Home Rejser En nat på Nimb Hotel

En nat på Nimb Hotel

by Nicolai Klingenberg

Jeg var så heldig at skulle overnatte på Nimb Hotel efter den heftigt omtalte Champagnesmagning, som foregik to etager under værelse nummer IV, hvor natten skulle tilbringes.

Velkomstplatte i gulvet med romertal 4.

Nimb Hotel er et mikrohotel med store værelser – og der er kun 13 af slagsen. Til gengæld er der tale om luksus fra dørkarm til vinduesparti, og der er ikke sparet på pladsen. Eller indretningen. Vi tjekkende ind på et stemningsfuldt værelse, og jeg fik formået at etablere mig med computer og iPod i den dertilhørende Geneva dock på ”no time”. Med andre ord følte jeg mig hjemme, om end Nimb Hotels omgivelser er noget mere fornemme.

Sådan cirka fire minutter efter ankomst - TV'et er tændt, blazeren afmonteret og orkideerne i fuld flor.

Telefonen er gået i docken.

Nummer IV er på 40 m2, har udsigt til Tivolis smukke have, B&O TV-apparat, Geismar sengetøj, Tromborg lækkerier på badeværelset og særligt udvalgt kunst på væggene – det samme gør sig i øvrigt gældende på de andre værelser, men dem har jeg ikke oplevet.

Gå glad i bad - eller vask hænder i det mindste.

Nimb Hotel er medlem af Small Luxury Hotels of the World, og her er de vigtigste ord velsagtens Luxury og Small. Det er intimt, hyggeligt og svært luksuriøst – saniteten på badeværelset kunne være taget ud af en boligreportage fra Luxury Aficianodos, og servicen er i den grad til stede.

Et mindre arsenal af velvære.

Vi skulle tjekke ud, inden morgenmadsbuffeten blev serveret, men blev tilbudt et let traktement alligevel, som vi dog pænt takkede nej til – ingen grund til ulejlighed, når tiden er knap.

Jeg var der.

Kvaliteten er i højsædet på hotellet – ikke blot i form af indretningen, men også i små som store detaljer: En gedigen, tung dør, kvast på håndtaget, friske orkideer etcetera.

Et værelse med udsigt - Tivolis smukke have og et rådhustårn.

Beliggenheden? Central, hvis du skal i Tivoli, med toget eller noget i omegnen af Rådhuspladsen. Kongens Nytorv når du nemt til fods. Jeg mener, det tog et kvarter i lettere zig-zag gang.

Kig fra himmelseng til en "fresh" omgang Boogie TV.

Tak for overnatningen!

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk