Home Ure Omega Seamaster Diver 300M Platinum – hvis James Bond vandt i Lotto

Omega Seamaster Diver 300M Platinum – hvis James Bond vandt i Lotto

by Nicolai Klingenberg

Vidste du, at Omega har haft en James Bond relation siden 1995? Det er 25 år i år. Blivet det fejret hos Omega? Det kan du tro. Hvordan? Med et ur. Af platin du. Tag vel imod Omega Seamaster Diver 300M Platinum…

Omega Seamaster Diver 300M Platinum
Så for den – her får du (et kig på) det Omega Seamaster Diver 300M Platinum

Du kan godt pakke spaghettiarmene væk og ryge på en omgang crossfit (du ved det der med at slå på et traktordæk med hammer), for urkassen har en diameter på 42 millimeter. På siden af uret findes desuden en lille plade, hvor uret nummer er graveret. Ah – limiteret? Nej – nummereret. Det vil sige, at man som sådan ikke ved, hvor mange ure, der er i spil, men jeg er sikker på, at nummer 007 er taget.

Omega Seamaster Diver 300M Platinum
Under radaren…

Nå – Bond referencerne er både skjulte og synlige. Der er eksempelvis et lettere skjule “50” ved 10-markeringen, som er en reference til 50-års jubilæet for filmen On Her Mejesty’s Secret Service, som havde jubilæum i… Nå ja, 1969. Der er også et 007 logo ved 7-markeringen samt (dele af) Bonds familievåbenskjold. Selv samme “skjold” findes på bagsiden af uret, men det får du ikke at se her.

Omega Seamaster Diver 300M Platinum
Der, der og der….

Bagkassen er lavet safirglas, som giver frit udsyn til en calibre 8807, som er certificeret efter Master Chronometer standarderne. Jeps – det betyder, at uret er vældig præcist og i øvrigt også tåler en heftig mængde magnetisme.

Omega Seamaster Diver 300M Platinum
Jeg kan godt lide, at platin er en smule underspillet – det kan jo forveksles med et langt billigere materiale.

Som prikken over i’et, er Omega gået fuld Rebekka på leveringen af uret, da den kommer i en særlig kuffert, der er snøret sammen med NATO-inspirerede remme. Ah ha. Du får også en stort gummirem med i købet.

Omega Seamaster Diver 300M Platinum
Sidste foto. Husk det. Du er jo agent.

Prisen? Den er lige så tung som platin. Det er vidt begreb, men rent konkret betyder det, at Omega Seamaster Diver 300M Platinum koster 377.800 kroner. Vi ses måske i afdelingen for nummererede ure af ædelt metal. Spørg efter reference 210.93.42.20.01.001.

Hørte du podcasten om Claus’ Omega ur, der oven i købet er til salg? Lyt med her


My-Pleasure.dk er på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk