I dag gik turen ud i frokostpausen – med i selskabet var min mor, min søn og min kæreste. Omend vejret ikke lige har været som de sidste par dage, besluttede vi os for at spise udendørs. Og i nær afstand fra hjemmet. Mine to gode venner, som har med en famøse restaurantionskæde at gøre – havde nemlig delt talrige opslag på sociale medier, som omhandlede en aktuel udeservering pr. 1. juni…
Havde du antaget, at vi skal et smut til Regnbuepladsen, hvor Madklubben har åbnet dørene under navnet Steak Royal, er du korrekt på den. Men vi skal altså ikke have noget, du har set før. Og hvorfor har jeg nu været der igen? Fordi det er nemt, lige om hjørnet, og det er kvikt at blive bespist. Og ved du hvad? Vi havde hele udepladsen for os selv. Jeg giver vejret skylden for dette – og at folk ikke har de store ude-spisningstraditioner i Danmark. Endnu. Og så skal stedet samtidig lige finde sit frokostpublikum. Jeg forsøger ingenlunde at bortforklare de tomme borde – men det satte da lidt tanker i gang.
Og hvad skulle vi så have? Vi skulle have Fish ‘n chips. Hvorfor? Fordi jeg gennem tiden har spist mig igennem en stor del af frokostrepertoiret (der er gengangere eller “udlån” fra andre af stedets matrikler), men også fordi min mor aldrig havde smagt “fish and chips”.
Anretningerne kommer til bordet. Og lad mig begynde med det gode: Fisken. Flot portion, lækkert, tyndt og sprødt “omslag” af tempuradej, som gemte på et lækkert stykke torsk. Fisken var mør, velsmagende og frisk – og der var faktisk ikke meget “friture junk” over den del af anretningen. Bravo.
Fritterne? Ligeud ad landevejen: Sprøde, fine og gyldne, som lige fik et par ekstra vred med saltkværnen. Tatarsaucen er medfølgende standarddyppelse, og jeg savnede noget bid i den. Eller noget mere karakter – den var for mild. Jeg anede dog fine kapersstykker, men den var for venlig. Den kunne fint klare at træde lidt mere i karakter. En sidste ting, der havde gjort det fine måltid endnu bedre ville være lidt grønt af en art – som en lille topping og smagsbryder. Derudover lovede menubeskrivelsen lime, men den fandt jeg ikke.
Har du mod på en bid fisk og fritter, så vil ikke være bange for at sende dig til Regnbuepladsen – og slet ikke hvis departementet for tilbedredning vil kigge på mine forslag. De skulle være nemme at følge.
My Pleasure svøber dig i tempura her