uret er af stål. Det er ikke længere limiteret, og der er flere varianter af spil – to forskellige skiver med masser af muligheder for fastgørelse på håndleddet via natoremme, læder eller lænke. Man hylder fortiden med en “vintage” Super-LumiNova på timemarkeringerne og i visernes “hulrum”. Uanset om du vælger sort eller stålfarvet urskive, er der tale om et børstet look.

omega railmaster steel bracelet

Stål med stål på.

Ikke noget poleret halli-halløj på den nye Railmaster

Urkassens bagside er i øvrigt med Omegas Naiad Lock system, som altid sikrer, at tekst og informationer sidder står aldeles lige og korrekt – det et system, som Omega i øvrigt har ansøgt om at få patent på. Systemet sikrer, at bagkassen kun kan lukkes på en måde – og når den lukkes korrekt, så vil tekst og lignende på bagkassen altid stå korrekt.

omega railmaster caseback

Alting på plads…

Via Omegas master chronometer certificerede kaliber 8806 urværk, får du en gang-reserve på 55 timer, og den førnævnte gauss-resistens på 15.000. Værket er mekanisk med automatisk optræk, og det driver ydermere en datofunktion. Hverken mere eller mindre.

Omega Railmaster

Masser af nyproduceret patina

 

Uret tåler 150 meter vand, og prisen ligger på lige under 35.000 kroner.

I øvrigt skal du ikke snydes for sidste års nyhed, for det var her, at en Omega Railmaster blev lanceret i “kun” 3.557 eksemplarer i anledning af 60 års jubilæet for modellen. Den måler 38 millimeter i diameter, og har et ganske anderledes udtryk – samme år kom der i øvrigt også en hyldestmodeller på gaden af Speedmaster og Seamaster, men det er en anden fortælling.

omega railmaster limited

Den limiterede udgave

omega railmaster caseback limited

Her er den særlige lukkemekanisme udeladt. Men du får limiterede cifre…

Flere ure på My-Pleasure.dk her

Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk