Facebook Pinterest YouTube

Restaurant Le Pavé – tre retter og en velkomstdrink fra fortiden

Jeg var så heldig at blive inviteret ud til en spiseoplevelse i København, og den oplevelse kan du i dag genopleve. Forvent blandt andet reelle snegle og en velkomstdrink, som jeg troede/håbede var uddød.

Velkommen til Le Pavé!

Og velkommen i kælderen – Le Pavé er både rustik og hyggelig. Her er levende lys på bordene, hvide duge (med papir ovenpå) og fra højtalerne strømmer alt fra liflige, jazzy toner til mere “moderne” numre, hvis ophav jeg ikke erindrer – sådan skal det også være med musik. Det skal være der, uden at det stjæler billedet, men samtidig danne en ramme, der gør, at man kan samtale, uden at andre kan lytte med.

Der spises og skrives...

Jeg må tilstå, at jeg var mere end overrasket, da vi blev budt velkommen med en rekvisit, jeg ikke har set siden en skolefest i slutningen af firserne: En omgang røde bobler af ubestemmelig karakter med både citron, jordbær og knæk sugerør. Selvom det er rart at blive budt velkommen, vil jeg mene, at en sådan velkomst kan skræmme mere, end den gavner, så jeg håber, at Pavé vil overveje at nedtone drinken en anelse i fremtiden. Til gengæld lover vinkortet rosé champagne til 435 kroner flasken – jeg smagte den ikke, men det skal i den grad nævnes.

Den minder mig om tider med stoledans, skattejagt og lektier.

Forretterne bliver præsenteret – og valgt. For mit vedkommende en omgang snegle og på den anden side af bordet vælges lynstegt tun. Sidstnævnte er en del af en menu, som muligvis er lige ved at blive udskiftet. Sneglene? De er, som de skal være – dog uden de store overraskelser. Masser af hvidløg på en klassisk snegletallerken med fordybninger, hvor de muntrer sig i olie og persille. Det ville have trukket op, hvis persillen var drysset over dyrene uden hus lige før servering, men de smager fint.

Sneglene - rygende varme og lige fra ovnen.

Tunen er flot anrettet og i selskab med en mild wasabi mayo, lidt rogn og grønt, men der er noget, der stritter lidt imod den flotte anretning. I min bog bør en lynstegt tun være lun udenpå og kold indeni og ikke gennemkold. Jeg tror, den er lavet på forhånd – den er stadig frisk, men den bliver lidt stiv, når den har været på køl. Ærgerligt, når nu den er anrettet så flot, og når for eksempel brødkurven byder på lunt, lækkert, sprødt brød.

En flot anrettet tun, der efter min smag for for kold.

Vi bliver budt på rødvin fra Italien – Amarone 2007, som hældes på karaffel. Fornemt og der er tid til gæsterne. Kortet er for længst gransket og begge har valgt tournedos rossini. To flotte stykker kød ankommer, og man er på ingen måde nærig med kødet. Og ambitionerne er høje – måske lidt for høje. Kødet er nemlig i selskab med et inferno af tilbehør: Svampe, et strejf af rødbede, rodfrugter, kartofler, tapenade, spidskål, friske ærter, brøndkarse og spinat. Plus en kraftig glace. Kødet er mørt og tilberedt som ønsket: Medium. En anelse mere saft savnes, men til gengæld er mængden af foie gras passende og ej kvalmende. En smagssag så klart, men det passer mig glimrende. Jeg synes, at retten vil lidt for meget, og man kunne med fordel undlade en del af tilbehøret for at få et endnu bedre resultat, hvor kødet var i fokus, og hvor køkkenet utvivlsomt ville kunne spare både råvarer og tid. Der opstår fine momenter, hvor dele af tilbehøret blander sig med kødet i en herlig mundfuld, så kvaliteten fejler altså ikke noget.

Der gemmer sig faktisk en herlig bøf på tallerkenen.

Den brusende Perrier må heller ikke glemmes.

Efter bøf med multitilbehør kommer en rar mand til bordet – det er ejerens far, som ikke blot vil hilse på, men også byde på en lille en til desserten. Denne service huskes selvklart med tak, men er nok ikke hverdagskost, men nævnes skal det.

Husets herre - en venlig mand.

Desserterne kommer til bordet i form af en Crème brûlée XL og en desserttallerken med blandede søde sager. Creme b’en har den fineste, tynde overflade, der er sprød og delikat – og pyntet med et par jordbær, som vækker sjove minder fra velkomstdrinken.

Stor overflade og ikke for dyb.

Desserttallerkenen byder på to stykker kage i form af passionsfrugt og chokolade, hvor den førstnævnte er den bedste. Forskellige typer is – blandt andet med grape og kokos blander sig med kagerne, og igen er der gjort noget ud af anretningen. Igen vil jeg mene, at man kunne gøre desserttallerkenen mindre – og endnu bedre. I stedet for at rulle det helt store show & dance show ud på tallerkenen, kan klichéen less is more i stedet trækkes frem.

Desserttallerken feat. bærstrejf

Du får noget for pengene hos Le Pavé – og måske for meget, men tre retter koster rørende 295 kroner. Omend jeg ikke er kok, køkkenchef eller “professionel madanmelder” vil jeg dog mene, at det kan blive endnu bedre – ikke ved at lave det hele om, men ved at fjerne en del overflødige elementer og i stedet tilføre lidt mere fokus og “kræsen” for detaljerne. Når der bruges fine råvarer og bruges tid på anretningen, så viser det efter min mening, at man gerne vil, og at man har en passion.

Du kan læse mere om Restaurant Pavé på linket her <—

 

  • Pia Hansen

    uhmmm det ser vild lækker og hyggeligt ud :-)

    Hilsen Pia Hansen

  • Kerstinhellsten

    Ser fantastiskt gott ut! Vattnas i min mun, även att det är morgon i Las Vegas,
    Kramar från, Kerstin.

  • Anders Damm

    Ser super hyggeligt ud – specielt “velkomsten”!

    Der er da helgardering for alle pengene på såvel hovedret og desserttallerken der:) I min verden er tunen i øvrigt ikke lynstegt – jeg smider gerne min version en dag:)

  • Anonym

    Dit tuninput er mere end velkommen, Anders. :)