På rejse i Cognac – fra vinmarker og slotte til færdige flasker

Jeg tog til Cognac for at blive klogere på området, den ædle drik og en familie, der har huseret i området siden 1940’erne. Her hersker ro, men også en viden, der er omsat til flaskeform, der findes på danske hylder. Turen var “hostet” af Braastad Cognac, og de inviterede blev indlogeret på familiens eget Château…

Voila! Château de Triac - og det er åbent for gæster!

Først med fly og så med tog – og endelig er vi fremme. Omtrent således lyder en kendt børnesang fra den udødelig duo, Kaj og Andrea, men her stopper lighederne også. Jeg er tjekket ind på Château de Triac, som er ejet af Familien Braastad, som står bag Braastad Cognac.

Check in på værelset - feat. Friis fra naboværelset. I øvrigt har man ikke kildevand, men Cognac på rummet, hvis tørsten skulle melde sig...

Familien har haft chateauet i cirka syv årtier, og her hersker en stemning og en atmosfære, som hverken hænger på træer eller vinranker. Til gengæld et både slot og familie åbensindet  – og ikke kun for pressen.

Sverre Braastad og en familiær flaske til højre - i øvrigt velsmagende.

Læg vejen forbi, og bliv klogere
Under en middag med Richard Braastad fortæller han mig, at “slottet” er åbent for udefrakommende. ”Vi har ofte besøg af passionerede Cognac-drikkere, som gerne vil opleve produktionen og historien, og det vi er mere end behjælpelige med – og skulle man have mod på at spise og overnatte på vores slot, så er det også muligt”, lyder det fra den venlige mand, der med norske aner og stolte traditioner varetager både udvikling og blending af husets Cognacer. Destilleriet aflagde vi selvsagt også et besøg – det er her, der blendes, opbevares og eksperimenteres…

Jeg undlod at trykke på nogle af de ellers fristende knapper...

Et smut forbi fadproduktionen afslørede, at et fad – eller tønde – ikke bare er noget, man lige bikser sammen. Lasergravering, kvalitetskontrol, røgeri og opskærring er blot nogle af de processer et fad skal igennem, før den franske eg forlader stedet og begynder et nyt liv i regionen – eller på den anden side af kloden.

Vi var hos tøndemageren, som laver fade til de ædle dråber. Jeg har dog ikke helt forstået, hvorfor de kaldes fade, når nu der er tale om lukkede tønder...

Do it yourself
Efter spændende rundvisninger på både destilleri, lokale markeder og fadmageriet, hvor de store tønder bliver til, bliver det tid til at komme på en prøve. Jeg skal blende min egen Cognac. Fysisk er det ikke svært – det handler om at blende lidt forskellige årgange, og så er du i hus. Men hvad med smagen? Der er tale om en hårfin balance – og jeg bruger centilitermål, når de tre årgange skal blendes – en tre-årig, en fem-årig og en 25-årig lagring er, hvad jeg har at gøre godt med. Efter et par mislykkedes forsøg, er jeg i mål, men resultatet skal godkendes af Richard Braastad himself.

Hands-on-blending - det var alt andet end nemt, men efter flere forsøg, viste det sig...

Efter en snurren i glasset, talrige snus og et nik, fører han pennen til papiret og sætter sin signatur. Den er godkendt! Skulle du i øvrigt selv få mod på at blende, vil jeg tippe dig til at anvende rigelige mængder af den ældste lagring, du har til rådighed. Det giver den rundeste smag, mens de yngre sager tilfører kant. Og går det helt galt, kan lidt sukker rette op på meget. Det er i øvrigt tilladt og fint accepteret, når de professionelle er i gang. My-Pleasure blenden indeholder 67,5% af en Cognac med 25 år på bagen, 15% af en fem-årig Cognac og 17,5% en tre år gammel “vårhare”.

...at sagen blev godkendt af Richard Braastad himself. Det er i øvrigt ham, der står til højre. Foto: Stéphane Charbeau

Den royale blend
Jeg kan ikke prale af at være den eneste, der har blendet en Cognac. Faktiske har en af Kongerigets levemænd, HKH Prins Henrik, blendet sin egen sag. Den går under navnet Braastad Séléction Royal og er produceret i et stærkt begrænset omfang. Smagsmæssigt ligger den i dem runde og blide ende af skalaen – uden at der er gået på kompromis med alkoholvolumen –  som jeg personligt er tilhænger af.

Og et bevis på at vores egen Prinsegemal har været på besøg.

Der opbevares i i øvrigt svært interessante sager på destilleriet – både af royal karakter, som er blevet til i forbindelse med mærkedage…

De ligger ikke fysisk derinde, men Frede og Mary har også et herligt fad hos Braastad.

…men også historiske flasker, som har mere end 100 år på bagen. En stående investering som sjældent – eller aldrig – åbnes. Seneste åbning var i forbindelse med et TV-holds besøg, som var i færd med at producere en dokumentar om Cognac.

En rundtur på destilleriet viste en imponerende samling af oldgamle Cognac.

Området i øvrigt
Du skal ikke forvente storbyferie eller intens shopping, men til gengæld idyl, gode spisesteder såsom Michelinrestauranten La Ribaudière, hyggelige caféer og talrige muligheder for at smage et hav af Cognac og lokal vin.

La Ribaudière - jeg har i øvrigt en hel spiseerindring liggende med både tekst og fotos... Hvem ved, om den finder vej hertil i eget indlæg...

En stop-over i forbindelse med en tur til den sydvestlige del af Frankrig kan varmt anbefales, og har du mod på at besøge Château de Triac og Braastad familien, så kan du kontakte familien via hjemmesiden. Det skal i øvrigt også nævnes, at der findes helt særlige flasker på ”chateauet”, som har helt op til 100 år på bagen – om du kan få lov til at smage, må tiden vise. God tur!

Friske lækkerier fra jord og hav på det lokale marked.

Hvordan er det nu lige med alderen?
Når det kommer til smag og karakter, hænger det sammen med Cognac’ens alder. Jo længere lagring en Cognac får, jo blødere smag og ekstra fylde, aroma og møkere farve opnås. Betegnelserne VS, VSOP, XO og Extra siger noget om den herlige driks alder – og lagringsaldrene er i øvrigt lovbestemte.

VS (Very Superior / Very Special): Minimum to års lagring
VSOP (Very Superior Old Pale: Minimum fire års lagring
XO (Xtra Old): Minimum seks års lagring – en betegnelse som husene ofte anvender, når det er tale om husets ældste lagringer

På fin restaurant i fin stol og i herligt selskab med både XO og medrejsende Morten. Foto: Stéphane Charbeau