Home Ure Longines 1832 – det ser sort ud, men det er meningen

Longines 1832 – det ser sort ud, men det er meningen

by Nicolai Klingenberg

I 1832 blev urfirmaet Longines etableret, og det vælger man her i 2020 at hylde med et par nye modeller til Longines 1832 kollektionen. Et jubilæum på 188 år skal tilsyneladende ikke gå uhørt hen. Noget af det nye? Sorte urskiver…

Longines 1832
Longines – en urfabrik fra 1832

Lad os tage damerne først – der er nemlig også lavet en model til dem. Med en diameter på 30 millimeter, mekanisk urværk med atuomatiseret optræk og diamanter på urskiven. Fint. Og dernæst til mændene.

Den viste model er den eneste af herre-nyhderne, som jeg kunne opstøve billeder af. Og lad os bare begynde med funktionerne. Du får traditionel tidsangivelse med timer, minutter og sekunder, men også en kombineret månefase og dato ved 6-markeringen.

Longines 1832
Longines 1832 anno 2020 – modellen med månefase og dato.

Det er ikke kun damerne, der får det førnævnte værk, hvorfor du kan vende uret om og kigge på gennem et stykke glas og lure på et mekanisk urværk med automatisk optræk, som er lavet til – og ikke af – Longines. Det er et ETA-værk, som er blevet Longines-tilpasset og dermed har navnet L899. Hos ETA hed det A31.L91. Måtte du lægge uret fra dig, når det er fuld optrukket, kan lade det passe sig selv i 64 timer, hvorefter det går ud.

Longines 1832 ETA
Urværket fra ETA – let omskolet til Longines. Bare kig løs.

Diameteren er på 40 millimeter, og du kan plaske i de fleste svømmehaller, da uret tåler 30 meter vand, men det ville jeg undlade. Uret har nemlig læderrem på – sort og lavet af alligator. Altså læderet kommer fra en alligator – det er ikke en alligator, der har lavet remmen.

Prisen? 14.850 kroner. Det er ikke voldsomt. Uret er dog ikke umiddelbart landet hos forhandlerne endnu, men det skulle ske ganske straks. Altså her til sommer. Kan du ikke vente? Så må du vælge en af de tidligere modeller, som har en beige urskive. Det ur koster det samme.

Longines Moonphase date
Den nu-og-her tilgængelige

Skal du have flere ure, findes de på My-Pleasure.dk her

Facebook her <–

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk