Bloggervisit på Molskroen – oplevet med EatCard

Du er overordentlig heldig, hvis du bor i Jylland, for det er jyderne, der har kortest til Molskroen, jeg netop har besøgt. Det var EatCard, der sendte mig af sted, da der skulle skrives en artikel til Pleasure.dk. EatCard har tidligere sendt bloggeren på tur, for at opleve og rapportere om nogle af de fordele, kortet giver på gourmetoplevelser med dertilhørende overnatning.

Turen begyndte i Nordsjælland med en letpakket bil – en overnatning i suiten ventede forude, og alle suitens lyksaligheder lokkede i den grad. Det samme gjorde en menu, der skulle vise sig at sende begge udsendte i madhimlen”¦

Varm velkomst med jysk lune, kaffe i suiten (der kunne huse en mindre lejrskole), og en udpakning af den lette bagage samt opkobling til trådløst og gratis internet kendetegnede den første time.

Tilsæt dernæst egen kakkelovn på værelset, to badeværelser (det ene med spabad), to dobbeltsenge med luksuriøse dyner og betræk og balkon med havudsigt. Designikoner som B&O, PH og Philippe Starck bor i øvrigt sammen med dig på værelset”¦

Og så til bords”¦
Som flittigt skrivende og dermed til tider også flittigt udespisende skal der en del til at overraske. Men det lykkedes. Ikke blot i form af fornem mad, men allerede fra første syn for detaljen – en lille taskepuf blev bragt frem til den kvindelige medspisende. Prisværdigt og detaljeorienteret. I øvrigt skal det nævnes, at der var pænt fyld op på sådan en råkold søndag aften – en del lokale, folk fra sommerhusområderne og nogle lidt længere fra som undertegnede.

Så vender vi 180 grader
Det skulle vise sig, at EatCards tilbud henvender sig til dem, der ikke blot vil have en god søndagsmiddag, men derimod nærmere en fuldendt gourmetoplevelse med omtrent ni serveringer. Plus det løse. Vi lagde ud med en let, søsalat på sten med blandt andet musling og lidt grønt, men også en omgang nytænkning.

Finskbrød og Iberico Gris samt marmorkage med bechamelsauce lyder sært, men ingrediensudskiftning af for eksempel sukker med salt vidner om, at der er tale om kendte navne og ”kager” i nye klæder. Innovativt og velsmagende i øvrigt. I glasset: Egly-Ouriet Champagne Brut ”Vignes de Vrigny”. Et – ifølge tjeneren – eksperimenterende Champagnehus.

Keine kleine nachtmusik
Mens vi venter på næste servering, lægger jeg mærke til flere detaljer. Dugene er nystrøgne, de levende lys skaber rar atmosfære, og der tales ved bordene – ikke lavmælt, og ikke højlydt, men behageligt, og det er først sidste på aftenen, at der kommer musik i højtalerne. En særdeles velassorteret brødkurv kommer til bordet med smørelse i form af brunet smør, krydderfedt med bacon og smøreost af gedemælk. Et godt tip vil være, at nippe til brødet, da maven skal have plads til meget mere”¦

Forrygende
Næste to borddekorationer bliver båret ind – i øvrigt af unge, engagerede, stolte og smilende tjenere. Her er det kun nogle af retterne, der er i sky, mens næsen er holdt til detaljerne. En omgang rødbede i cylinderform med persille og citron kommer til bordet efterfulgt af porre med friske hasselnødder, smør og kaviar. Sidstnævnte imponerer smagsmæssigt med den salte kaviar, smørrets fedme og de friske porrer. Og serveres i stentøj (vistnok marmor), som i øvrigt kan erhverves.

Et rygende kunstværk i smuk kasserolle er aftenens næste højdepunkt. Røgen er kapslet inde under låget, som løftes foran os – indholdet er en salat af røget kammusling, rejer med radise og basilikumolie, som er toppet med grønt. Et smukt og rygende show, der snyder en smule, da røgen kunne illudere lun ret – kasserolleindholdet er køligt. Med vilje naturligvis.

I glasset: 2006 Chablis ”Montée de Tonnerre”, Billaud-Simon, Bourgogne, Frankrig

Friske fisk..
I den heftige strøm af tallerkener og godter, skal det lige nævnes, at de foreløbige retter ikke er af voldsom størrelse. Et vist fyld i maven fornemmes selvsagt, men glemmes kvikt, da en gravad torsk med æble og trøffelmysli bæres ind. Tjener Signe hælder frisk fløde over torsken og ønsker velbekomme. Jeg er solgt på denne torskeversion – jeg fornemmer nærmest saltvandssprøjt og efterårsvind i ansigtet, mens fløden nedtoner æblesyren.

I glasset: 2007 Roero Arneis, Bruno Giacosa, Piemonte, Italien

To efterfølgende saltvandsherligheder kommer til: En ristet multe på blomkålscreme med råkost og trøffel – anrettet i rund form på kvadratisk (og lun) skiferplade”¦

I glasset: 2009 La Reine des Bois, Domaine de la Mordorée, Lirac, Frankrig

Sidste ombæring inden det våde element forlades er kongekrabbe og muslingejuice, med sprøde kastanjer, salturt og kaviar – det kræver lidt koncentration at skelne smagene i munden, men med lukkede øjne lykkedes det.

I glasset: Riesling Sekt Brut, Peter Lauer, Saar, Tyskland

Muh…
Havet forlades tørskoet for at gå i marken – to gange firbenet, velsmag står for tur. Mætheden har for længst meldt sin ankomst, men duft og synsindtryk overskygger nemt mætheden. Først en mindre portion stegte kalvebrisler og marv på Blanquette Sauce, som serveres i et stykke ben, som hviler på sirlig og ekstremt, finthakket persille. Smukke farver og fantastisk smag.

I glasset: 2006, Frühburgunder, Meyer-Näkel, Ahr, Tyskland

En tung, velsmagende glaseret oksesteg med stegt foie gras og tyttebær (herlig samspil mellem fedme og syre) lægger for alvor den velsmagende finale, og må kategoriseres som ”det så godt som møreste nogensinde”. Kødet stammer fra ”guldruten”, som er særligt gode udskæringer til særligt gode restauranter.

I glasset 2005 La Tourtine, Domaine Tempier, Bandol, Frankrig

Finale i flertal
De mange smag, dufte og sanseindtryk er langt fra forbi. Når man hører fænomenet ”Oste med Hyben og Havre” som næste ret, sukker man – af nydelse, men også fordi tanken om mæthed er blevet en realitet. Gudskelov er det fine stykker ost, der er høvlet frem for de traditionelle ”blokke”. Jeg imponeres af appetitten hos den medspisende, som klarer endnu en ombæring ost til allersidst”¦

I glasset: 2004 Gewurztraminer ”Cuvée Theo”,Domaine Weinbach, Alsace, Frankrig

Kold kærnemælk med sprødt, skovmærke og karse renser munden med et herlig lethed og puffede ris, men der er et stop mere i form af hyben og havre som flager, vaniljeis, chokolade, peanutpuré  og hytteost – hytteosten gør det godt til de søde sager.

I glasset til den kolde kernemælk: 2009 Sauvignon Blanc Auslese, Tschida, Burgenland, Østrig

I glasset til sidstnævnte: 2004 Coteaux du Layon ”Carte d’Or”, Domaine Baumard, Loire, Frankrig

En obligatorisk kaffe (dobbelt espresso i dette tilfælde) er tiltrængt. En poleret sten med inskriptionen Molskroen kommer ind med sødt til kaffen. Der nippes let. En elevator til værelset kunne være tiltrængt, men det lykkedes akkurat at komme til suiten. Spabad, B&O og levende ild i pejsen måtte dog passe sig selv. Med et måltid af en sådan kaliber, er det efter sigende i orden at efterlade lidt på tallerkenen, men det var altså ikke tilfældet.

Til bords igen – cirka syv timer senere
En forfriskende morgendush i det store badeværelse giver pudsigt nok en let maverumlen forklædt som sult. Ikke heftig sulten, men morgensulten. I underetagen venter endnu et traktement.

Æg som ønsket, lækkert bagværk, hjemmelavet rullepølse, kaffe og te, havregrød, hjemmelavet marmelade og chokoladesmørelse og müsli. Kernesundt smager det – og er det med garanti også. Et tip? Hvis du vil nyde suitens fortræffeligheder, så kom i god tid, og nyd sagerne inden, du går til bords om aftenen.

EatCard er i øjeblikket ved at sammensætte et fornemt tilbud, der gør, at du kan opleve ovenstående på egen hånd og regning. Til en god pris og med ekstra EatCard fordele, naturligvis. Læs mere her.