I dybden med Angelus U50 Diver Tourbillon
Her skal det hverken handle om et spekulationer udi Rolex eller Patek Philippe, men i stedet skal vi se på en nyhed fra “nichebrandet” Angelus i form af deres nye Angelus U50 Diver Tourbillon. Den model var der dog ikke tænkt på i begyndelsen…

Her har du stifter trioen! Brødrene Albert og Gustav Stolz var et par dygtige urmargere, som tidligere var under uddannelse hos Henri Sandoz, som var chef for Tavannes Watch Company. Brødrene etablere Angelus I 1891, og syv år efter kom den tredje bror, Charles Stolz til, da han var færdiguddannet urmager.
Først begynder vi dog i schweiz anno 1891 – det var her, Angelus blev en realitet. Og realitet blev med årene til milepæle – for eksempel var Angelus det første “hus”, som skabte et armbåndsur med både alarm- og datofunktion. Det skete med modellen Datalarm i 1956. Og 14 år forinden – i 1942 – blev Angelus Chronodato det første armbåndsur, som både havde chronograph- og kalenderfunktion.

Mit eget Angelus Chronodato – modellen blev introduceret i 1943

Angelus Datalarm
Men er der ikke også noget med Panerai…? Jo. Angelus har leveret værker med 8 dages gang-reserve tilbage i 1955. Calibre SF240? Netop. Værkerne sad i øvrigt i en række ure, som blev udviklet til den italienske flådes dykkere.

Angelus & Panerai. Foto fra Angelus’ hjemmeside / Christie’s Images / Bridgeman Images
Det ene årti tog det andet, og pludselig viste kalenderen 1970’erne. Det betød quartzkrise. De batteridrevne labaner fra øst kom ind – og en del af de schweizisk-mekaniske drejede (optræks)nøglen om. Angelus inkluderet.
Der var dog ikke tale om en reel død, for i 2011, fandt man en hjertestarter frem, som blev placeret på Angelus – og vupti: Firmaet var en realitet igen. Her i 2018 har firmaet lovet lidt godt til dem, der måtte have hang til et dykkerur med tourbillon. Med modellen Angelus U50 Diver Tourbillon, kan du dykke ned til 300 meter, hvorefter du kan stirre dig blind på den komplicerede mekanisme.

Her har du forsiden…
Urkassen er af titanium, værket er med manuelt optræk og har en gang-reserve på 55 timer, og hele molevitten spænde på håndled eller dykkerdragt med en gummirem. Diameteren lyder på 45 millimeter, og bagkassen afslører ydermere, at du og 24 andre bliver de eneste ejere i verden af klokkeværket, da produktionen er begrænset til 25 styk.

Angelus U50 Diver Tourbillon – set bagfra
Er du glad for ure, så kan du læse mange flere artikler om sådanne på My-Pleasure.dk her
Du kan læse mere om Angelus på deres hjemmeside her
My-Pleasure.dk og Facebook her