Home Tech Beovision Harmony – et indretningsvenligt TV med sommerfuglevinger til dit hjem

Beovision Harmony – et indretningsvenligt TV med sommerfuglevinger til dit hjem

by Nicolai Klingenberg

Beovision Harmony – vingebask i dagligstuen

Hvis du påtænker at erhverve dig et nyt TV-apparat, og du samtidig har i sinde at bruge en klækkelig sum på netop et husalter, så vil jeg bede dig vente lidt. Til oktober lander der nemlig et ny sag fra Bang & Olufsen. Denne sag hedder Beovision Harmony og vurderes til at komme til at koste 18.500 euro, som svarer til lidt over 138.000 kroner.

Beovision Harmony

Dagens nyhed: Beovision Harmony

Bang & Olufsen har aldrig været u-stolte af deres gerneninger, og denne gang lover pressemeddelelsen da også, at det nye fjernsynsapparat, er

…en TV-oplevelse, som beriger indretningen og fylder ethvert rum med storslået lyd (…) Tændes Beovision Harmony, folder de to fronter sig ud som vingerne på en sommerfugl, og skærmen hæver sig op i en perfekt synshøjde. Når TV’et slukkes, udspiller den samme fint koreograferede sekvens sig, denne gang i omvendt rækkefølge.

All right – jeg medgiver, at det er godt lavet. Det kan godt være, at bevægelige “vinger” på et TV ikke giver den store mening, men seancen er jo teknisk og udviklet, fordi man kan. Og vel også lidt for syns skyld. Vi kan måske gå så langt at sige, at finessen minder om et par elegante mågevinger på et ditto køretøj.

Beovision Harmony

“Bask-bask”

Nå. Skærmen er på 77 tommer og kommer “udefra”, da det er LG, som har skabt OLED-skærmen, der skulle kunne levere alt det, du måtte drømme om og forvente at TV anno 2019. Forhåbentlig også fremadrettet, da udskrivningen – i forhold til min økonomi i hvert fald – er af anseelig karakter.

Man har i årtier – og faktisk siden 1959 – arbejdet med at skabe apparater med indretningsvenlige designs hos B&O, og listen med de inderetningsvenlige USP’er talte blandt andet kabinetintegration af flere apparater, der gjorde det muligt at gemme disse enheder væk, når de ikke var i brug.

Beovision Harmony

Genkendeligt design

Det nye Beovision Harmony er blevet introduceret på design- og møbelmessen Salone del Mobile. Der findes selvsagt også et hav af tech-messer, men det er ikke her, B&O er at finde med det nye TV-apparat.

Udover et dansk design med en udefrakommende skærm, så har Beovision Harmony også et indbygget højtalersystem, som er integreret med musiktjenesterne Tube-In og Deezer – vistnok flere, hvilket ville glæde mig som ejer, da jeg ikke anvender de to andre. Nuvel.

Beovision Harmony

På væggen

Heldigvis kan du også afspille og streame direkte fra din smarte telefon, og det kan ske via Bluetooth, Apple Airplay 2 og Chromecast, mens de streaming-glade med hang til visuel underholdning kan glæde sig over at kunne streame via den indbyggede webOS 4.5 platform, som giver adgang til blandt andet Netflix, Amazon og YouTube.

Har du allerede lidt B&O derhjemme? Alle tiders – du kan selvsagt integrere det nye TV med op til otte Beolab højtalere, og det hele kontrolleres og styres via en Beoremote One fjernbetjening.

Beovision Harmony

Med højtalere…

De to førnævnte “vinger” er i øvrigt udført at egetræ og alu, men er du træ-allergisk, kan du vælge en gråt-stof-møder-aluminium løsning i stedet. Du skal i øvrigt vide, at apparatet både kan stå på gulvet eller monteret på væggen.

Beovision Harmony

Ej i brug

Der er meget mere tech på My-Pleasure.dk her

Og Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk