seconde/seconde/
Har du hørt om seconde/seconde/? Det havde jeg ikke, før der tikkede en interessant pressemeddelese ind i min indbakke. Historien kort? Romaric André har beskæftiget sig med finere urmageri i mange år, men nu har han valgt at kaste sin kærlighed på hans første forelskelser fra uverdenen. Og det med en særdeles finurlig, men tydelig twist…
En del af dagens essens
Idéen er, at ingen af de ure, som Romaric André beskæftiger sig med, vil være nyere end noget fra 1980’erne – og diameteren på urene vil ikke overstige 37 millimeter. Så langt, så godt.
Jeg sagde det jo…
Dernæst er der faktisk kun en detalje tilbage – og det er viserne. Eller viseren. Hos seconde/seconde/ ændrer man nemlig urets totale udtryk ved at udskifte en af urets visere – det kan være timeviseren, sekundviseren eller sekundviseren til chronographfunktionen, men du forstår nok.
Visere.
Eller forstår du? Det er jo egentlig sært at modificere et ur, som fungerer rent praktisk og æstetisk. Det er faktisk æstetikken, der rodes gevaldigt med, og resultatet er absolut iøjefaldende. Selve tiltaget finder jeg aldeles vovet og fascinerende.
Småt, men stort nok til at gøre et synligt indtryk.
Det er ikke bare en tilfældig viser, som Romaric André monteret på uret, men derimod Frankrigs eneste tilbageværende ur-viserproducent, som bliver sat på kunstnerisk arbejde efter seconde/seconde/ og Romarics dirigentstok.
En chef
Resultatet? En anakronistisk ur, som – på grund af én viser – slet ikke hænger sammen, når du ser det. Der bliver tale om perfekte vintage-ure med patina, som får en sprit ny og patina-fri viser monteret – og denne viser passer ingenlunde til uret – både hvad angår farve og form.
En maritim hue på en Seamaster
En haj på en Seamaster – det giver også mening
Men hvorfor gør de det? Hvad er mening? Og hvad er seconde/seconde/, hvis de selv skal sige det? Svaret lyder:
A workshop fighting the obvious and eager to satisfy a clientèle seeking high-human-value-added products.
Hele kommunikationen er pakket ind i underspillet arrogance, som driver en anelse gæk med den konservative urbranche. Se bare herunder.
Det er ganske morsomt…
Det er dygtige håndværkere, der laver de mikroskopiske visere – men er det kunst? Det vil biksen ikke selv tage stilling til, men de postulerer, at de vil levere de mest cool ure i verden, og at det skal ske på en uortodoks vis. Jeg kan give dem ret i en del – men ikke det hele. Tiltaget er vældig frisk, og jeg synes, at disharmonien gør det godt på nogle af de ure, de viser frem, men det er ikke verdens mest cool ure. Men cool? Jeps.
Timeviseren er her udskiftet
Konceptet? Jo ser du, der bliver skabt mellem tre og 12 ure pr. batch – og hvert ur har selvfølgelig sit eget serienummer, så selvom de pågældende ure vil have den samme viser (altså maks 12 ure world wide), så er det en ganske limiteret produktion.
Den helt store klinge…
Dernæst er der nogle ure, du kan komme på venteliste til – det vil sige, de ikke er “frigivet endnu”, men du kan kontakte seconde/seconde/ og melde din interesse. Slutteligt er der batches, som kun bliver lavet efter “special order”, og de ure, skal man også henvende sig omkring – det er i øvrigt Patek Philippe, der befinder sig her.
Det er vældig dristigt med den viser…
Priserne? Jeg ved det ikke. Men hvis du er nysgerrig, kan du jo kigge forbi deres hjemmeside og kontakte dem her
Det er der, de holder til
Der er meget mere ur-stof på My-Pleasure.dk her
Tilbage til arbejdet.
