Skål i Zacapa Reserva Limitada 2019
Reklame. Sætter du pris på et glas rom fra tid til anden? I så fald antager jeg, at du har hørt om Zacapa. Men vidste du, husets master blender er en kvinde og hedder Lorena Vásquez? Det gør du nu. Og det er faktisk ingen nyhed, for hun har været hos Zacapa i mere end to årtier (24 år for at være helt nøjagtig) og er den ene af tre kvinder i verden, som også er master distiller. Til gengæld er Zacapa Reserva Limitada 2019 en nyhed – og den skal det handle om her.

Der har du den: Zacapa Reserva Limitada 2019
Lad os tage indholdet først – der er tale om en blend af flere forskellige rom, som alle har ligget mellem seks og 24 år år, og som afslutningsvis kommer på fad. Eller i tønder for at være helt korrekt. Den slags giver karakter og smag i rommen, og hvis du allerede nu synes, at Zacapa Reserva Limitada 2019 lyder interessant, så skal du vide, at den kun kan handles året ud, da den er “limitada”.
Skyhøjt niveau
Nuvel. Vidste du i øvrigt, at de føromtalte fade ligger ganske højt hævet? 2.300 meter over havets overflade for at være helt eksakt. De forhold skulle give en mere langsomt, modnet rom, da temperaturerne “up there” er væsentligt lavere. Faktisk bliver huset, hvor rommen opbevares kaldt for det mystiske hus over skyerne, og idéen om at det hele skulle foregå heroppe, kommer fra førnævnte Lorena Vásquez.

Flasken i fuld vigør
Smagsnoter? Jeg har ikke smagt den endnu, men Zacapa lover følgende:
Næse: Du bliver hilst velkommen af kombinationen af vanilje med citrus, frugt og blomster. Herefter fornemmer du aromaer af nødder og karamelliserede frugter, men uden af de overdøver de unikke noter af træ, som rommen også indeholder.
Gane: Her er det første indtryk vanilje og træ sammen med en smag af citrus og blomster. Finishen er lang og markant i munden.
Det nemmeste i verden er at nyde den – du kan sippe Zacapa Reserva Limitada 2019 helt ren eller blot med én, stor isterning i glasset. Prisen er i øvrigt 750 kroner for 70 centiliter, og du kan handle den i velassorterede vin- og spiritushuse rundt om i Kongeriget samt på Internet.

Los emballage
Der er mere spise- og drikkeligt på My-Pleasure.dk her
Og Facebook er her