Home Depeche Erika Svensson – om at fotografere orgasmer og briller

Erika Svensson – om at fotografere orgasmer og briller

by Nicolai Klingenberg

Der sker noget på Depechen-fronten, og jeg er aldeles glad for, at den kategori lever så fint. Det er nemlig sådan, at jeg er virkelig glad for at se på billeder, som professionelle fotografer har taget. Og for min skyld må der gerne være noget socialrealisme og stof til eftertanke i spil. Dette mestrer Erika Svensson, som er “på” i dag.
Erika – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jag fotograferer nøgenportrætter og så har jeg en sjov opgave med en brilledesigner fra Sverige, hvor vi i fællesskab skal til Tyskland for at tage billeder. 

Fra en serie,  hvor Erika har portrætteret SIMON HOFER FOR THE WEEKENDER

Fra en serie, hvor Erika har portrætteret SIMON HOFER FOR THE WEEKENDER

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Poestisk – og med en lille følelse af døden.

Erik har skudt MICHIEL TANGE VAN LEEUWEN FOR THE FORUMIST

Erik har skudt MICHIEL TANGE VAN LEEUWEN FOR THE FORUMIST

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Det føltes både spændende og rigtigt, da jeg som 16-årig fik mit første job på en lokalavis i Uppsala som 16-årig. Det var også her, jeg voksede op, og det var blandt andet spændende, fordi jeg mødte så mange forskellige typer mennesker i forskellige sammenhæng, som jeg med stor sandsynlighed aldrig havde mødt, hvis jeg ikke tog billeder.

Fra serien VISITING LUIS BERRIOS NEGRON

Fra serien VISITING LUIS BERRIOS NEGRON

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Der er jo flere af dem – for eksempel har det sidste år budt på utrolig mange oplevelser med kameraet. Og flere af dem har overgået alt, som jeg tidligere har oplevet… For et stykke tid siden skulle jeg fotografere en kvindes første squirter orgasme. Det var faktisk hendes første orgasme nogensinden. Spektakulært…

Fra serien VISITING LUIS BERRIOS NEGRON

Fra serien VISITING LUIS BERRIOS NEGRON

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Det ved jag faktisk ikke altid…

Fra serien AW: RE: AW: RE: HORSE

Fra serien AW: RE: AW: RE: HORSE

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når hun viser sig, som hun er – og ikke skammer eller gemmer sig.

Fra serien VISITING PREBEN ROAR IN BERLIN

Fra serien VISITING PREBEN ROAR IN BERLIN

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– De fleste møder har en speciel karakter, og de fleste møder er spændende, fordi man har et godt stykke tid sammen med en anden person – og det kan blive vældig intimt. Jeg ved faktisk ikke, hvad den største fordel er, hvis jeg skal være helt ærlig…

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Man skal nok have øje for form, men også have en følelse for og et talent til at fange det uventede øjeblik. Det handler ofte om at lade øjeblikket udvikle sig – og indfange det.

Fra serien 190206

Fra serien 190206

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Det er det, når det kan levere en følelse til den, der ser det – og så må det selvfølgelig også gerne være fint komponeret i form, farve og lys.

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Madonna ville jeg rigtig gerne prøve at fotografere, for hun er tilpas kendt og mærkelig. Og hård på en eller anden vis. Jeg kunne også tænke mig at fotografere min egen mor nøgen, for hun bliver så genert, og det gør jeg også.

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Man kan for eksempel forsøge sig med et redigeringsprogram. Eller at tage sort-hvide fotos. Prøv også at være opmærksom på lyset – og eksperimenter gerne med at fotografere folk, uden at de skal grine eller gøre noget særligt, når du fotograferer dem.

Fra serien AW: RE: AW: RE: HORSE

Fra serien AW: RE: AW: RE: HORSE

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– På min hjemmeside, som snart vil være fuldt opdateret. Den hedder www.erikasvensson.com

Tre hurtige til Erika:

Hvad har din sommer budt på?
– Møder med fine folk, udfordringer, en festival og nogle rejser. Det har været en fin sommer i år.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Det her foto fik jeg, da jeg gik hjem fra nøgenstranden i Charlottenlund. Han sad bare der og var smuk. Sådan lidt som Den Lille Havfrue.

Fra telefonen

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidste spist et mindeværdigt måltid?
– I fredags, hvor vi var et par stykker, som grillede i haven. Det var en skøn aften.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk