Home Depeche Lisbeth Johansen – om smukke kvinder, en falk og meget andet

Lisbeth Johansen – om smukke kvinder, en falk og meget andet

written by Nicolai Klingenberg 5. august 2015
Belonging
Pin It

Det er blevet tid til endnu en vel-fotograferende kvinde. Hun hedder Lisbeth Johansen, hun har modtaget depechen, og i dag får vi et indblik i hendes virke, men vi bliver også klogere på, hvordan hun kom i sving med kameraet, hvornår kvinder er smukkest, og hvordan hun selv vil beskrive sin stil. Lisbeth? Take it away!

Hvad roder du med rent fotografisk for tiden?– To forskellige længerevarende projekter og lidt nye ideer. Det ene er et meget personligt projekt med titlen Belonging – det er lidt dagbogspræget forstået på den måde, at jeg blander billeder, som er fotograferet i mange forskellige perioder, men billederne er ikke nødvendigvis snapshotprægede. Nogle af dem er meget velovervejede, andre mere tilfældige. Det andet er et portrætprojekt, hvor jeg fotograferer mænd, som viser deres kæledyr frem. Jeg er for nylig begyndt at få lyst til at lave noget streetfotografering i området, hvor jeg bor på ydre Nørrebro. Jeg bruger mit nyeste kamera Olympus lt1, som er et analogt vintage point&shoot kamera. 

Clement fra serien Mænd og Dyr

Clement fra serien Mænd og Dyr

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Min stil er dokumentarisk præget, men er meget personlig. Jeg arbejder intuitivt i selve fotograferingsprocessen, men i valg af motiver kan jeg være meget planlæggende, og jeg er heller ikke bleg for at iscenesætte mine portrætter. Jeg arbejder altid analogt, med mindre jeg laver opgaver, så mine billeder er kornede, bløde og stoflige. 

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg har beskæftiget mig med fotografi, siden jeg var 15 og havde foto i skolen. Min stedfar var journalist, og jeg var i erhvervspraktik hos fotograferne på det blad, han skrev for. Jeg blev dog først rigtig sikker, da jeg gik på fotolinjen på Højskolen i Svendborg – der var der flere, der talte om Fatamorgana, og jeg søgte selv videre dertil efter et par år – og kom ind. 

Flyind Blind

Flyind Blind

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg har fotograferet mange mennesker gennem tiden. Især da jeg var yngre, opsøgte jeg mange forskellige miljøer og fik mange qrazy og absurde oplevelser. Men den oplevelse, jeg har mest lyst til at fortælle om, er en oplevelse, jeg havde ved at fotografere et dyr. Det var i forbindelse med en bunden opgave til et udstillingsprojekt – en opgave som jeg havde det lidt svært med, og som jeg ikke rigtig anede, hvordan jeg skulle gribe an. I den periode, hvor jeg gik og tænkte på det, kom jeg en dag til at stå af på den forkerte Metrostation. Her fik jeg øje på en mand med en fugl på armen – det var et særligt syn, som jeg nærmest ikke kunne tro. Han gik med en stor rovfugl, som viste sig at være en falk. Den havde en lille hætte for øjnene, så den ikke skulle blive skræmt. Jeg var nødt til at løbe efter ham og spørge, om jeg ikke måtte fotografere ham med falken, han sagde først ja, men trak det siden tilbage. Men jeg var besat af ideen om den smukke fugl med den lille hætte på, og kontaktede Edith Wenzel fra Falkonergården. Jeg fik lov at komme og fotografere en af hendes fugle – det var en ganske særlig oplevelse at få lov at komme tæt på så smukt et rovdyr: At suge den ind i mit kamera og at mærke den. Det er et af mine bedste billeder og åbnede også for en løsning til mit opgaveproblem. 

Flying Blind

Flying Blind

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg kan med mit kamera undersøge noget, jeg gerne vil være bedre til at forstå. Og så berører det mig, når jeg lykkes at få nogle gode billeder hjem. Jeg er nok lidt af en storyteller, og jeg håber, mine historier vil berøre andre. 

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når de er sig selv.

Belonging

Belonging

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– På nogle måder kan jeg nok komme tættere på. Flere af de billeder, jeg har taget af kvinder, er blevet forvekslet med selvportrætter, så ofte spejler eller søger jeg mig selv, når jeg fotograferer kvinder. Og der er vel en forskel på at blive spejlet af en fra sit eget køn, frem for at blive undersøgt af en fra det modsatte. Når jeg fotograferer mænd, har jeg dog bemærket, at jeg prøver at tilføje dem noget feminint ved for eksempel at fotografere dem i situationer, hvor de skal tage vare på et dyr. 

Det bliver så nemt kønsstereotypt, når man taler om køn, men det er et spørgsmål, jeg godt vil undersøge nærmere med min fotografering; hvad er køn egentlig? 

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Nej, det synes jeg ikke. Jeg vil ikke udelukke, at man kan gemme sig bag et kamera, men det handler for mig mest om connection, at være til stede overfor dem eller det, man fotograferer. Og så er kameraet en god indgangsbillet til meget, som man ikke ellers ville have kunnet nærme sig, men det er ikke det samme, som at være en lurer. 

Belonging

Belonging

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når jeg bliver suget ind af det, og jeg ikke helt kan regne ud hvorfor. 

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– En med et levet liv, som ikke er bange for at blotte sig. 

Belonging

Belonging

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
-Lade være med at tænke for meget og i stedet turde at lade sig fascinere og lade sig rive med af sine motiver. Og blive god til photoshop; ikke overgøre det, men heller ikke slet ikke at gøre det.

Belonging

Belonging

Hvor kan man se mere til dine fotos?
På mit website: www.lisbethjohansen.dk

Tre hurtige til Lisbeth:

Hvad har din sommer budt på?
– Ro, jeg havde en meget intens sommer sidste år, så det har været rart at have ro. Jeg har været lidt rundt i landet – blandt andet hos en vens forældre på Fyn, hvor jeg skulle fotografere hendes far til mit portrætprojekt, jeg har været i Sverige på en retreat væk fra arbejde og internet. Om lidt over en uge tager jeg til Grækenland, det er ren ferie, men jeg tager nok mit nye Olympus rejsekamera med.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det? 
– Ham her er nok ikke lige, hvad man kalder hverdagspræget, men jeg mødte ham uden for min hoveddør en dag, jeg var på vej ned med flasker, og det er da ret hverdagsagtigt. Han gik sammen med en anden mand, men de kunne ikke tale sammen, fordi de kom fra hver deres land – ham her vist nok fra Rumænien og den anden fra Albanien. Ham fra Albanien talte også lidt tysk, så ham kunne jeg kommunikere med. Manden på billedet spillede en sang på sin harmonika, og så sagde han en masse, som hverken jeg eller den anden mand kunne forstå, hvorefter de gik videre.

Fra telefonen

Fra telefonen

Jeg synes, det er en sjov historie, og mødet gav mig lyst til at begynde at lave streetfotografering i mit lokalområde.

Hvor og med hvem har du sidste spist et mindeværdigt måltid?
– Det mest mindeværdige måltid, jeg fornylig har haft, var på retreat i Sverige, hvor jeg indtog mit morgenmåltid i total stilhed sammen med 28 andre. Det gør jeg ikke så tit.

Lige nu søger Lisbeth mænd med dyr til en serie. Er du frisk, så skab kontakt – og se nogle af billederne – her

My Pleasure er også her

Pin It

Related Articles