Facebook Pinterest YouTube

Restaurant Schønnemann revisited

Det var hverdag, morgenmaden blev holdt til et minimum, og forventningerne var store. En frokost på den herlige Restaurant Schønnemann var nemlig plottet ind i den elektroniske kalender, og det skulle vise sig ikke at blive kedeligt eller skuffende. Kom med til bords i Citys velnok hyggeligste kælder…

Læg i øvrigt mærke til den fikse krog yderst til venstre, hvor man kan have lov at hænge sine medbragte sager.

Det begyndte dog mindre festligt, for jeg havde den frækhed at arrivere med en kop kaffe udefra, og det udløste prompte et gult kort fra Søren Puggaard. Og der gives en røffel med på vejen. Nok er det underholdende, men det er gravalvorligt. Eller tæt på i hvert fald. Og så til bords…

Der skal noget i glasset, og det kommer der. Hurtigere end du kan spørge til noget som helst. Vi bliver bud på en signatur ale fra Nørrebors Bryghus, og den er lavet på en ny malt. Hvordan den havde smagt med den gamle, ved jeg ikke, men det fungerer så sandlig med den nye. Vi skåler, og straks efter går Søren i gang med at bestille fra de venlige kollegaer. Det kræver sin mand at være ansat, tænker jeg – der viftes og kommanderes med vanlig arrogance, men med kærlighed mellem de rullende øjne og de højlydte suk. Kald det bare et lille teaterstykke, hvor man indadtil sætter overordentlig høj pris på mad, men så sandelig også hinanden. Det er en fest at være gæst. Og med garanti også at være ansat.

Der ordnes bestillinger.

Nok snak og ordregiven – den første ret er nemlig kommet til bordet. En rigtig Christiansø sild, som har muntret sig i en lage af porsesnaps, Tabasco og knust sort peber. Den er smagt til undervejs, og er nu landet foran mig i selskab med en æggeblomme, en løgsalat og kapers. Den smager fortrinligt – og hjemmelavet. Og så er der bid i den. Jeg vil mene, den er god til rigtig mænd eller damer med et let overskæg.

Pasteuriseret æggeblomme? Nej. Den slags bruger man ikke.

Silden serveres i øvrigt sammen med en limiteret Aquavit No 1 på 41,5 procent – alkoholprocent snyder dog lidt, for jeg betragter de herlige dråber, der har været seks år på fad og rejst med Hurtigruten, som mild og fin.

Limiterede dråber

Vi vælter os i dele tallerkener – en Rollmops anretning med sild i cherry og tomat kigger ind. Der er tale om en hel sildefilet, der er rullet sammen som havets svar på en kåldolme. Jeg foretrækker dog “mopsen”, som har en sart, delikat eddikesmag.

- Vi anbefaler altid at bestille bord – og særdeleshed i weekenden, men da der kom to turister fra Australien, kunne vi ikke stå for deres ønske om et bord. Vi fik rykket rundt – og de kom til bords, lyder det fra Søren. Øv dig derfor på din australske accent, hvis du vil hustle dig til et bord på en fuldbooket dag, men ikke har nogen reservation…

En favorit kommer til bords. En af mine favoritter vel at mærke. Den pankopanerede rødspættefilet med en krumme så sprød, at du tror, det er løgn. Men det er det ikke. Jeg har nævnt den før, så jeg går ikke i dybden. Men jeg anbefaler den. Til hver en tid.

Hello darling – good to see you again. Bingo bango for en omgang Panko!

Anekdoter mangler man ikke – og det glæder mig. Det er muligt, at nogle ting opstår tilfældigt, men hvad du ser på menuen er alt andet end tilfældigheder. Næste stykke, som du ikke får foto af, da der skulle samtales, skåles og grines, består af fangsten, som en 70-årig mand fra Fanø står bag. Fersk røget laks, der er så mør, at den kan deles med børnebestik og tygges med tandpine. Serveret med en delikat omgang røræg og anrettet på franskbrød. Hjemmebagt, om jeg må bede.

Mit øje skuer pludselig et gribe-aggregat ved baren. En fiks tang, som jeg må spørge til. Navnet er Bertels Hånd og er en gave fra en stamgæst med permanent adresse i Schweiz. Giveren mente, at det til for meget møje og besvær, når Søren skulle bukke sig, hvis der blev tabt noget hist eller pist. Den fikse tang har nu sin egen plads og bruges jævnligt.

Bertels Hånd – en gribende ven i nøden.

Der skal dog prøves noget nyt. I dette tilfælde er det nye en Betinas Favorit. Velkommen til braiseret svinebryst med kødglace, rigelig grønt og jordbær. For pokker, hvor Betina spiller. Smørrebrødet er i øvrigt en af husets specialiteter. Og tænker du, at svinebryst kan være lidt tørt og kedeligt, så kan du have ret. Bare ikke i dette smørrebrødstilfælde. Det skal i øvrigt nævnes, at man følger årstiderne, hvorfor jordbær som tilbehør vil blive erstattet af nødder og eller svampe, når efteråret byder sig til.

Betinas Favorit med årstidens bær i form af jordbær.

To omgange tatar ruller ind – begge velsmagende så klart (ja, undskyld, men sådan er det altså), og den ene anretning byder på friterede kapers. Ja, hvorfor ikke. Den ene af de to er opkaldt efter Bo Bech, og byder på en blanding af oksekød og ørredrogn, som lige er bobbet op med rygeostcreme og stegt rugbrød. Søren er i øvrigt ikke til tossede eksperimenter med hokus-pokus anretninger eller lignende – det mest crazy, du finder på menuen er kombinationen af rosa peberkorn og jordbær i Betinas Favorit.

Der skal også ost til – sådan lyder det i hvert fald. Et fad med Unika oste fra Arla kommer til os. Og inden du siger “Pfff..” eller lignede til navnet Arla, så skal det siges, at disse oste kun sælges til 30 restauranter i Kongeriget. Og at man stræber efter et niveau, der egner sig til Michelin-restauranter. Vi får Havgus, Troldhede Krondild og Høgelund Sønderjysk Blå. Kort fortalt? Havgus er den salte fætter, Trolhede Krondild er en hvidskimmel sag, som byder på cremet tekstur og krondildfrø. Høgelund er blåskimmelosten og den mest voksne af de tre, som jeg husker det.

Osteanretningen.

Der skal selvsagt en lille en til. Det bliver en Gilde Aquavit, der har ligget 12 år på fad – du aner en lille snert af vanilje og sødme, og synes du ikke, det lyder så spændende, kan du med garanti finde en anden sag blandt de mere end 87 forskellige aquavitter, som kortet byder på.

Skal der være fest, så lad der være.. Gilde.

Der varsles i øvrigt, at en ny fiskeleverandør vil gøre sin entre hos Schønnemann – det bliver i fjerde kvartal 2012, så lad os se, om det ikke kan føre endnu en skrivelse med sig. Du finder Restaurant Schønnemann på hjemmesiden her <—

 

Du kan genopleve min første skrivelse om Restaurant Schønnemann på linket her <—