Indrømmet. Der er uhyre mange ur-brands, der gør sig i relanceringer. Longines er ingen undtagelse, men når det er sagt, så synes jeg fint, at du kan tage et kig på to nye modeller fra huset, som begge hører til under betegnelsen Longines Heritage Classic Tuxedo…

Er du en jazzklub kind of guy? Så klapper du selvsagt på de helt rette tidspunkter, men du vil ydermere finde det interessant, at Longines har valgt at pakke de to nye Longines Heritage Classic Tuxedo sager ind under 1940’eres elegante jazzklubber og fester. Det er storytelling, som du kan tolke, som du vil.

De to nye ure er skabt med kig i Longines’ arkiver – chronographen med tachymeter-funktion blev lanceret i 1943, mens den mere rene variant med to visere og small seconds oprindeligt blev lanceret i 1945. 2. Verdenskrig kom gudskelov til ende i 1945, og derfor er jeg så absolut meste tilhænger af det årstal, men før du vælger en favorit, kan du lige se de to originale ure fra “dengang”.
Anno 1943 Anno 1945
Lidt facts? Så gerne. For 20.850 kroner får du et Longines Heritage Classic Chronograph Tuxedo med en diamater på 40 millimeter, men kan du undvære 1,5 millimeter og chronographfunktion, kan du slippe med 13.900 kroner for Longines Heritage Classic Tuxedo, som har en diameter på 38,5 millimeter.
Vi snupper lige en super-dandy-jazz-agtig animationsfilm
Longines har ytret, at navnet tuxedo stammer fra samlere, som har skabt relationen til den nydelige beklædning, da de mente, at den sort-hvide kontrast på urskiven var nem at koble sammen med netop tuxedo’en. Panda var jo allerede taget, og yin-yang havde sin seneste storhedstid i 90’erne. For min skyld kan du kalde urene for “salt & peber”.
Den nye 38,5 millimeter sag Og den nye 40 millimeter sag
Nå. Longines nævner ligeledes, at de har respekt for de originale modeller, hvorfor man ikke vil skilte skriftligt på urskiven med, at urværket har automatisk optræk. Men det er altså sandheden. Det er jo ikke at lyve – det er blot at undlade at skilte med fakta.

Uanset om du skal på jazzklub eller ej, så er jeg sikker på, at uret vil klæde dig i både smoking eller jeans & T-shirt. Men ikke trekvartlange piratbukser. Men det er ikke urets skyld – det er buksens.

Urene skulle være at finde hos forhandlerne fra næste måned.
Vil du se flere ure, så findes disse på My-Pleasure.dk her
My-Pleasure.dk på Facebook? Ja. Her.