Home Pindemadder Madklubben Østerbro – tre retter og en cocktail i den gamle natklub

Madklubben Østerbro – tre retter og en cocktail i den gamle natklub

by Nicolai Klingenberg

En herlig hverdagsdate på Madklubben Østerbro

Ved du hvad, blandt andet er med til at kendetegne forårets komme for mit vedkommende? Flere restaurationsbesøg. Og i dag skal vi omkring et sådant hos Madklubben Østerbro.

Madklubben Østerbro. Velkommen til!

Jeg har spist på Madsklubben utallige gange. Deles fordi der altid er plads, servicen er fin og omgivelserne lækre. Maden ligeså i øvrigt. Og det er vanskeligt at finde alternativer, hvis man også skuler til prisen. Så langt, så godt.

madklubben park

Sikke en sal!

Park østerbro

I modlys

Vi er havnet i lokalerne, der engang husede nattelivsfænomenet Park, hvor jeg for langt over ti år siden har danset skosålerne tynde og mistet en manchetknap. Det var dengang. I øvrigt måtte jeg more mig over, at mit falske mellemnavn stadig figurerer i bookingsystemet.

booking

Morsomt

Nå. vi kommer op, hvor det hele sker, og netop denne aften er rummet badet i lys. Det lange rum ender ved et flot parti panoramavinduer, og der er allerede fint gang i butikken. Jeg elsker, at spise steder, der summer af liv, og denne mægtig fine aften, viser sig at rumme masser af lebend. Det er onsdag. Og nu skal vi have en cocktail. To faktisk. Min kone er nemlig med.

Begyndelsen: To herlige cocktails

Det var i øvrigt de to miderste, det handlede om

Folk, der måtte kende mig, ved at jeg er ganske begejstret for hotdogs med gode pølser. En sådan er på menuen som forret, og det samme er en omgang stenbiderrogn og en let grillet tun. Vi snupper alle tre. Hotdogen udmærker sig med de ganske sprødstegte løg, kantarelcremen og karsen, som fungerer glimrende som “smagskontrast” til de lidt stærkere løjer på pølsen. Du skal i øvrigt vide, at man server i brioche og ikke et tørt og kedeligt pølsebrød. Point for det.

stenbiderrogn

Stenbider

gourmet hotdog

Den frække hotdog

madklubben østerbro

Tun

Tunen? Delikat og med asiatisk islæt – du ved koriander, sesam og lidt ingefær. Den har fået en let tur på grillen, og et par puffede ris giver knas til den møre fisk. Vi skal også huske stenbiderrognen. Den er der rigeligt af, og man har saltet den tilpas og givet den lidt selskab i form af sprød kartoffelchip, den obligatoriske rødløg samt en mandel-baseret creme fraicheblanding.

vinglas

Glasfest – langt bedre en glaspest.

Vi nyder de første serveringer, der bæres ud, vi får skålet i den sidste hvidvin, og vi kigger os omkring. Vi har det mægtigt. Det handler ikke kun om maden og stedet, men om hele den følelse, man får, når man er ude at spise. Det er et herligt afbræk i dagligdagen, og intet har skuffet på forretter eller vin.

madklubben park

Flot fremmøde

Hovedretterne er valgt. Vi skal have en halv kylling fra rotisserie og en omgang lammeculotte. Jeg ville nok have valgt om, når jeg kigger tilbage. Der var flotte portioner i spil, den herlige agurkesalat til kyllingen var mægtig, men fjerkræet kunne godt have smagt af lidt mere.

madklubben østerbrograde

Kylling fra roterende tilberedningsordning. Agurkesalaten gemmer sig bag salaten, men mit foto fra den anden vinkel blev ikke særlig godt.

. Lammet? Masser  af det – og tilsat lammesky og ratatouille samt sort hvidløg, som ikke viser sig på fotoet. Drys af rosmarin i øvrigt. Der er flot med fedt på lammet og skyen gør det også glimrende, men jeg er ikke den største ratatouille tilhænger, hvorfor jeg burde have smækket mig selv over nallerne og valgt noget andet. For eksempel en omgang pocheret helleflynder, som også er at finde på menuen.

lam

Lammet.

madklubben

Lammet.

Vi skåler i mørk pinot noir fra New Zealand, mens mørket melder sin ankomst over København. Vi har det stadig mægtigt, og jeg kan kun anbefale dig at følge din lyst til at booke et bord og spise ude inden længe.

Efter solen blev ringet hjem

Rødvinen

Vi er dog ikke færdige. Vi skal nemlig have kaffe. Og dessert. Sidstnævnte består af hindbærsnitte med is af pistacie samt en sundae med brændt marengs på toppen, lidt passionsfrugt – og isen er af kokos. Mere? En kop kaffe. Desserterne bliver en flot afrunding på en ditto aften. Jeg ser frem til næste visit hos Madklubben Østerbro, som sikkert byder på nye fristelser på menukortet.

Hindbærsnitte

østerbro madklubben

Sundae bloody sundae.

En kop med kaffe i.

Der er mere mad og restaurantshalløj på My-Pleasure.dk her

Facebook med kniv og gaffel her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.