Home Ure Timex M79 Automatic – omsider blev en relancering automatisk

Timex M79 Automatic – omsider blev en relancering automatisk

by Nicolai Klingenberg

For et års tiden lancerede Timex et ganske nydeligt armbåndsur med flot Pepsi-farvet lynette, angivelse af ugedag og dato samt stållænke. Idéen? At relancere en Timex laban fra slutningen af 70’erne. Uret røg ned fra de virtuelle hylder, men er på lager igen. Nu skriver vi så 2020 – og det betyder endnu en lancering. Denne gang er det dog anderledes…

Timex M79 Automatic
Mine damer og herrer: Timex M79 Automatic

Jeg var faktisk ved at trykke “bestil”, da jeg så den første relancering, der hedder Q Timex 1979 Reissue. Det er i øvrigt den, du kan se herunder. Jeg synes, der er tale om et stykke vellykket tidsmaskineri, som hørmer af sin reelle fortid, og som koster 179 dollars. Men – jeg vidste, at jeg ikke ville gå nok med uret, grundet dets batteridrevne værk. Bevares – et sådan er uhyre præcist, men også nemt at “servicere”, hvis det blot er batteriet, der skal skiftes, men jeg fascineres i langt højere grad af mekaniske værker. Ser man det med troværdighedsbrillen på, så vil jeg mene, at en relancering af et ultimo 70’er ur ville være mest troværdigt med et quartzværk, men nok om det for nu.

Q Timex 1979 Reissue
Q Timex 1979 Reissue kan også noget. Men der manglede ligesom noget, synes jeg.

Det er nemlig sådan, at Timex har ageret tankelæsere, og dermed kan jeg og alle de andre, der måtte have ønsket en funky relancering med et mekanisk urværk med automatisk optræk se frem til Timex M79 Automatic. Uret er netop blevet afsløret og fremvist hos Timex, hvorfra nyheden så daler ned over det virtuelle nyhedslandskab – herunder My-Pleasure.dk.

Nå. Du skal vide, at værket som sådan ikke er decideret smukt, men du kan stadig kigge på det gennem urets glasbagakasse, og så skal ret være ret – det er mere interessant at se på end et traditionelt batteridrevet urværk. Timex er i øvrigt et amerikansk foretagende, men værket er fra Mioyta og lavet i Japan.

Timex M79 Automatic
Japansk Miyota værk. Kig bare, når det passer dig

I og med man har nu forsøger sig med et mekanisk urværk, har man erfaret, at dette fylder mere end det batteridrevne, og dermed er urets diameter vokset en smule i forhold til sidste lancering, og måler derfor nu 40 millimeter. Mere nyt? All right – den drejelig lynette kan kun dreje den ene vej nu i forhold til den første Q Timex 1979 Reissue.

Timex M79 Automatic
Timex M79 Automatic i fuld figur

Mestrer du crawl-, synkron- eller rygsvømning? Helt okey-dokey. Så længe du holder dig i de øvre vandlag og ned til 50 meter vand, er uret good-to-go (and swim). Det håber jeg også, du er.

Timex M79 Automatic
Bryder du dig om det? Jeg synes, det er vellykket

Timex har været snedige, for Timex M79 Automatic er endnu ikke lagt til salg, men du afgive din e-postadresse hos dem, hvorpå de vil kontakte dig, så snart uret er til salg. Først produktion ryger angiveligt hurtigt, men jeg tror ikke, det bliver umuligt at få fingre i. Du kan tilkendegive din interesse her

OPDATERET: Prisen skulle ende på 279 Euro, mens lanceringen er sat til den 12. februar

Jeg lavede faktisk en podcast om Timex – den kan du høre her

Facebook har du her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk