For få dage siden spiste jeg en frokost ude. Det foregik på Sankt Peder i Hellerup, og her holder jeg af at komme fra tid til anden. Ikke så meget for madens skyld, men for stemningens skyld. Og nostalgiens.
Min pariserbøf. På Sankt Peder
Det der med at snuppe en bid frokost ude af huset, er en lille hverdagluksus med stor effekt. Du bryder de gængse vaner og lader sildene blive i glasset derhjemme. Eller postejen i foliebakken for den sags skyld.
Du falder måske i en kortvarig snak med en fremmed, overhører noget morsomt eller taler med din medspisende om noget andet end vanligt. Kald det blot et let mønsterbrud.
Kupéen. Et samlingspunkt året rundt.
Jeg hældte en kola-kola i glasset, for jeg nyder sjældent alkohol til frokost. Pariserbøffen var i øvrigt enorm, serveret med rigeligt tilbehør, flot stegt og ellers ganske ordinær og reel. Det passede mig glimrende.
Side skud med kig til tilbehør og ældre gutter, der også holdt hof
Uanset om du måtte du have udsigt til en fridag eller have hul i weekend-kalenderen, så forsøg dig med en frokost ude. Det koster sjældent al verden, men det giver et alle tiders afbræk. Selv tak.
Der er mere spiseligt på My-Pleasure.dk her
