Home Ure En svunden æra om håndleddet – del I

En svunden æra om håndleddet – del I

by Nicolai Klingenberg

Enhver idiot kan købe et nyt eksklusivt ur, men når auktionshammeren bankes i bordet hos Antiquorum, er det hardcore kendere, der afgiver bud. Her namedroppes der referencenumre i takt med, at der bydes om kap på netop det ur, der kan gøre samlingen komplet. For et par år siden tog til New York for at høre mere om auktionerne – og selvom artiklen blev bragt i BE for længe siden, mener jeg, den tåler dagens lys.

Så er det interview tid - dagens indlæg handler om en auktionarius hos Antiquorum.

Ure og auktioner ligger til familien Schaerer, for Julien Schaerer, der er direktør og auktionarius for Antiqurum i New York, har siden ganske lille fulgt sin mors karriere – og hun var også i auktionsbranchen. ”Jeg kan tydeligt huske, at jeg hjalp til, da der var fremvisning af urene, og det var nok det, der satte det hele i gang”, lyder det fra Julien. Der er da også en anden slående lighed mellem Julien og Antiqurum, for de stammer begge fra Schweiz – og er desuden begge rykket til USA. I år kunne auktionshuset fejre 35 års jubilæum i Schweiz, mens New York afdelingen har 15 år på bagen.

Julien på hammerslagsarbejde.

Det unikke
Det er oplagt at lægge ud med at blive gjort klogere på, hvorfor det er så populært at købe ældre eller sjældne ure på auktioner, og som du måske kan forestille dig, så handler det om at skille sig ud. ”Det kan godt være, der er ventetid på nogle af de nye ure, men der er ure, der ikke ser dagens lys på auktionerne i ti år, men når det så pludselig dukker på, er der samlere, som er villige til at bytte hele samlingen for det ene ur. Derudover skiller folk sig langt mere ud fra det gængse, når det er noget gammelt, de har købt. Jeg vil faktisk sige, at nogle af de lidt ældre mænd, som samler på ure, ofte vælger noget fra en given periode, de har levet i og gerne vil mindes om igen – for eksempel deres ungdom. Og sådan ser man det i øvrigt også med for eksempel vintagebiler”, fortæller Julien Schaerer.
Der er altså andet en høje priser involveret i en auktion – muligheden for at købe et stykke svunden tid og gode minder, vejer også tungt. Og så er der selvfølgelig dem, der bare vil være de eneste, der har et givent ur.

En spottet lommeur med dansk islæt...

Samlermani
Og så er der det med dem, der køber urene. De er cirka lige så forskellige, som de ure, der bliver købt. For eksempel nævner Julien, at han har en kunde, som kun har en interesse. Det er ikke bare Rolex, og det er ikke bare en given model, men til gengæld en mere sjælden version af Seadweller’en, der går under betegnelsen ”dobbelt red”. ”Jeg mener, han i øjeblikket har 15 forskellige af den, men falder jeg over et mere – eller fem for den sags skyld – ved jeg godt, hvem jeg skal ringe til. Og han vil købe dem alle”, lover Schaerer. Den svært nicheorienterede samler har sin diametrale modsætning i den impulsive køber: ”Jeg har en anden kunde, som kun køber nye ure – og han køber alt han kan lide. Han har for længe siden besluttet, at han vil købe et nyt ur, hver gang han er på en af de fire-fem årlige ferier, så det bliver selvfølgelig til en del ure”, fortæller Julien. Den sidstnævnte køber har ikke et fast fokus på et mærke, og han bliver på ingen måde knyttet til uret på sammen måde som andre samlere – og prisen på de ure, han køber, kan svinge mellem 900 og 50.000 dollars. Selv samme køber lader i øvrigt oftest det visuelle gå forud for eksempelvis historik eller limiterede ure.

Rekorder

I kategorien ”The Most Important Modern Wristwatches (fremstillet efter 1990)” tog dette ”Tour de I’lle Antiquorum” fra Vacheron Constantin prisen som det dyreste solgte ur. I 2005 lød hammerslaget på 1.413.000 dollars, og køberen fik til gengæld et unikum med en diameter på 47 millimeter i 18 karat rødguld med 16 komplikationer. Uret blev lavet samme år, som det blev solgt.

Vacheron Constantin "Tour de I’lle Antiquorum" i rødguld - og med 16 komplikationer.

Det dyreste ur, der er lavet før 1990, og som Antiquorum har solgt, er et Patek Philippe ”Platinum World Time” fra 1946, som gik for lidt over 4.000.000 dollars. Det dyreste ur nogensinde er et Patek Philippe lommeur fra 1933. Det blev solgt for lige over 11.000.000 dollars i december 1999 hos Sotheby’s i New York.

Patek Philippe ”Platinum World Time” fra 1946.

Læs del II i morgen…

You may also like

4 comments

Kristian Jørgensen 24. januar 2012 - 23:11

Når ure koster mere end endog meget dyre biler (vi taler jo Ferrari 250 GTO-priser), så står jeg af…Men stiger de i værdi, så er de selvfølgelig teknisk set en god investering

Reply
Anonym 25. januar 2012 - 03:07

Det kan der være noget om – men det handler selvfølgelig også om, hvorvidt man allerede har uret og overvejer at sælge, eller om man “bare” skal ud at købe… 🙂

Reply
Falkentoft 25. januar 2012 - 15:27

En kommentar til indledningen, som jeg i øvrigt er helt enig i. Man skal dog huske at takke “idioterne”, der køber urene som nye. Ellers var der ingen gamle lækre vintage-ure, som vi andre vintage-nørder så godt kan lide. Dette gælder i øvrigt også klassiske biler. De 2 ting går hånd i hånd. Man kan sige, at urene er ligeså dyre, som Ferrari GTO’er – men mon ikke vedligeholdelsen trods alt er mere rimelig. Med klassiske biler går fortjenesten som regel fløjten hvis man bruger vognen pga. udgifterne til vedligeholdet..

Reply
Anonym 25. januar 2012 - 16:38

Det skal tages med glimt i øjet – jeg er selv “idiot” og har købt flere spritnye ure. 🙂 For mig skal der en del år på bagen, før noget er “vintage”… :O) Og tak for feedback, Falkentoft. 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk