Vacheron Constantin Fiftysix er landet
Var der ikke noget med, at aftenen i går var i urenes tegn? Det kan du tro. Nærmere bestemt var det Vacheron Constantin, som lancerede deres Fiftysix kollektion. Det betød håndtryk, krone-drejninger, aha-oplevelser, lidt vin og finger-food.

Jeg ville vælge modellen til højre, da jeg finder den mere klædelig. Dog er en gang-reserve indikator mere brugbar for mit vedkommende, men æstetik vinder – i dette tilfælde – over funktion…
Scenen var sat i Illum hos Bucherer, der stod for tiltaget, og her var både yngre og ældre samt mænd og kvinder, der alle havde en fin appetit på nyheder, spise og drikke. Først skal du dog lige hilse på René og Claire, som var værter – og hvis du nogen skulle være i tvivl om, hvordan husets brands skal udtales, så spørg Claire – hun kan sin udtale, der med lethed for mit skolefranske til at blegne.

René Sejersen og Claire Hansted
Nå. Fiftysix kollektionen er en hyldest til en ikonisk Vacheron Constantins model, som blev lanceret i “fiftysix” – altså i 1956. Dengang var der dog – i modsætning til i dag – ikke dato på uret, og anno 2018 har man ydermere tilføjet flere funktioner. Du kan få en tourbillon-variant, som dog ikke var til stede i går, en day-date variant med gang-reserve indikator samt en complete calendar med ugedag, måned, dato og månefase.

Du kan også bare snuppe den i “pink gold” uden dikkedarer

Mingling…
Størrelsen? I 1956 havde inspirationsmodellen til Fiftysix, en diameter på 35 millimeter. Modellen gik under navnet 6073, og i dag lyder diameteren på 40 millimeter uanset hvilken model, du måtte vælge. Materialet i dag? Pink gold eller stål – sidstnævnte bringer prisen på et Vacheron Constantin Fiftysix ned under 90.000 kroner.

Den mindst kostelige variant i Vacheron Constantin Fiftysix kollektionen.

Complete calendar i stål
Vi smutter lige i departementet for let spise og ditto drikke…

Klar-parat-velbekomme

Prosecco

Vitello tonnato
Er der mere at komme efter? Det kan du tro. Bucherer har nemlig netop lanceret en ny serie Blue Editions ure, som denne gang er skabt i samarbejde med Vacheron Constantin. Begge firmaer har alenlang historik for hvert deres gebet – Vacheron Constantin har skabt ure i næsten 300 år (!) og er dermed klodens ældste ur-hus, som stadig er i aktive, mens Bucherer har solgt ure – og smykker – siden 1888 år. Dermed er de nye lanceringer også kun at finde i Bucherers forretninger. Urene stammer alle fra den eksistererende Traditionelle-kollektion, og priserne begynder ved 211.580 kroner for en variant af 18 karat pink guld og topper ved 2.075.760 kroner for en toubillon-variant af 18 karat pink guld med 14 dages gang-reserve. Den blå farve er i øvrigt Bucherers virksomhedsfarve, og tiltaget Blue Editions tæller i dag 21 forskellige ure fra 13 forskellige respekterede ur-brands.

14 dages Tourbillon til 2.075.760 kroner

Indrømmet. Tourbillon-fascinationen er retur…

Smukt, smukt værk
Vi snupper også lige en film…
Og hov – kvinderne er selvsagt ikke overflødige. Langt fra faktisk. Se bare her, hvad de feminine håndled kan ekviperes med.

Kvinderne? De kan få en nydelig variant af pink gold med diamanter….
Prisen for damemodellen ligger i øvrigt på 219.030 kroner.

… og naturligvis også med mekanisk urværk med automatisk optræk…
Den mindst kostelige model kommer uden diamanter, men er stadig af 18 karat pink guld – og er til mænd. Du får small-seconds og datoangivelse samt automatisk optræk.

Voila!
Prisen ligger på 211.580 kroner.

Nydeligt værk og rotor
Vi nærmer os slutningen på et flot kom-sammen. Jeg rendte på flere gode gutter, som jeg fik gentoptaget dialogen med. Det er den slags et godt event kan – du kommer væk fra skærmen, du bliver klogere på noget nyt, og du får friske inputs. For mit vedkommende blev det en hands-on oplevelse med et svært komfortabelt ur: Vacheron Constantin Fiftysix.

Inspektion og dialog på gulvet
Vi ses forhåbentlig igen til et event her eller der. Indtil da er der flere ure på My-Pleassure.dk her
Facebook er her