Limiteret. Ordet smager lidt specielt og kan til tider være forbundet med hovedrysten – eller den der herlige, drømmerelaterede “must have” fornemmelse. Dagens omdrejningspunkt er limiteret og vil sikkert dele vandene i to…
Det løber sjældent stille for sig, når nogen fylder rundt – og da slet ikke når man fylder 150 år og er et urhus. TAG Heuer fyldte 150 år i 2010, og det blev blandt andet fejret med et forholdsvis limiteret sæt, som du ser i dagens skrivelse. Det første, der slog mig, var, at det her er gennemført. Man laver ikke bare et ur og smækker det i en fancy kasse. Man får det franske designhus Pinel & Pinel til at designe kufferten, som indeholder uret – og udstyrer den i øvrigt med en watch winder, så uret ikke går i stå, hvis du måtte vælge at flashe nøgne håndled eller bære et andet ur.
Uret? Et TAG Heuer Grand Carrera Calibre 17 RS2 Chronograph i sortbehandlet titanium med lækker rem med orange syninger og ditto bagside. I øvrigt med foldespænde. Men læg venligst mærke til den funky chronograph, og det særlige layout på de to subdials. Jeg har haft det “mellem” med de sorte ure, men her skal det ret beset nævnes, at uret er fra 2010 – før jeg havde set rigeligt af de sorte klokker. Og så pynter den orange farve i øvrigt.
Så er der telefonen. Den går under navnet Meridiist, og jeg fik bekræftet af en nær kilde, at TAGs telefoner faktisk har solgt bedre end ventet. Hvad ventet er eller var, ved jeg ikke, men jeg tror ikke, at hverken Apple, HTC eller Samsung på nogen måde skal føle sig truet. Man udviklede en telefon hos TAG Heuer for at vise, at “det kan vi også”. Og så er det altså en luksuriøs telefon i fornemme materialer. Der er ikke tale om en smartphone, men du får selvsagt GMT og mobilkamera plus andre basis features. Meridiist er i øvrigt lavet i flere varianter, men denne her har matching numbers til uret. Så altså – ganske gennemført. Og så indeholder kassen i øvrigt også en fast lader til ringeapparatet.
Og når nu vi er ved mobiltelefonerne, så kunne man måske forestille sig, at den var en død fisk hos TAG Heuer. Men det er den ikke. Jeg har erfaret, at de bliver ved med at producere telefoner, og indenfor overskuelig fremtid kan markedet se frem til en mere smartphonerelateret udgave…
Jeg må tilstå, at uret tiltaler mig i højere grad end telefonen, men sættet som helhed trækker altså lidt op. Det er gennemført lavet. Og er man en af dem, der har en begrænset begejstring for de storsælgende smartphones, så er løsning da her.
Sætter er lavet i 150 eksemplarer, og jeg har ikke set et samlet sæt før. Den kommende ejer vil selvsagt have et passioneret samlergen, hvor TAG Heuer med garanti står højt på listen. Bokssættet er på auktion hos Lauritz.com, og det udløber i morgen, hvis du skulle have trang til at kaste dig ud i en budrunde.
Jeg spekulerer på, om sådan et sæt vil kunne betegnes som – og fungere – som vintage om en håndfuld årtier ude i fremtiden. Uret er en ting, men hvem ved, om særlige telefoner fra “nu og her” vil opnå kultstatus i fremtiden, når der vel at mærke er tale om noget andet end den gængse vare…
4 comments
♥ ♥ Sharing the greatest joy of all and hope to be the lucky one who wins ♥ ♥
♥ ♥ Sharing the greatest joy of all and hope to be the lucky one who wins ♥ ♥
Hvis du læser teksten, vil du erfare, at det ikke er en konkurrence….
Jeg tror prisen på telefonen kan have noget, at gøre med Apple, HTC etc. ikke er nervøse.
Med det sagt, så har den stået på ønskesedlen længe.