Facebook Pinterest YouTube

En middag på Café Quote

En stående middagsinvitation blev indfriet. Stedet hedder Café Quote, beliggenheden Kongens Nytorv, og så er det faktisk ikke så dyrt, som jeg havde troet…

Altså hvor hyggeligt!

Først og fremmest må jeg slå fast, at der er forskel på Quote om dagen og om aftenen. Som dag og nat faktisk. Om dagen har jeg slubret kaffe i solen, holdt møder under baldakinen og luret på forbipasserende. Og så blev det aften.

Overetagen. Et stort selskab.

Det første, der slår mig er hygge. Og fint fyldt op på en torsdag. Dæmpet belysning, hvide duge, et glas velkomst bobler og en rar tjener. Da jeg var inviteret med vedhæng, lod vi huset bestemme, hvad der skulle spises – men understregede at det gerne måtte være noget, som huset var stolte af. Dertil lækkert brød med aioli – befriende alternativ til smør.

Quote stemning. Der var langt flere - men jeg skyder ikke bare sådan lige løs.

Allrigt. Vi lagde ud med to gange forret. Kammuslinger som er en af mine absolut foretrukne forretter havnede ved min plads. Til muslingerne var der pastinak puré, rjstede hasselnødder og lidt kørvel. Jeg så gerne, at de havde være stegt en anelse mere med dertil følgende tykkere stegeskorpe, men smagen fejlede ikke noget som helst. Og så var der rigeligt af dem – jeg købte for nylig seks store kammuslinger for lige knapt 100 kroner. Der var nærmest samme mængde her, og på Quote får du altså to retter for 245 kroner. Eller tre for 295 kroner.

Der var de. Og der var nok af dem.

En cremet jordskokkesuppe med trøffelolie, chips af pastinak samt sprød ventréche – sidstnævnte er en luksusvariant af brystflæsk og kan firkantet set sammenlignes lidt med bacon – havnede på modsatte side af bordet. Jordskokkesuppen overraskede mig virkelig. Velsmagende og cremet– og det vidner om, at man af og til lige skal skæve til andet end ens favoritter. Og vel i den grad, når det er årstidens sager (læs: jordskokker), der præger retten.

Jordskokkesuppe - med sprødt.

Videre i teksten og til hovedretten, som for mit vedkommende bestod af en efterårsrelateret sag. Det synes jeg i hvert fald, jeg vil kalde den – en herlig, rustik støbejernsgryde med dobbelt op på grisen i form af grillet medaljon af svinekam samt braiseret svinekæbe. Dertil en sød tyttebær, der brød så fint med kødet. Også lidt blommer og abrikoser havde fundet vej, men dem anede jeg ikke i samme grad. På siden? Grov kartoffelpure og en stilk rosmarin. Den lille støbejernsgryde fik nærmest skrabet legeringen af sig.

Gris. Og gris.

På modsatte side var det en grillet dorade. Med stort tilbehør: Marinerede og grillede courgetter, auberginer og cherrytomater. Og guacamole med lidt chili i. Sidstnævnte bedste tilbehør, men mit valg står jeg ved. Grissegryden var den bedste.

Dorade - nu med most avocado.

I glassene til hovedretterne blev der skænket to gange rødvin – en let 2002 Bourgogne til fisken (godt valg af tjeneren) samt en kraftigere californisk Zinfandel sag fra Francis Ford Coppola anno 2008. Fint afstemt til maden – skulle jeg drikke en af dem solo som hygge, ryger jeg i retning af Californien…

Rødvin.

Inden desserten blev det tid til et stykke tobak. Ud under baldakinen, lytte til musik fra højtalerne, sige hej til Klaus Pagh og en gymnasiekammerat, der var ude for at takke af til et nu overstået job.

Tilsæt musik. Og Klaus Pagh. Et pink D'Angleterre i baggrunden grundet fokus på brystkræft faktisk.

Ind til desserten. Og kaffen. Min medspisendes favorit kommer til bordet – i lys lue. Jeg undrer mig lidt over ventetiden – lidt under et kvarter, men det hænger sammen med mit valg. En Crumble cake med æble og sovbær med sidevogn a la hjemmelavet vaniljeis og noget knas. Aftenens bedste dessert.

15 minutter der er værd at vente på - Crumble cake.

Lys lue var i øvrigt en Crème Brûlée, som var flamberet i Grand Marnier og akkompagneret med nøddebiscuit og lys chokoladmousse. Flamberingen – eller rettere sagt Grand Marnieren – gjorde det ikke for mig, men til gengæld for Musse. Sådan er det – den der appelsinsag har aldrig vundet mit hjerte, men til gengæld overraskede Quote I den grad.

Lys lue - og CB.

Tak for en god aften!

En lynfoto af baren i et tomt øjeblik - ville gerne have haft mennesker med, men altså...

Kører du MINI?
Så husk nøglen – Quote byder både på et glas Champagne inden middagen og en kaffe efterfølgende. Husk MINI nøglen!

Du finder Quote, menuer med mere lige her